Julen nærmer sig for alvor. Skøjtebanen er blevet tændt, juletræet spreder hygge over torvet i Rønne og lyskæder spreder en sparsom varme på vejene om aftenen.
December har bragt en pusterum til øens beboere mellem november og grumme januar og februar (dog med dejlige Vikings som et kæmpe lyspunkt) , og det er også lidt lettere at klare mørket med lyskæder og julehjerter.
Jeg har to arbejdsdage tilbage, inden juleferien kalder....og det er en laaaaang juleferie. Helt præcist har jeg to arbejdsuger, som skal afspadseres mellem 4-18 januar. Det er sgu lidt ærgeligt, fordi jeg gerne ville have lidt mere ud af den sidste måned. Men regler er regler og sådan er det.
Det var lidt om sindsstemningen for mig i disse dage og den ankommende måned. Udover har jeg i den sidste uge set skræmmende tegn på, at de bornholmske agenter er farlige i deres mission på bornholmificere alle på øen.
Og hvad mener jeg med det? Jo små situationer, hvor man (i dette tilfælde mig selv) er blevet mere bornholmere, end godt er.
Situation 1:
Til familie-julefrokosten kørte jeg bilen ud af København. Til stor irritation tog det 100 år. Min umiddelbare tanke var, at havde jeg kørt på vores veje, havde rejsetiden været meget meget kortere. Hmmmm......er tankegangen farlig?
Situation 2:
Dagen efter på RUC til praktikseminar snakkede jeg stille og roligt med en medstuderende, der pludselig bemærker, at han synes, jeg var begyndt at synge (altså at få en lille smule bornholmsk ind i talen). Godt nok bemærkede Morten det samme i sommer. Men yderligere skræmmende er det, når mere fremmede personer bemærker det samme.
Situation 3:
Jeg har speaktræning i dag (mandag) og tirsdag. Speaken er efterhånden kun et par divisioner efter Al Michaels fantastiske 'Here on NBC'.
For at høre hvordan jeg speaker, læser jeg nyheder op for træneren. En af nyhederne i dag var, at politiet var blevet tilkaldt, fordi fire unge havde lavet larm. Puha da det er farligt. I slutningen af telegrammet fortælles, at der i slutningen havde problemer med unge, der kastede snebolde efter biler og fodgængere.
For et halvt år siden havde jeg grinet højt og længe over denne form for lidt særprægede nyheder, der afslører, at Bornholm er en meget fredelig ø. Jeg lagde ikke engang mærke til kontrasten mellem Nørrebros skyderier i de landsdækkende medier og sneboldskastning på DR Bornholm. Speaktræneren synes nu, nyheden var temmelig sjov. Jeg tænkte ikke engang over om det var sjovt.
Er det farlige tendenser på en farlig slags ø-kuller?
Hvem ved - i hvert fald forlader vi øen den 19. december om eftermiddagen for at fejre jul, nfl uge 15-17, lange løbeture og et ordentligt nytårsbrag.
Glædelig Jul.
Bornholms Stemme.
mandag den 14. december 2009
onsdag den 25. november 2009
Hvordan var juleaften så?
Så er valgkampen overstået, og vi er tilbage i et mere normalt dødvande, hvor der skal graves lidt mere efter nyhederne.
Og efter en begivenhedsrig hård november på Bornholm, drager jeg i den ankommende weekend til Langeland for lige at køle lidt ned. Jeg kører lidt på reserverne, da der har været weekendarbejde de sidste to uger. Så fredag, mandag og tirsdag er uden min medvirken på radioen. Det vil formentlig højne kvaliteten.
Men nok om det, og lad os vende øjnene retrospektivt til selve valgdagen. Jeg skulle først møde klokken 18 og havde fri klokken 3. Men jeg vil egentlig godt springe tilbage til 11 timer før mødetid.
For selv om valgdagen fylder næsten alt, skal træningen stadig passes, og hvad er bedre end en times spinning klokken syv morgen.
Jeg fik kæmpet de to kilometer i mørke og stiv blæst ned til motionscentret for blot at finde ud af, at instruktøren var syg. Temmelig ærgeligt. Men jeg var ankommet op, så måtte tiden fordrives med lidt styrketræning i stedet. Men en af damerne ankom hen og spurgte, om jeg ikke kunne sætte mig i instruktørcyklen, så der i hvert fald blev kørt et eller andet.
Og med erfaringerne fra de hårde drenge i SATS prøvede jeg at køre en time, der ikke var for hård. Men der er altså noget over at sidde og kommandere med andre og få adrenalinen op og køre, samtidig med at jeg kunne se, at de syv friske morgenspinnere var rigtig godt med.
Og da timen var færdige blev der sluttet af med godt kørt. Og siddende klapsalver. Det var fedt!! Så er journalistikken ikke vejen i fremtiden, er spinningen måske.
Nå men tilbage til valget. Og tiden spoles hen til klokken 18. Jeg møder ind. Stemningen er afventende. To timer til valgstederne lukker, og hvad kan tiden fyldes ud med. Vi havde fem skyggereportere ude, som skulle være i røven på en udvalgt politiker, der ventedes at få en vigtig at spille i løbet af aftenen.
To ting skulle dog hurtigt få pulsen. Oprindelig var meningen, at der først skulle læses nyheder op klokken 19:30, men 18:20 får jeg at vide, vi går på klokken 18:30. Så er det altså med at få bakset lidt sammen fra, hvad der har været i løbet af dagen. Og ja, det bliver rent genbrug.
Samtidig fik en kollegerne et anfald af sukkersyge. Han havde længe været en smule ved siden af sig selv, men pludselig gik han mere eller mindre i gulvet og talte usammenhængende, som han havde taget otte-ni guldbajere. Ambulancen ankom og tog ham med. Han sidste kommentar var 'jeg er tilbage om en time'......og ja, det var han faktisk. Lidt speedindtag af sukker, og han var kørende igen. Men fraværet betød, at der måtte omrokeres i bemandingen. Så Sofie der skulle bakke mig op måtte ud i marken, og jeg startede aftenen alene.
Udsendelsen 19:30 og 20:30 var stadig afventende og nyhederne var der stemmes stadig, og vi havde en direkte telefon fra et valgsted og fra hotellet, hvor de endelig borgmesterforhandlinger ventedes at foregå.
Omkring klokken 21 så eksploderede det hele. De første valgresultater ankom ind og så skulle de på i radioen hurtigt. Jeg skulle lave netversioner, der skulle på så hurtig som muligt (læs før tv2).....produceren løb ind og ud af studiet, vi sad og hørte, om der var noget der kunne klippes fra studiet til nyhederne. Jeg skulle gøre klar til næste udsendelse. Havde egentlig planlagt en direkte fra studiet om, hvorfor færre personer havde stemt. Men pludselig var der for mange resultater og 21:20 blev den droppet. Stille og roligt gik rollen fra afventende til at blive opsamlende. Altså informere lytterne om de seneste valgresultater. Der har jo i hvert falde været fire, der har lyttet med ;)
Valgresultaterne fra alle ni valgsteder var løbet ind og Venstre havde fået det bedste valg, men det ventedes at Socialdemokratiet ville kunne samle et flertal bag sig.
22:30 var det stadig valgresultater, som var vigtigst for nyhedsbordet. Få lagt nyhederne på nettet og gjort dem klar til radioen. Og så lige have et enkelt bånd med.
Til 23:30 var Venstre og Socialdemokratiet gået i lange skarpe forhandlinger, formentlig om hvem der skulle være borgmester. SF var sat udenfor og derfor var reaktioner fra formanden vigtigst, indtil vi vidste andet. Det hele var blevet mere roligt, og nyhedsbordet rolle var igen afventende. Vi skulle stadig samle op på nyhederne, men afvente hvornår borgmesteren blev udnævnt.
Jeg fik at vide, at hvis reporterne var klar til at udnævne en borgmester, så ville jeg blive skåret hårdt og brutalt fra. Det skete næsten i 23:30, hvor værten hævede hånde. Jeg holdt pause, men det viste sig at være falsk alarm. Men man kan formentlig høre en kort pause ved en genhørning af nyheden.
00:30 venter vi stadig på, at udnævnelsen sker. Nyhederne bærer i den grad præg af, at vi stadig venter.
Også klokken 00:50 får vi kraftige hints om, at Socialdemokratiet ville få borgmesterposten. Jeg gjorde nyheden klar til nettet, så så snart det var bekræftet kunne jeg trykke 'publish'. Det sker så, og vi har nyheden på syv minutter før Tv2. Jeg ankommer helt automatisk til at sige som Vikingehornet i Metrodome. Redaktionssekretæren kigger over på undertegnede og spørger, hvorfor vi skal høre et vikingehorn. Jeg må jo fortælle, at det er en slags universalsignal, når tingene er gode. Han griner og ryster på hovedet. Vores kære web-mand kender godt til hornet, da han også er interesseret i NFL. Han er flad af grin.
Jeg tror så, at jeg skal gøre nyheder klar til 01:30 til vores otte lyttere. Men næ nej. Midt under klipningen af seje nyhedsbånd, får jeg at vide, at jeg ikke behøver det, da vi lukker ned om et par minutter. Øv øv øv....praktikanten er skuffet. Hvorfor ikke malke valget lidt mere og få lidt afsluttende kommentarer fra vores reportere og få en opsamlende nyhedsudsendelse. Men der var i den grad lukket.
Praktikanten har lov til at have sin mening, men her han ingen indflydelse. Bagefter er er heller ingen, der har kunnet se fornuften i det.
Så måkse skyldes det Le Mans natkiggeri, Amerikansk valgkamp om natten og så meget andet nørderi. Redaktionen har i hvert fald ikke forstået.
Men det blev afslutningen på en lang aften, hvor redaktionssekretæren klokken 1:50 siger, at nu skal jeg tage en øl og gå hjem og sove. Og fra at have kørt i højeste gear klar til at dække, når verden falder sammen, til at jeg faldt fuldstændig sammen i løbet af 30 sekunder og absolut ikke kunne mere.
Men det var en fed fed aften, og der bør være valg hver fjerde måned i stedet for hvert fjerde år!!
Jeg vil ikke plage jer med mere her.
Jeg går en god tid i møde. Jeg har ti reporterdage tilbage i år. Resten er ferie, praktikantdage og kursus. Lige til at klare, og jeg har juleferie den 17. december. Ja tak.
Hyg jer.
Bornholms Stemme.
Og efter en begivenhedsrig hård november på Bornholm, drager jeg i den ankommende weekend til Langeland for lige at køle lidt ned. Jeg kører lidt på reserverne, da der har været weekendarbejde de sidste to uger. Så fredag, mandag og tirsdag er uden min medvirken på radioen. Det vil formentlig højne kvaliteten.
Men nok om det, og lad os vende øjnene retrospektivt til selve valgdagen. Jeg skulle først møde klokken 18 og havde fri klokken 3. Men jeg vil egentlig godt springe tilbage til 11 timer før mødetid.
For selv om valgdagen fylder næsten alt, skal træningen stadig passes, og hvad er bedre end en times spinning klokken syv morgen.
Jeg fik kæmpet de to kilometer i mørke og stiv blæst ned til motionscentret for blot at finde ud af, at instruktøren var syg. Temmelig ærgeligt. Men jeg var ankommet op, så måtte tiden fordrives med lidt styrketræning i stedet. Men en af damerne ankom hen og spurgte, om jeg ikke kunne sætte mig i instruktørcyklen, så der i hvert fald blev kørt et eller andet.
Og med erfaringerne fra de hårde drenge i SATS prøvede jeg at køre en time, der ikke var for hård. Men der er altså noget over at sidde og kommandere med andre og få adrenalinen op og køre, samtidig med at jeg kunne se, at de syv friske morgenspinnere var rigtig godt med.
Og da timen var færdige blev der sluttet af med godt kørt. Og siddende klapsalver. Det var fedt!! Så er journalistikken ikke vejen i fremtiden, er spinningen måske.
Nå men tilbage til valget. Og tiden spoles hen til klokken 18. Jeg møder ind. Stemningen er afventende. To timer til valgstederne lukker, og hvad kan tiden fyldes ud med. Vi havde fem skyggereportere ude, som skulle være i røven på en udvalgt politiker, der ventedes at få en vigtig at spille i løbet af aftenen.
To ting skulle dog hurtigt få pulsen. Oprindelig var meningen, at der først skulle læses nyheder op klokken 19:30, men 18:20 får jeg at vide, vi går på klokken 18:30. Så er det altså med at få bakset lidt sammen fra, hvad der har været i løbet af dagen. Og ja, det bliver rent genbrug.
Samtidig fik en kollegerne et anfald af sukkersyge. Han havde længe været en smule ved siden af sig selv, men pludselig gik han mere eller mindre i gulvet og talte usammenhængende, som han havde taget otte-ni guldbajere. Ambulancen ankom og tog ham med. Han sidste kommentar var 'jeg er tilbage om en time'......og ja, det var han faktisk. Lidt speedindtag af sukker, og han var kørende igen. Men fraværet betød, at der måtte omrokeres i bemandingen. Så Sofie der skulle bakke mig op måtte ud i marken, og jeg startede aftenen alene.
Udsendelsen 19:30 og 20:30 var stadig afventende og nyhederne var der stemmes stadig, og vi havde en direkte telefon fra et valgsted og fra hotellet, hvor de endelig borgmesterforhandlinger ventedes at foregå.
Omkring klokken 21 så eksploderede det hele. De første valgresultater ankom ind og så skulle de på i radioen hurtigt. Jeg skulle lave netversioner, der skulle på så hurtig som muligt (læs før tv2).....produceren løb ind og ud af studiet, vi sad og hørte, om der var noget der kunne klippes fra studiet til nyhederne. Jeg skulle gøre klar til næste udsendelse. Havde egentlig planlagt en direkte fra studiet om, hvorfor færre personer havde stemt. Men pludselig var der for mange resultater og 21:20 blev den droppet. Stille og roligt gik rollen fra afventende til at blive opsamlende. Altså informere lytterne om de seneste valgresultater. Der har jo i hvert falde været fire, der har lyttet med ;)
Valgresultaterne fra alle ni valgsteder var løbet ind og Venstre havde fået det bedste valg, men det ventedes at Socialdemokratiet ville kunne samle et flertal bag sig.
22:30 var det stadig valgresultater, som var vigtigst for nyhedsbordet. Få lagt nyhederne på nettet og gjort dem klar til radioen. Og så lige have et enkelt bånd med.
Til 23:30 var Venstre og Socialdemokratiet gået i lange skarpe forhandlinger, formentlig om hvem der skulle være borgmester. SF var sat udenfor og derfor var reaktioner fra formanden vigtigst, indtil vi vidste andet. Det hele var blevet mere roligt, og nyhedsbordet rolle var igen afventende. Vi skulle stadig samle op på nyhederne, men afvente hvornår borgmesteren blev udnævnt.
Jeg fik at vide, at hvis reporterne var klar til at udnævne en borgmester, så ville jeg blive skåret hårdt og brutalt fra. Det skete næsten i 23:30, hvor værten hævede hånde. Jeg holdt pause, men det viste sig at være falsk alarm. Men man kan formentlig høre en kort pause ved en genhørning af nyheden.
00:30 venter vi stadig på, at udnævnelsen sker. Nyhederne bærer i den grad præg af, at vi stadig venter.
Også klokken 00:50 får vi kraftige hints om, at Socialdemokratiet ville få borgmesterposten. Jeg gjorde nyheden klar til nettet, så så snart det var bekræftet kunne jeg trykke 'publish'. Det sker så, og vi har nyheden på syv minutter før Tv2. Jeg ankommer helt automatisk til at sige som Vikingehornet i Metrodome. Redaktionssekretæren kigger over på undertegnede og spørger, hvorfor vi skal høre et vikingehorn. Jeg må jo fortælle, at det er en slags universalsignal, når tingene er gode. Han griner og ryster på hovedet. Vores kære web-mand kender godt til hornet, da han også er interesseret i NFL. Han er flad af grin.
Jeg tror så, at jeg skal gøre nyheder klar til 01:30 til vores otte lyttere. Men næ nej. Midt under klipningen af seje nyhedsbånd, får jeg at vide, at jeg ikke behøver det, da vi lukker ned om et par minutter. Øv øv øv....praktikanten er skuffet. Hvorfor ikke malke valget lidt mere og få lidt afsluttende kommentarer fra vores reportere og få en opsamlende nyhedsudsendelse. Men der var i den grad lukket.
Praktikanten har lov til at have sin mening, men her han ingen indflydelse. Bagefter er er heller ingen, der har kunnet se fornuften i det.
Så måkse skyldes det Le Mans natkiggeri, Amerikansk valgkamp om natten og så meget andet nørderi. Redaktionen har i hvert fald ikke forstået.
Men det blev afslutningen på en lang aften, hvor redaktionssekretæren klokken 1:50 siger, at nu skal jeg tage en øl og gå hjem og sove. Og fra at have kørt i højeste gear klar til at dække, når verden falder sammen, til at jeg faldt fuldstændig sammen i løbet af 30 sekunder og absolut ikke kunne mere.
Men det var en fed fed aften, og der bør være valg hver fjerde måned i stedet for hvert fjerde år!!
Jeg vil ikke plage jer med mere her.
Jeg går en god tid i møde. Jeg har ti reporterdage tilbage i år. Resten er ferie, praktikantdage og kursus. Lige til at klare, og jeg har juleferie den 17. december. Ja tak.
Hyg jer.
Bornholms Stemme.
mandag den 16. november 2009
Den lokaljournalistiske juleaften
Goddag igen.
Endnu en kort opdatering fra det bornholmske. Vejret er blevet en smule bedre, men ikke meget. Solen har fået lov til at titte igennem skyerne og kaste sine stråler ned på triste bornholmske hoveder.
Her i Storegade er humøret steget noget, efter den sidste opdatering. Vi er ved at have vendet os til, at mørket ankommer tidligere og tidligere. Om end det ikke er fedt, så man jo bare vende sig til det.
Men nok om humøret, og til begivenheden som jeg har glædet mig til, siden praktikken begyndte - nemlig juleaften i lokaljournalistisk forstand, kommunalvalg.
Tre ugers optakt skal endelig forløses i selve valgaftenen. På redaktionen glæder de fleste sig. Enkelte synes de mange timers arbejde forude er en pine. Og så er der mange af os, der skal være med for første gang, som glæder sig som om, juleaften ankommer nu. Kun Thanksgiving-NFL og jule-nfl rangerer tæt på lige så højt.
Vi har skyggereportere ude, som følger de vigtigste kandidater. De ringer ind til studiet, så snart der sker noget. Der er flyvende reportere, som går til kødet forskellige steder. De arbejder i marken for at skabe virkeligheden :)
Den administreres i studiet af to gange Kjeld, som er radioens to helt store profiler. Den ene som radiovært, der gelejder lytterne igennem valgaftene, og den anden Kjeld analyserer valgresultater.
Ude i kulissen er jeg så blevet placeret, formentlig hvor jeg er til mindst skade. Min kollega Sofie og jeg skal producere nyheder. Primært vil det være korte interviews fra politikere, som vi sender i æteren. Vi skal ligge nyheder på nettet og samle op på det vigtige, der bliver sendt i radioen til nyhederne.
Der må åbenbart være så få lyttere, så cheferen har vurderet, at radioen ikke tager image-mæssig skade af, at jeg læser nyhederne op. Så fra klokken 19:30 til potentielt 02:30, hvis der er ikke valgt en borgmester.
Opgaven er tæt på at være drømmeopgaven for mit vedkommende. At sidde midt i orkanens øje og skal danne overblikket.
På redaktionen mener cheferne, at de fleste ressourcer skal bruges til om morgenen, når folk står op og hører, hvem der er blevet borgmester. Jeg er uenig. Det er da sjovere at følge tingene direkte, når de sker. Så må bornholmerne blive oppe, hvis valget af borgmester trækker ud.
Det var da også sjovere at opleve stemmetallene ankomme ind til det amerikanske præsidentvalg end at se resultatet morgenen efter. Jeg er klar over, at mange er uenige- sikkert også jer - men kan opleve det direkte, så ville jeg som lytter blive oppe (jævnfør tidligere erfaringer med Le Mans, Super Bowl, Vikings kampe, amerikansk præsidentvalg). Så derfor er jeg glad for at være med på aften-holdet, der formentlig er på arbejde, når borgmesteren bliver valgt.
Ikke mere skrift inden det går løs. Men jeg vil næsten anbefale jer at indstille netradioen www.dr.dk/netradio på P4 Bornholm tirsdag aften. Det bliver stort og så høre ham fjolset dumme sig i løbet af aftenen.
Ha det bra.
Bornholms Stemme
Endnu en kort opdatering fra det bornholmske. Vejret er blevet en smule bedre, men ikke meget. Solen har fået lov til at titte igennem skyerne og kaste sine stråler ned på triste bornholmske hoveder.
Her i Storegade er humøret steget noget, efter den sidste opdatering. Vi er ved at have vendet os til, at mørket ankommer tidligere og tidligere. Om end det ikke er fedt, så man jo bare vende sig til det.
Men nok om humøret, og til begivenheden som jeg har glædet mig til, siden praktikken begyndte - nemlig juleaften i lokaljournalistisk forstand, kommunalvalg.
Tre ugers optakt skal endelig forløses i selve valgaftenen. På redaktionen glæder de fleste sig. Enkelte synes de mange timers arbejde forude er en pine. Og så er der mange af os, der skal være med for første gang, som glæder sig som om, juleaften ankommer nu. Kun Thanksgiving-NFL og jule-nfl rangerer tæt på lige så højt.
Vi har skyggereportere ude, som følger de vigtigste kandidater. De ringer ind til studiet, så snart der sker noget. Der er flyvende reportere, som går til kødet forskellige steder. De arbejder i marken for at skabe virkeligheden :)
Den administreres i studiet af to gange Kjeld, som er radioens to helt store profiler. Den ene som radiovært, der gelejder lytterne igennem valgaftene, og den anden Kjeld analyserer valgresultater.
Ude i kulissen er jeg så blevet placeret, formentlig hvor jeg er til mindst skade. Min kollega Sofie og jeg skal producere nyheder. Primært vil det være korte interviews fra politikere, som vi sender i æteren. Vi skal ligge nyheder på nettet og samle op på det vigtige, der bliver sendt i radioen til nyhederne.
Der må åbenbart være så få lyttere, så cheferen har vurderet, at radioen ikke tager image-mæssig skade af, at jeg læser nyhederne op. Så fra klokken 19:30 til potentielt 02:30, hvis der er ikke valgt en borgmester.
Opgaven er tæt på at være drømmeopgaven for mit vedkommende. At sidde midt i orkanens øje og skal danne overblikket.
På redaktionen mener cheferne, at de fleste ressourcer skal bruges til om morgenen, når folk står op og hører, hvem der er blevet borgmester. Jeg er uenig. Det er da sjovere at følge tingene direkte, når de sker. Så må bornholmerne blive oppe, hvis valget af borgmester trækker ud.
Det var da også sjovere at opleve stemmetallene ankomme ind til det amerikanske præsidentvalg end at se resultatet morgenen efter. Jeg er klar over, at mange er uenige- sikkert også jer - men kan opleve det direkte, så ville jeg som lytter blive oppe (jævnfør tidligere erfaringer med Le Mans, Super Bowl, Vikings kampe, amerikansk præsidentvalg). Så derfor er jeg glad for at være med på aften-holdet, der formentlig er på arbejde, når borgmesteren bliver valgt.
Ikke mere skrift inden det går løs. Men jeg vil næsten anbefale jer at indstille netradioen www.dr.dk/netradio på P4 Bornholm tirsdag aften. Det bliver stort og så høre ham fjolset dumme sig i løbet af aftenen.
Ha det bra.
Bornholms Stemme
mandag den 9. november 2009
Det er gråt - det er vådt
Der er åbenbart nogen, der gerne vil læse med om, hvad der sker for os på øen. Bedre end at skulle be' jer om at læse med. Derfor allerede et indlæg - kun en uge efter det sidste.
I øjeblikket er Bornholm virkelig lukket ned. Hurtigfærgen er på værft. De sidste kulturelle tilbud fra turistsæsonen er lukket for en uge siden. Det pisser ned, er gråt og blæser ad helvede til, så efteråret rusker for alvor.
Derfor kan dagene godt være tunge. Jeg synes slet, man når at stå op. Det er bare gråt, hovedet er tungt og så kan historierne om hotelbranchen eller grankogler på pyntegrøntstræer være virkelig kedelige. Men jeg tillægger ikke, disse humørnedture en speciel bornholmsk ting. November er bare, udover Jones føsda', ikke specielt spændende.
Dog kan skumringen være helt specielt flot, når solen er ved at gå ned og tågen står lavt. Da får skoven et helt mystisk skær, som kun ses på denne årstid. Og da der er mere tåge ude ved kysterne, kan man være heldig at fange skæret. Så helt skidt er efteråret ikke.
Opvarmningen til valget er også i gang. Både politikere, vælgere og journalister leverer saglig debat og god underholdning. Og så ser kampen om borgmesterposten ud til at blive spændende.
SF, Soc. Dem og Borgerlisten har et flertal - Socialdemokraterne størst. Men tilsyneladende vil rygterne vide, at spidskandidaten, Winni Grosbøll, ikke støttes af SF, der kun vil støtte Borgerlistens kandidat, der er nuværende borgmester. Og han vil næppe pege på SF's kandidat. Så bliver det så Soc. Dem. der går sammen med Venstre, der får borgmesterposten, men så får Soc. Dem. en masse betydningsfulde udvalgsposter.
Er det ikke spændende? Hør mere tirsdag aften på DR Bornholm eller se det på NBC.
Ikke mere for denne gang. Måske en opdatering mere i løbet af kortere tid.
Adjøs.
I øjeblikket er Bornholm virkelig lukket ned. Hurtigfærgen er på værft. De sidste kulturelle tilbud fra turistsæsonen er lukket for en uge siden. Det pisser ned, er gråt og blæser ad helvede til, så efteråret rusker for alvor.
Derfor kan dagene godt være tunge. Jeg synes slet, man når at stå op. Det er bare gråt, hovedet er tungt og så kan historierne om hotelbranchen eller grankogler på pyntegrøntstræer være virkelig kedelige. Men jeg tillægger ikke, disse humørnedture en speciel bornholmsk ting. November er bare, udover Jones føsda', ikke specielt spændende.
Dog kan skumringen være helt specielt flot, når solen er ved at gå ned og tågen står lavt. Da får skoven et helt mystisk skær, som kun ses på denne årstid. Og da der er mere tåge ude ved kysterne, kan man være heldig at fange skæret. Så helt skidt er efteråret ikke.
Opvarmningen til valget er også i gang. Både politikere, vælgere og journalister leverer saglig debat og god underholdning. Og så ser kampen om borgmesterposten ud til at blive spændende.
SF, Soc. Dem og Borgerlisten har et flertal - Socialdemokraterne størst. Men tilsyneladende vil rygterne vide, at spidskandidaten, Winni Grosbøll, ikke støttes af SF, der kun vil støtte Borgerlistens kandidat, der er nuværende borgmester. Og han vil næppe pege på SF's kandidat. Så bliver det så Soc. Dem. der går sammen med Venstre, der får borgmesterposten, men så får Soc. Dem. en masse betydningsfulde udvalgsposter.
Er det ikke spændende? Hør mere tirsdag aften på DR Bornholm eller se det på NBC.
Ikke mere for denne gang. Måske en opdatering mere i løbet af kortere tid.
Adjøs.
tirsdag den 3. november 2009
hallo er der nogen
Åbenbart er der ikke sket en skid på siden her. Jeg har ledt og ledt efter de indlæg, som skulle være skrevet. Hverken under sofaen, i køleskabet eller i bibelen har de været. Eller også har der været for meget NFL.
Siden sidst er afviklet et løb i Berlin - en fantastisk oplevelse, men også meget varm, faktisk alt for varm. Solen og turisterne har forladt os, det samme har sommertiden, og november har kastet sin tågede og klamme dis over øen. Så øen er lukket fuldstændig ned og mørket ankommer allerede omkring ved fem-tiden. Det gør, at dagene er temmelig hårde i øjeblikket, og jeg forstår bedre rådet fra de mange bornholmere om, at man skal passe på, når vinteren ankommer. Dermed ikke sagt at der ikke er rart her til daglig. Men den buddhistiske tilstand som rigtig mange har været i siden juni er forbi for denne gang.
Men vi har også prøvet at være nyhedsoplæsere i de seneste par uger, og beriget bornholmerne med vigtige nyheder om eftermiddagen. Det hele startede i begyndelsen af oktober, hvor jeg skulle forsøge at læse nyheder op for mig selv som en øvelse. Jeg nøjedes med at kigge på og observere, når det ikke var en redigeringsknap mellem lytteren og mig.
Men åbenbart var oplæsningen af så tilfredsstillende karakter, at oplæseren allerede ville sende mig i studiet til den sidste udsendelse fredag (der hvor ingen alligevel hører med). Det gik også ganske udmærket, og jeg bestod uden for mange fejl.
Dernæst fik jeg eftermiddagsudsendelserne klokken 15:30-17:30, hvor der ikke er fast bagkant...dvs. udsendelsen behøver ikke være præcis tre minutter. I starten uden de store fejl, men manglende lidt indleven. Enkelte sportsinteresserede vil nok nikke genkendene til, at starten har været præget af en defensiv strategi, hvor faren for fejl er så lille som muligt.
Efter tre-fire dage kom tiden så til 12:30-udsendelsen, der skal være PRÆCIS fem minutter....ellers går bornholmerne glip af vigtige sekunder fra den landsdækkende kanal. Nøøjj. endelig muligheden for at sige 'velkommen til DR Bornholm, mit navn er ........', også læse nyhederne lige til sekundet, fyre replikken 'mellem 5-8 grader' af sætte afslutningsjinglen, skrue blidt ned for den og samtidig skrue venligt op for det landsdækkende signal, og overgangen passer perfekt. Når det lykkedes får lytterne en helt fantastisk.
Men modsat af en perfekt afvikling, har der også været et par svipsere. Feks. har jeg beregnet udsendelsen til fem minutter, da den i virkeligheden var 5 minutter og 40 sekunder.........lytterne undrede sig nok, da et bånd blev afbrudt ved en pause og udsendelsen afsluttet med ' og vejret bliver godt' :D.......sådan kan det også gå.
Den bedste ankom da vi jagtede et svar på, om Bornholm ville få bevilget 20 millioner kroner ekstra til en omfartsvej, der skal afhjælpe trafikken om sommeren. TV2 Bornholm (fjenden....husk at knurre hver gang deres navn nævnes) havde bragt en meddelelse fra Det Radikale Venstre, som støttede flere penge til Bornholm. Så må vi erkende, at vi tog ideen til et højere niveau. Hvad sagde Venstre, hvad Socialdemokratiet. Til klokken 15:30 - bragte vi et socialdemokratisk ja.......ville Venstre sige ja, så var der tæt på flertal.......klokken 16:30 sagde også ja....de lagde endda hovedet på blokken, hvis to partier var med, så hopper vi også på vognen.....
Dernæst var tanken. Skal vi gå efter guldet og få minister Lars Barfoed til at tage sko på og love penge til bevilgningen. Jeg fik i spindoktor, som fortalte, at han gerne ville ringe, men at han næppe kunne sige, pengene var sikret. Han ringede tilbage og sagde den ventede sætning ' vi er igang med forhandlinger, så jeg kan ikke sige noget endeligt'. Altså ikke noget endeligt flertal. Alligevel var vi glade, tilfredse og MEGET trætte. Sådan er det at lave nyheder helt op til deadline. Barfoed ringede 17:13, men nåede alligevel klokken 17:30, og nøøøjjj det er fedt.
Efterkritikken var også stor ros for arbejdet og flowet med at udvikle historien over flere udsendelser. Dog var der bemærkninger om, at vi blev brugt lidt for meget af diverse politikere. Den stadig lidt grønne praktikant fik også en bemærkning om, hvordan Folketinget arbejder. Hvis Venstre og Socialdemokraterne har sagt ja, så er der vel allerede et flertal.....ja, okay men Konservative er med i regeringen, så skal de vel også være enige........det er så heller ikke godt nok, da de penge, der skal bevilges ankommer fra et forlig med næsten alle partier....altså, skal det falde flere penge, må alle forligspartier stå bag.......så vi skulle faktisk have fat i dem alle.
Men kritikken var mindre i forhold til roserne, så vi er glade, og tager så kritikken til efterretning.
Udover oplæsningen har jeg lavet en længere samtale med Chris MacDonald (ja, vores veje skulle endnu engang helt tilfældigt krydses), sendt den 25, oktober. Og vi fandt ud af, at både han og hans far er med Vikings. Se det er gode nyheder.
I dag havde jeg fornøjelsen af at snakke med den nye biskop i København, Peter Skov-Jacobsen. En meget behagelig mand med en spændende historie, som kan høres den 15. november.
Og så er vores olympiske lege begyndt, åh ja, valgkamp. De næste to uger er der valgparlament, skarpe spørgsmål, valgmøder og lignende. Jeg er ikke direkte med på selve vslgoptakten, men skal dække et møde hist og her også tage, hvad der ankommer.
Når valget afvikles den 17 november, er jeg heldig at skulle være med i orkanens øje.......mens stemmerne tælles op, kandidaterne bider negle, vi jagter dem med skyggerapportere, der følger dem overalt, selv på toilettet og værterne analyserer, skal jeg sidde og læse nyheder op. Så måske er det mig, der skal læse op, hvem der er borgmester for de næste fire år. Der er ingen tvivl om, at min måde at sige 'DR Bornholm' på, skal amerikaniseres så udtalen bliver så lækker og tæt på måden at sige 'This is CNN' og 'here on NBC'. Men det bliver virkelig fedt, og jeg skal godt nok ikke i marken, men skal til gengæld holde orden på valget hjemme i studiet og være midt i heksekedlen..........so just bring it hot :D
Men ikke mere blog for denne gang.
Vi er i København igen omkring den 28 november og weekenden efter i starten af december.
Pas på livredderen i svinget.
Siden sidst er afviklet et løb i Berlin - en fantastisk oplevelse, men også meget varm, faktisk alt for varm. Solen og turisterne har forladt os, det samme har sommertiden, og november har kastet sin tågede og klamme dis over øen. Så øen er lukket fuldstændig ned og mørket ankommer allerede omkring ved fem-tiden. Det gør, at dagene er temmelig hårde i øjeblikket, og jeg forstår bedre rådet fra de mange bornholmere om, at man skal passe på, når vinteren ankommer. Dermed ikke sagt at der ikke er rart her til daglig. Men den buddhistiske tilstand som rigtig mange har været i siden juni er forbi for denne gang.
Men vi har også prøvet at være nyhedsoplæsere i de seneste par uger, og beriget bornholmerne med vigtige nyheder om eftermiddagen. Det hele startede i begyndelsen af oktober, hvor jeg skulle forsøge at læse nyheder op for mig selv som en øvelse. Jeg nøjedes med at kigge på og observere, når det ikke var en redigeringsknap mellem lytteren og mig.
Men åbenbart var oplæsningen af så tilfredsstillende karakter, at oplæseren allerede ville sende mig i studiet til den sidste udsendelse fredag (der hvor ingen alligevel hører med). Det gik også ganske udmærket, og jeg bestod uden for mange fejl.
Dernæst fik jeg eftermiddagsudsendelserne klokken 15:30-17:30, hvor der ikke er fast bagkant...dvs. udsendelsen behøver ikke være præcis tre minutter. I starten uden de store fejl, men manglende lidt indleven. Enkelte sportsinteresserede vil nok nikke genkendene til, at starten har været præget af en defensiv strategi, hvor faren for fejl er så lille som muligt.
Efter tre-fire dage kom tiden så til 12:30-udsendelsen, der skal være PRÆCIS fem minutter....ellers går bornholmerne glip af vigtige sekunder fra den landsdækkende kanal. Nøøjj. endelig muligheden for at sige 'velkommen til DR Bornholm, mit navn er ........', også læse nyhederne lige til sekundet, fyre replikken 'mellem 5-8 grader' af sætte afslutningsjinglen, skrue blidt ned for den og samtidig skrue venligt op for det landsdækkende signal, og overgangen passer perfekt. Når det lykkedes får lytterne en helt fantastisk.
Men modsat af en perfekt afvikling, har der også været et par svipsere. Feks. har jeg beregnet udsendelsen til fem minutter, da den i virkeligheden var 5 minutter og 40 sekunder.........lytterne undrede sig nok, da et bånd blev afbrudt ved en pause og udsendelsen afsluttet med ' og vejret bliver godt' :D.......sådan kan det også gå.
Den bedste ankom da vi jagtede et svar på, om Bornholm ville få bevilget 20 millioner kroner ekstra til en omfartsvej, der skal afhjælpe trafikken om sommeren. TV2 Bornholm (fjenden....husk at knurre hver gang deres navn nævnes) havde bragt en meddelelse fra Det Radikale Venstre, som støttede flere penge til Bornholm. Så må vi erkende, at vi tog ideen til et højere niveau. Hvad sagde Venstre, hvad Socialdemokratiet. Til klokken 15:30 - bragte vi et socialdemokratisk ja.......ville Venstre sige ja, så var der tæt på flertal.......klokken 16:30 sagde også ja....de lagde endda hovedet på blokken, hvis to partier var med, så hopper vi også på vognen.....
Dernæst var tanken. Skal vi gå efter guldet og få minister Lars Barfoed til at tage sko på og love penge til bevilgningen. Jeg fik i spindoktor, som fortalte, at han gerne ville ringe, men at han næppe kunne sige, pengene var sikret. Han ringede tilbage og sagde den ventede sætning ' vi er igang med forhandlinger, så jeg kan ikke sige noget endeligt'. Altså ikke noget endeligt flertal. Alligevel var vi glade, tilfredse og MEGET trætte. Sådan er det at lave nyheder helt op til deadline. Barfoed ringede 17:13, men nåede alligevel klokken 17:30, og nøøøjjj det er fedt.
Efterkritikken var også stor ros for arbejdet og flowet med at udvikle historien over flere udsendelser. Dog var der bemærkninger om, at vi blev brugt lidt for meget af diverse politikere. Den stadig lidt grønne praktikant fik også en bemærkning om, hvordan Folketinget arbejder. Hvis Venstre og Socialdemokraterne har sagt ja, så er der vel allerede et flertal.....ja, okay men Konservative er med i regeringen, så skal de vel også være enige........det er så heller ikke godt nok, da de penge, der skal bevilges ankommer fra et forlig med næsten alle partier....altså, skal det falde flere penge, må alle forligspartier stå bag.......så vi skulle faktisk have fat i dem alle.
Men kritikken var mindre i forhold til roserne, så vi er glade, og tager så kritikken til efterretning.
Udover oplæsningen har jeg lavet en længere samtale med Chris MacDonald (ja, vores veje skulle endnu engang helt tilfældigt krydses), sendt den 25, oktober. Og vi fandt ud af, at både han og hans far er med Vikings. Se det er gode nyheder.
I dag havde jeg fornøjelsen af at snakke med den nye biskop i København, Peter Skov-Jacobsen. En meget behagelig mand med en spændende historie, som kan høres den 15. november.
Og så er vores olympiske lege begyndt, åh ja, valgkamp. De næste to uger er der valgparlament, skarpe spørgsmål, valgmøder og lignende. Jeg er ikke direkte med på selve vslgoptakten, men skal dække et møde hist og her også tage, hvad der ankommer.
Når valget afvikles den 17 november, er jeg heldig at skulle være med i orkanens øje.......mens stemmerne tælles op, kandidaterne bider negle, vi jagter dem med skyggerapportere, der følger dem overalt, selv på toilettet og værterne analyserer, skal jeg sidde og læse nyheder op. Så måske er det mig, der skal læse op, hvem der er borgmester for de næste fire år. Der er ingen tvivl om, at min måde at sige 'DR Bornholm' på, skal amerikaniseres så udtalen bliver så lækker og tæt på måden at sige 'This is CNN' og 'here on NBC'. Men det bliver virkelig fedt, og jeg skal godt nok ikke i marken, men skal til gengæld holde orden på valget hjemme i studiet og være midt i heksekedlen..........so just bring it hot :D
Men ikke mere blog for denne gang.
Vi er i København igen omkring den 28 november og weekenden efter i starten af december.
Pas på livredderen i svinget.
onsdag den 26. august 2009
Efter ferien på vej mod efteråret
Så er ferien overstået, aftenerne kortere og vandet koldere.
Sommeren varmer stadig trygt Bornholm, men vi kan godt mærke, at efteråret snart beder om plads. Og ja, trist er det da, at vejret igen bliver noget bras, men men så er der jo andre ting, der forsøder hverdagen. Ja, lige præcis, nemlig NFL.
Men i stedet for at kigge fremad, synes jeg hellere, vi skal se tilbage, fordi i sidste indlæg var jeg på vippen til at skulle løbe marathon i Nuuk på en meget meget krævende rute.
Natten op til løbet forløb som det plejer. Jeg drømte om, at jeg ikke nåede til start, fordi jeg var taget tilbage til København og havde glemt at booke billet tilbage. Det er på ingen måde første gang og et tegn på, at krop og hjerne er parat til yde.
Vejret var helt perfekt. Let overskyet og omkring 10 grader. Måske havde lidt sol også været i orden, men når først den står, så varmer den virkeligt kraftigt.
Ruten bestod af en del klatreture med stigninger for lige over 700 højdemeter, så det var nogle potente bakker, der skulle forceres.
Efter starten var gået, lagde jeg mig lunt i feltet omkring placeringen som nummer 15-20 stykker, og var godt tilfreds.
Placeringen holdt kun indtil de første par bakker, for da det først gik opad, strøg hr. Henriques godt frem. Et let antrit gjorde en god forskel. Den forskel blev endnu større efter 8 km, da dagens første rigtig store stigning begyndte. Antrittet op ad var flyvende og stabilt. Mens mange af de andre startede for hurtigt ud, eller slet ikke kunne overskue stigningen, timede jeg tempoet perfekt, så jeg kunne holde det helt til toppen. En fantastisk fornemmelse når fløj forbi andre løbere.
Grunden til denne flyvende tilstand skyldes helt sikkert forberedelserne i ugerne op til løbet. Der havde jeg trænet benhårdt på løbebånd med kraftig stigning. Det er sådanne situationer, at al galskaben giver mening, hvor timerne i et varmt træningslokale forekommer rationelle.
Ruten skulle løbes to gange, og da jeg under masser af klapsalver bevægede mig ud på anden omgang, var overskuddet intakt. Efter 25 km stod uret på to timer, og tankerne bevægede sig stille og rolig i retning af en sensationel tid, der var bedre end den personlige rekord fra København i 2008.
Og modet blev kun større, da de værste bakker begyndte efter ca. 30 km. Jeg løb ind i top 10, og overhalede en grønlænder, som var gået fuldstændig død på bakken, hvilket lidt ondt sagt gav endnu mere movation. Efter 33 km. vendte ruten ude i en lille bydel, hvor de sidste 9 kilometer gik tilbage mod centrum, stadig med rekorddrømmene intakte.
Men men men.....den hårdeste bakke mellem 34-36 km manglede stadig. Starten af bakken blev løbet med tanke på at give den gas, når først toppen var passeret. Men storhed står for fald, og alle kræfterne faldt ud ad kroppen, stille og roligt, som bakken krævede sine ofre.
Følelsen af at løbe op og op i lang tid var virkelig smertefuld og al form for positive tanker forlod kroppen. Derefter var det ren overlevelse de seks kilometer. Og overlevelse blev det. Fødderne gjorde ondt, hovedet ville ikke rigtig, og der var en fire-fem små stigninger tilbage.
Så rekorden løb fra mig, mens den sidste kamp mod uret blev udkæmpet. Og så efter 41 km ankom passet. En væmmelig stigning på ca 400 meter med en stigningsprocent værre end Alpe D'huez......en genistreg fra arrangørernes (synes jeg bagefter og ren pineri under løbet).
Så fuldstændig vaklede jeg ned ad vejen på det sidste stykke mod mål. Dog fandt jeg de sidste kræfter 300 meter før mål og gav den gas over målstregen. Tiden blev fænomenale 3:25:16 i et løb, hvor kalkulatorerne viste, at jeg skulle løbe omkring fire timer. Så derfor er tiden lettere sensationel og løbsoplevelsen overgår København i 2008.
Tiden gav også en placering som nummer syv samlet, samtidig med at jeg var bedste udlænding. Så kan det næsten ikke blive meget bedre.
Derfor er motivationen godt på vej i top for at levere et personlig rekord i det flade Berlin den tyvende september.
Nu ikke mere blog herfra, måske der også ankommer en indlæg om vandreturen på Store Malene og frokost i 800 meters højde.
Adjøs.
Bornholms Stemme.
Sommeren varmer stadig trygt Bornholm, men vi kan godt mærke, at efteråret snart beder om plads. Og ja, trist er det da, at vejret igen bliver noget bras, men men så er der jo andre ting, der forsøder hverdagen. Ja, lige præcis, nemlig NFL.
Men i stedet for at kigge fremad, synes jeg hellere, vi skal se tilbage, fordi i sidste indlæg var jeg på vippen til at skulle løbe marathon i Nuuk på en meget meget krævende rute.
Natten op til løbet forløb som det plejer. Jeg drømte om, at jeg ikke nåede til start, fordi jeg var taget tilbage til København og havde glemt at booke billet tilbage. Det er på ingen måde første gang og et tegn på, at krop og hjerne er parat til yde.
Vejret var helt perfekt. Let overskyet og omkring 10 grader. Måske havde lidt sol også været i orden, men når først den står, så varmer den virkeligt kraftigt.
Ruten bestod af en del klatreture med stigninger for lige over 700 højdemeter, så det var nogle potente bakker, der skulle forceres.
Efter starten var gået, lagde jeg mig lunt i feltet omkring placeringen som nummer 15-20 stykker, og var godt tilfreds.
Placeringen holdt kun indtil de første par bakker, for da det først gik opad, strøg hr. Henriques godt frem. Et let antrit gjorde en god forskel. Den forskel blev endnu større efter 8 km, da dagens første rigtig store stigning begyndte. Antrittet op ad var flyvende og stabilt. Mens mange af de andre startede for hurtigt ud, eller slet ikke kunne overskue stigningen, timede jeg tempoet perfekt, så jeg kunne holde det helt til toppen. En fantastisk fornemmelse når fløj forbi andre løbere.
Grunden til denne flyvende tilstand skyldes helt sikkert forberedelserne i ugerne op til løbet. Der havde jeg trænet benhårdt på løbebånd med kraftig stigning. Det er sådanne situationer, at al galskaben giver mening, hvor timerne i et varmt træningslokale forekommer rationelle.
Ruten skulle løbes to gange, og da jeg under masser af klapsalver bevægede mig ud på anden omgang, var overskuddet intakt. Efter 25 km stod uret på to timer, og tankerne bevægede sig stille og rolig i retning af en sensationel tid, der var bedre end den personlige rekord fra København i 2008.
Og modet blev kun større, da de værste bakker begyndte efter ca. 30 km. Jeg løb ind i top 10, og overhalede en grønlænder, som var gået fuldstændig død på bakken, hvilket lidt ondt sagt gav endnu mere movation. Efter 33 km. vendte ruten ude i en lille bydel, hvor de sidste 9 kilometer gik tilbage mod centrum, stadig med rekorddrømmene intakte.
Men men men.....den hårdeste bakke mellem 34-36 km manglede stadig. Starten af bakken blev løbet med tanke på at give den gas, når først toppen var passeret. Men storhed står for fald, og alle kræfterne faldt ud ad kroppen, stille og roligt, som bakken krævede sine ofre.
Følelsen af at løbe op og op i lang tid var virkelig smertefuld og al form for positive tanker forlod kroppen. Derefter var det ren overlevelse de seks kilometer. Og overlevelse blev det. Fødderne gjorde ondt, hovedet ville ikke rigtig, og der var en fire-fem små stigninger tilbage.
Så rekorden løb fra mig, mens den sidste kamp mod uret blev udkæmpet. Og så efter 41 km ankom passet. En væmmelig stigning på ca 400 meter med en stigningsprocent værre end Alpe D'huez......en genistreg fra arrangørernes (synes jeg bagefter og ren pineri under løbet).
Så fuldstændig vaklede jeg ned ad vejen på det sidste stykke mod mål. Dog fandt jeg de sidste kræfter 300 meter før mål og gav den gas over målstregen. Tiden blev fænomenale 3:25:16 i et løb, hvor kalkulatorerne viste, at jeg skulle løbe omkring fire timer. Så derfor er tiden lettere sensationel og løbsoplevelsen overgår København i 2008.
Tiden gav også en placering som nummer syv samlet, samtidig med at jeg var bedste udlænding. Så kan det næsten ikke blive meget bedre.
Derfor er motivationen godt på vej i top for at levere et personlig rekord i det flade Berlin den tyvende september.
Nu ikke mere blog herfra, måske der også ankommer en indlæg om vandreturen på Store Malene og frokost i 800 meters højde.
Adjøs.
Bornholms Stemme.
fredag den 7. august 2009
Dagen før.......
Tiden er ved at være inde. Snak om hårdhed, det gør ondt og der er lang tid til er ovre.
I morgen skal alle de fine ord omsættes i handling, og bakkerne skal forceres. Dette er altså sidste blograpport inden årets absolut hårdeste løb.
Jeg har efterhånden været fire dage i Nuuk, og har oplevet en hel del. Qva mine arbejdsopgaver har jeg lavet min første voxpop (og forhåbentlig også sidste), som skal bruges til DR's hjemmeside om halvanden måned.
I den forbindelse var den første person, jeg snakkede med, en person, som har boet på Bornholm, kender noget af familien. Altså, tre fluer med et smæk og dermed også en snak til et indslag i radioen.
Heldigvis har det på ingen måde været arbejde det hele.
Flyveturen herop var helt fantastisk. Fra Reykavik til Nuuk var flyveturen over indlandsisen helt fantastisk. At flyve 8-9 km. over is is og mere is er virkelig, der luften ud af en. Og så selve indflyvningen til Nuuk. Ned gennem luften imellem bjerge og mægtige bakker. Det skal virkelig opleves!!
Derefter gik resten af tirsdagen med at fiske med Nanna. Aldrig har jeg set sådan et slaraffenland af gæller. Knap var snøren kastet ud, før der var bid (godt nok for Nanna), men fuldstændig vanvittigt. Jeg fik også fangst senere.
Derudover har jeg set Nuuk (som ikke er speciel stor) og gået på Museum og har vandret fjeldet tyndt. Vejret heroppe har været ret godt efter forholdende og solen har varmet behageligt, så vi har kunnet nyde en kop the på klipperne ud til fjorden.
Og som ekstra fjer i hatten vandt jeg og ni andre af de udenlandske deltagere til marathon en Hvalsafari ud i fjorden. Jeg er netop vendt tilbage fra turen, og endnu en gang fascinerer Grønland. At glide igennem det to grader varme vand omgivet af bjerge på jagt efter hvaler, skal opleves. Og synet fra vandet er helt anderledes end fra land.
Jeg har også testet ruten, og bakkerne ankommer til at gøre ondt, men det er ikke umuligt at gennemføre :) Dog har jeg ikke løbet specielt meget af ruten, så resten af den får jeg først syn for i morgen.
Nu er der kun tilbage at prøve kræfter på ruten.........vi ses på den anden side.
Bornholms Stemme - Greenlandwide
I morgen skal alle de fine ord omsættes i handling, og bakkerne skal forceres. Dette er altså sidste blograpport inden årets absolut hårdeste løb.
Jeg har efterhånden været fire dage i Nuuk, og har oplevet en hel del. Qva mine arbejdsopgaver har jeg lavet min første voxpop (og forhåbentlig også sidste), som skal bruges til DR's hjemmeside om halvanden måned.
I den forbindelse var den første person, jeg snakkede med, en person, som har boet på Bornholm, kender noget af familien. Altså, tre fluer med et smæk og dermed også en snak til et indslag i radioen.
Heldigvis har det på ingen måde været arbejde det hele.
Flyveturen herop var helt fantastisk. Fra Reykavik til Nuuk var flyveturen over indlandsisen helt fantastisk. At flyve 8-9 km. over is is og mere is er virkelig, der luften ud af en. Og så selve indflyvningen til Nuuk. Ned gennem luften imellem bjerge og mægtige bakker. Det skal virkelig opleves!!
Derefter gik resten af tirsdagen med at fiske med Nanna. Aldrig har jeg set sådan et slaraffenland af gæller. Knap var snøren kastet ud, før der var bid (godt nok for Nanna), men fuldstændig vanvittigt. Jeg fik også fangst senere.
Derudover har jeg set Nuuk (som ikke er speciel stor) og gået på Museum og har vandret fjeldet tyndt. Vejret heroppe har været ret godt efter forholdende og solen har varmet behageligt, så vi har kunnet nyde en kop the på klipperne ud til fjorden.
Og som ekstra fjer i hatten vandt jeg og ni andre af de udenlandske deltagere til marathon en Hvalsafari ud i fjorden. Jeg er netop vendt tilbage fra turen, og endnu en gang fascinerer Grønland. At glide igennem det to grader varme vand omgivet af bjerge på jagt efter hvaler, skal opleves. Og synet fra vandet er helt anderledes end fra land.
Jeg har også testet ruten, og bakkerne ankommer til at gøre ondt, men det er ikke umuligt at gennemføre :) Dog har jeg ikke løbet specielt meget af ruten, så resten af den får jeg først syn for i morgen.
Nu er der kun tilbage at prøve kræfter på ruten.........vi ses på den anden side.
Bornholms Stemme - Greenlandwide
søndag den 2. august 2009
Afsted til Grønland
En journalist skal gerne kunne skrive spændende, fængende og det seneste nye og hele tiden sørge for at holde folk opdateret, så de ikke smutter andre steder hen og bruger deres dyrebare tid der.
Jeg har med glans formået at gøre lige modsat i flere af tilfældene. Er der nogen tilbage, der vil læse med, er der en lille opdatering, inden ferien indledes og flyet sætter vingerne mod Nuuk.
Ved sidste opdatering var kursen sat mod Tour de France og et spændende cykelløb. Desværre blev det en fuser, og var meget af vejen temmelig kedeligt. Men et kæmpe aktiv var at have Jørgen Leth tilbage i kommentatorstolen. Nøj, hvor har han været savnet. Beskrivelsen af slotte, ostefortællinger uden huller og diverse anekdoter om franske distrikter bragte tour-dækningen tilbage på et niveau, der har været savnet. Det var næsten som ren mustik for ørerne.
Juli har også betydet turister i hobetal, og deres kommen an har været dejlig. Øen får et helt andet liv, når folk lettere desorienteret går rundt i købstæderne og kvædrer løs på kjøvenhavnsk, svensk, tysk eller polsk. Men for pokker, kunne de ikke lære, at man rent faktisk gerne må køre mere end 50, når vi er uden for byerne!!
Juli er mediemæssigt en af de værste tider. Agurkerne vokser over det hele, nyheder jeg ikke troede eksisterede, er blevet skrevet ankommer i radioen. Også har det heller ikke været værre. Rent faktisk er der efter solskins forhold sket en del. Det lokale busselskab gik konkurs og betød, at busdriften var blevet indstillet, hvis ikke et nødberedskab var blevet stablet på benene. Det skete heldigvis, men har betydet, at busserne har gået helt skidt. Synd for turisterne. For medierne har det været et mindre guldgrube.
Så agurkerne har ikke været helt så krumme denne sommer, men i denne uge blev agurken virkelig vist frem (så at sige). Nyhederne var i kategorien - virkelig gaab....ankommer folk ikke snart tilbage fra ferie.
Ugen før var der nemglig Etape Bornholm, der holdt nyhedsstrømmen nogenlunde kørende. Og ja, så blev det også tid til, at denne blog skulle til at handle om løb.
Etapen er et fem dages løb, hvor deltagerne løber et marathon - dvs. ca. 8,5 km. om dagen. Et fantastisk løb med gode, varierende og hårde terræner med smuk opbakning og følgeskab fra de 1999 nærmeste løbevenner. Jeg så mest løbet som en opvarmning frem mod løbet i Nuuk.
Men løb på hjemmebane gør sgu bare, at jeg gav den gas alligevel. Blev de første par dage holdt ude af top 100 både den enkelte dag og i den samlede stilling. Men da dag 4 med bjergetapen var gennemført, fik jeg skæld ud af begge samboerne, fordi der ikke var blevet givet fuldt gas.
Derfor blev målet, at give den maksimal gas på sidstedagen til 10 km's løb i Rønne for at ankomme snigende i top 100.
Og gas fik løbeskoene. Fra start til slut var det en lang spurt. Tiden 38:00, gennemsnithastighed på 15, 8 km/t - puls gennemsnit 179 og forbedring af personlig bedste med 29 sekunder.
Fuldstændigt vanvittigt og fantastisk, og jeg listede ind i top 100 med seks sekunder til placering nr. 101.
Og det leder jo hen til, at næste løb er årets absolut hårdeste om seks dage i den smukke grønlandske natur. Og optakten har været opmuntrende. Den fjerde dag af Etape Bornholm var et rent bjergløb (sådan da) med stigninger over 1 km og med procenter på 14. Der oplevede jeg, at mit legeme havde en rigtig god grundfart opad. Og det lover godt for de mange klatringer i Nuuk. Samtidig har træningen i den sidste måned været målrettet mod at op af bakke. Skulle hilse at sige, det er hårdt at løbe fem kilometer op op op med en stigningsprocent på 5, der stiger en halv procent hvert andet minut. Men tror, det har været godt for benene.
Og dermed er løbeskoene pakket ned i kufferten og gjort klar til monsterprøven i den anden ende af rigsfællesskabet. Nerverne er der. Og målet er officielt at gennemføre (det uofficielle er der ikke ;) ). Men alligevel bliver det så fedt....sådan da.
Vi ses på den anden side. (Er det side 2?), og jeg skal nok give opdateringer via Facebook. Det bliver nok ikke på telefonen, da taksterne er lidt anderledes, når vi er udenbys.
Bornholms Stemme - going nationwide
Jeg har med glans formået at gøre lige modsat i flere af tilfældene. Er der nogen tilbage, der vil læse med, er der en lille opdatering, inden ferien indledes og flyet sætter vingerne mod Nuuk.
Ved sidste opdatering var kursen sat mod Tour de France og et spændende cykelløb. Desværre blev det en fuser, og var meget af vejen temmelig kedeligt. Men et kæmpe aktiv var at have Jørgen Leth tilbage i kommentatorstolen. Nøj, hvor har han været savnet. Beskrivelsen af slotte, ostefortællinger uden huller og diverse anekdoter om franske distrikter bragte tour-dækningen tilbage på et niveau, der har været savnet. Det var næsten som ren mustik for ørerne.
Juli har også betydet turister i hobetal, og deres kommen an har været dejlig. Øen får et helt andet liv, når folk lettere desorienteret går rundt i købstæderne og kvædrer løs på kjøvenhavnsk, svensk, tysk eller polsk. Men for pokker, kunne de ikke lære, at man rent faktisk gerne må køre mere end 50, når vi er uden for byerne!!
Juli er mediemæssigt en af de værste tider. Agurkerne vokser over det hele, nyheder jeg ikke troede eksisterede, er blevet skrevet ankommer i radioen. Også har det heller ikke været værre. Rent faktisk er der efter solskins forhold sket en del. Det lokale busselskab gik konkurs og betød, at busdriften var blevet indstillet, hvis ikke et nødberedskab var blevet stablet på benene. Det skete heldigvis, men har betydet, at busserne har gået helt skidt. Synd for turisterne. For medierne har det været et mindre guldgrube.
Så agurkerne har ikke været helt så krumme denne sommer, men i denne uge blev agurken virkelig vist frem (så at sige). Nyhederne var i kategorien - virkelig gaab....ankommer folk ikke snart tilbage fra ferie.
Ugen før var der nemglig Etape Bornholm, der holdt nyhedsstrømmen nogenlunde kørende. Og ja, så blev det også tid til, at denne blog skulle til at handle om løb.
Etapen er et fem dages løb, hvor deltagerne løber et marathon - dvs. ca. 8,5 km. om dagen. Et fantastisk løb med gode, varierende og hårde terræner med smuk opbakning og følgeskab fra de 1999 nærmeste løbevenner. Jeg så mest løbet som en opvarmning frem mod løbet i Nuuk.
Men løb på hjemmebane gør sgu bare, at jeg gav den gas alligevel. Blev de første par dage holdt ude af top 100 både den enkelte dag og i den samlede stilling. Men da dag 4 med bjergetapen var gennemført, fik jeg skæld ud af begge samboerne, fordi der ikke var blevet givet fuldt gas.
Derfor blev målet, at give den maksimal gas på sidstedagen til 10 km's løb i Rønne for at ankomme snigende i top 100.
Og gas fik løbeskoene. Fra start til slut var det en lang spurt. Tiden 38:00, gennemsnithastighed på 15, 8 km/t - puls gennemsnit 179 og forbedring af personlig bedste med 29 sekunder.
Fuldstændigt vanvittigt og fantastisk, og jeg listede ind i top 100 med seks sekunder til placering nr. 101.
Og det leder jo hen til, at næste løb er årets absolut hårdeste om seks dage i den smukke grønlandske natur. Og optakten har været opmuntrende. Den fjerde dag af Etape Bornholm var et rent bjergløb (sådan da) med stigninger over 1 km og med procenter på 14. Der oplevede jeg, at mit legeme havde en rigtig god grundfart opad. Og det lover godt for de mange klatringer i Nuuk. Samtidig har træningen i den sidste måned været målrettet mod at op af bakke. Skulle hilse at sige, det er hårdt at løbe fem kilometer op op op med en stigningsprocent på 5, der stiger en halv procent hvert andet minut. Men tror, det har været godt for benene.
Og dermed er løbeskoene pakket ned i kufferten og gjort klar til monsterprøven i den anden ende af rigsfællesskabet. Nerverne er der. Og målet er officielt at gennemføre (det uofficielle er der ikke ;) ). Men alligevel bliver det så fedt....sådan da.
Vi ses på den anden side. (Er det side 2?), og jeg skal nok give opdateringer via Facebook. Det bliver nok ikke på telefonen, da taksterne er lidt anderledes, når vi er udenbys.
Bornholms Stemme - going nationwide
fredag den 3. juli 2009
Mens vi venter på Grønland
Uge 22 er som arbejdsuge gået på hæld, de faste indbyggere er så småt gået på ferie og lader turisterne indtage øen og aftensolen har overladt himlen til de smukke aftenskumringsfarver.
De sidste par uger har været mere tilbage i den almindelige gænge.....og dog, intet er jo almindeligt en almindelig dag i journalistikken.
Men det primære i de sidste par uger har været at forberede en ankommende temauge om kommunens sundhedsindsatser indenfor fem hatte samlet under ordet KRAMS - Kost Rygning Alkohol Motion og Stress. Der sendes fem indslag om et af bogstaverne hver dag. Indsatsen kommenteres derefter af mr. Chris MacDonald. Ja da, det er kun godt med de største.
Ellers har jeg haft et indslag i radioen omkring, at du snart kan få pollenmålinger via din GPS. En god ting for os pollenallergikere, men samtidig røg historien i radioavisen..............du du (vikingehornet fra Minnesota kunne høre helt Bornholm). Og så var der lidt fra kommunalbestyrelsesmødet, inden de gik på sommerferie.
Og så har det indtil videre været mit længste stint på øen uden en tur til København, og her er specielt træningen til Bornholm Rundt på cykel og marathon på Grønland det, der tager en del af fritiden i øjeblikket. Grønland vender vi tilbage om lidt.
Bornholm Rundt er en tur på ca. 103 km., og vi er et par stykker fra arbejdet, som skal deltage. Derfor har vi været ude på et par fællestræninger. Den bedste seks styks samlet til en tur på 45 km. Men det er noget andet end løb, da løbet er en konstant rytme, hvor du hele tiden skal yde. På cykelen kan du ligge dig på hjul sætte gear ned eller lade være med at træde rundt, når du kører ned ad bakke. Så faktisk er belastningen ikke så hård som løbet. For mig betyder det, at mine kilometer i løbeskoene gør, at jeg har en styrkemæssig fordel i mine ben, og kan trække feltet længe. Og min temmelig begrænsede vægt gør også, at jeg op ad bakke stikker fra de andre (næsten da ;). Men hvis vi ellers kan holde formen ved lige, stiller vi med et seks mands hold til Bornholm Rundt, som skal hjælpe hinanden afsted. Noget helt andet end egotrippet til løb. Løbet køres den 23 august
Men den helt store opgave i sommeren er Nuuk Marathon to uger før, som mit foreløbige højdepunkt, hvad gælder hårdhed. 42 km i encifret temperaturer og med en samlet stigning på 700 højdemeter gennem løbet, vidner om en hård hård opgave.
Derfor er træningen koncentreret op ad bakke. I øjeblikket løber jeg 5 kilometer på løbebånd to gange om ugen. Turen starter med en stigning på fem procent - den bliver øget undervejs og slutter på omkring 11 %. Det er barkst, hårdt og en mental udfordring, og lyder sikkert som ren tortur. Men stigningerne er virkelig grumme, så hellere give den lidt ekstra her og så håbe på, at bakkerne er lidt mildere, når løbet skydes i gang. Det bliver benhårdt og noget af en udfordring, og håber egentlig mest på at gennemføre. Men samtidig også et skridt på vejen til løb på den kinesiske mur, hvis det bliver aktuelt.
Så mens de fleste af jer har pakket kufferterne og tager udenbys i sommerhus eller til udlandet, bliver der stadig arbejdet her i Rønne, de ankommende uger.
Faktisk skal jeg også lave lidt arbejde, når jeg nu er i den anden ende af øriget. Faktisk er de to yderender af Danmarks helt centralt for arbejdet. Jeg vil nemlig lave et par indslag, der handler om ligheder mellem Bornholm og Grønland. Og der skulle efter sigende være flere. Så det bakser jeg lidt med i øjeblikket. Og det betyder også, at jeg skal lave endnu en lang samtale med en bornholmsk politiker som flytter fra øen til Grønland, som skal bringes i slutningen af august. Jahhh, mere af det P1-agtige.
Nu ville jeg også gerne fortælle om min debut i duathlon med en ottendeplads ud af 25, eller om at jeg skal være med til at dække Hammerhus koncert, hvor DAD, Carpark North og Safri Duo spiller, eller om madkulturen her på øen. Men indlæggene skal jo også være læsbare. Det gode vejr er også et kapitel for sig selv. Måske ankommer emnerne på banen i senere indlæg.
Men nyd sommeren. Bornholms Stemme sender fortsat.
P.S. Jeg har fortalt mange, at de indslag jeg her lavet kun kan høres direkte. Det er ikke rigtigt.
http://www.dr.dk/Regioner/Bornholm/Hoer+dagens+historier/Hoer+dagens+historier.htm
Her kan i hente de seneste par dages historier. Blandt andet mine. I øjeblikket er vi på sommerferie, så der opdaterer vi nok ikke. Men i dag (den 3 juli) er det øverste og nederste link, indslag vi har lavet.
De sidste par uger har været mere tilbage i den almindelige gænge.....og dog, intet er jo almindeligt en almindelig dag i journalistikken.
Men det primære i de sidste par uger har været at forberede en ankommende temauge om kommunens sundhedsindsatser indenfor fem hatte samlet under ordet KRAMS - Kost Rygning Alkohol Motion og Stress. Der sendes fem indslag om et af bogstaverne hver dag. Indsatsen kommenteres derefter af mr. Chris MacDonald. Ja da, det er kun godt med de største.
Ellers har jeg haft et indslag i radioen omkring, at du snart kan få pollenmålinger via din GPS. En god ting for os pollenallergikere, men samtidig røg historien i radioavisen..............du du (vikingehornet fra Minnesota kunne høre helt Bornholm). Og så var der lidt fra kommunalbestyrelsesmødet, inden de gik på sommerferie.
Og så har det indtil videre været mit længste stint på øen uden en tur til København, og her er specielt træningen til Bornholm Rundt på cykel og marathon på Grønland det, der tager en del af fritiden i øjeblikket. Grønland vender vi tilbage om lidt.
Bornholm Rundt er en tur på ca. 103 km., og vi er et par stykker fra arbejdet, som skal deltage. Derfor har vi været ude på et par fællestræninger. Den bedste seks styks samlet til en tur på 45 km. Men det er noget andet end løb, da løbet er en konstant rytme, hvor du hele tiden skal yde. På cykelen kan du ligge dig på hjul sætte gear ned eller lade være med at træde rundt, når du kører ned ad bakke. Så faktisk er belastningen ikke så hård som løbet. For mig betyder det, at mine kilometer i løbeskoene gør, at jeg har en styrkemæssig fordel i mine ben, og kan trække feltet længe. Og min temmelig begrænsede vægt gør også, at jeg op ad bakke stikker fra de andre (næsten da ;). Men hvis vi ellers kan holde formen ved lige, stiller vi med et seks mands hold til Bornholm Rundt, som skal hjælpe hinanden afsted. Noget helt andet end egotrippet til løb. Løbet køres den 23 august
Men den helt store opgave i sommeren er Nuuk Marathon to uger før, som mit foreløbige højdepunkt, hvad gælder hårdhed. 42 km i encifret temperaturer og med en samlet stigning på 700 højdemeter gennem løbet, vidner om en hård hård opgave.
Derfor er træningen koncentreret op ad bakke. I øjeblikket løber jeg 5 kilometer på løbebånd to gange om ugen. Turen starter med en stigning på fem procent - den bliver øget undervejs og slutter på omkring 11 %. Det er barkst, hårdt og en mental udfordring, og lyder sikkert som ren tortur. Men stigningerne er virkelig grumme, så hellere give den lidt ekstra her og så håbe på, at bakkerne er lidt mildere, når løbet skydes i gang. Det bliver benhårdt og noget af en udfordring, og håber egentlig mest på at gennemføre. Men samtidig også et skridt på vejen til løb på den kinesiske mur, hvis det bliver aktuelt.
Så mens de fleste af jer har pakket kufferterne og tager udenbys i sommerhus eller til udlandet, bliver der stadig arbejdet her i Rønne, de ankommende uger.
Faktisk skal jeg også lave lidt arbejde, når jeg nu er i den anden ende af øriget. Faktisk er de to yderender af Danmarks helt centralt for arbejdet. Jeg vil nemlig lave et par indslag, der handler om ligheder mellem Bornholm og Grønland. Og der skulle efter sigende være flere. Så det bakser jeg lidt med i øjeblikket. Og det betyder også, at jeg skal lave endnu en lang samtale med en bornholmsk politiker som flytter fra øen til Grønland, som skal bringes i slutningen af august. Jahhh, mere af det P1-agtige.
Nu ville jeg også gerne fortælle om min debut i duathlon med en ottendeplads ud af 25, eller om at jeg skal være med til at dække Hammerhus koncert, hvor DAD, Carpark North og Safri Duo spiller, eller om madkulturen her på øen. Men indlæggene skal jo også være læsbare. Det gode vejr er også et kapitel for sig selv. Måske ankommer emnerne på banen i senere indlæg.
Men nyd sommeren. Bornholms Stemme sender fortsat.
P.S. Jeg har fortalt mange, at de indslag jeg her lavet kun kan høres direkte. Det er ikke rigtigt.
http://www.dr.dk/Regioner/Bornholm/Hoer+dagens+historier/Hoer+dagens+historier.htm
Her kan i hente de seneste par dages historier. Blandt andet mine. I øjeblikket er vi på sommerferie, så der opdaterer vi nok ikke. Men i dag (den 3 juli) er det øverste og nederste link, indslag vi har lavet.
torsdag den 18. juni 2009
Hvor blev bloggen af?
Ja, vi kan undres. Hvor blev blogindlæggene af? Jeg har kigget flere steder -under puden, i køleskabet, på arbejdet og under kogepladen, men kan ikke finde dem. De manglende opdateringer må derfor skyldes, at de er blevet væk.
Men slutningen af arbejdsuge 20 nærmer sig og sommeren står for alvor for døren (snøft og atju).
Copenhagen Marathon er veloverstået med en tilfredsstillende tid....men det har I alle hørt om.
Efter en lille uge på øen med en fantastisk pinse (helt fantastisk), hvor dagligdagen næsten bliver sådan lidt zenbuddistisk - tiden går langsommere, solen skinner og badevandet er friskt.
Derefter for at tage til Skive Beachparty med de andre DR praktikanter og deltage i DM i direkte radio, hvor vi over vores egen interne radiokanal efter et par indledende heats, skulle vælge fire finalister, der var direkte igennem i Levende Lørdag på P4, der blev sendt direkte fra Beach Partyet.
Jeg blev faktisk udvalgt til finalen efter en reportage fra et af mange festivaltoiletter (skidegodt indslag - så at sige...hø hø). Men jeg kunne ikke være med direkte, drengene i Bonnies Disciple kunne ikke undvære sin holdkaptajn, så skidt med finale og 300.000 lyttere. Det var sgu meget federe at opleve sammenholdet og disciplinen hos disciplene.
Også tilbage til arbejdet i København onsdag for at præsentationen af EU kommissionens forslag til en Østersøstrategi (nøøøøøøjj - EU stof, det er for børn).
Og nu tilbage på Bornholm hvor arbejdet har foregået i normal gænge, men men mærkes kan det, at agurketiden lurer.......føj for pokker.
I de ankommende par uger er jeg ikke meget i København. Jeg kigger formentlig tilbage til hovedstaden den 10-12 juli, men ellers er jeg nok på hovedøen ellers. Og så er tiden inde til at tage til Bornholm.
Så ses vi ikke, må I have en god sommerferie, og vi læses ved på bloggen (bare I ikke lægger hovedet på den).
Bornholms Stemme
Men slutningen af arbejdsuge 20 nærmer sig og sommeren står for alvor for døren (snøft og atju).
Copenhagen Marathon er veloverstået med en tilfredsstillende tid....men det har I alle hørt om.
Efter en lille uge på øen med en fantastisk pinse (helt fantastisk), hvor dagligdagen næsten bliver sådan lidt zenbuddistisk - tiden går langsommere, solen skinner og badevandet er friskt.
Derefter for at tage til Skive Beachparty med de andre DR praktikanter og deltage i DM i direkte radio, hvor vi over vores egen interne radiokanal efter et par indledende heats, skulle vælge fire finalister, der var direkte igennem i Levende Lørdag på P4, der blev sendt direkte fra Beach Partyet.
Jeg blev faktisk udvalgt til finalen efter en reportage fra et af mange festivaltoiletter (skidegodt indslag - så at sige...hø hø). Men jeg kunne ikke være med direkte, drengene i Bonnies Disciple kunne ikke undvære sin holdkaptajn, så skidt med finale og 300.000 lyttere. Det var sgu meget federe at opleve sammenholdet og disciplinen hos disciplene.
Også tilbage til arbejdet i København onsdag for at præsentationen af EU kommissionens forslag til en Østersøstrategi (nøøøøøøjj - EU stof, det er for børn).
Og nu tilbage på Bornholm hvor arbejdet har foregået i normal gænge, men men mærkes kan det, at agurketiden lurer.......føj for pokker.
I de ankommende par uger er jeg ikke meget i København. Jeg kigger formentlig tilbage til hovedstaden den 10-12 juli, men ellers er jeg nok på hovedøen ellers. Og så er tiden inde til at tage til Bornholm.
Så ses vi ikke, må I have en god sommerferie, og vi læses ved på bloggen (bare I ikke lægger hovedet på den).
Bornholms Stemme
tirsdag den 19. maj 2009
På kurs mod maraton
Uge 16 er stadig i sin begyndene fase i denne uge, der byder på en af årets bedste begivenheder i genren for uforståelig smerte og imponerethed.....ja, på søndag løbes nemlig Copenhagen Marathon.
Derfor kan jeg da indvie jer lidt i, hvilke dejlige træningsmuligheder og ruter, der er her på øen.
Da jeg startede for tre måneder siden på radioen, var det kølig vinter og træningsturene foregik med vanter. Men jeg har primært trænet på to ruter. Den er til tempo-turene på omkring 10 km. (fem km ud og fem km hjem). Turen går ud af Rønne mod syd og ud til lufthavnen. Ruten går nogenlunde langs stranden, igennem skov, strand og forbi øen mest fashionable hotel.
Turene er på ingen måde behagelige og handler mest om at rykke den komfortable zone, jeg løber i. Det vil sige, at løbet ikke må være for behageligt - puls og vejrtrækning skal op på et niveau, hvor man har lyst til at stoppe. Formår man at holde det tempo hele vejen, vil man kunne løbe stærkere i sin komfortable zone, uden at indvolde er ved at ryge ud. Turene har gennem de sidste tre måneder været fantastiske....bagefter.
Den anden rute har været ud af Rønne mod nord og på vej mod den by, der hedder Hasle cirka 10 kilometer væk. De to første kilometer er ud af Rønne, og derefter møder løbeskoene skoven, der hedder Nordskoven. Det er en fantastisk skovsti, hvor vejen ikke kan høres, og stierne snoer sig næsten gennem træerne.
På vejen mod Hasle løber man også igennem byen med det fedeste navn; Sorthat-Muleby.....meget smukt. Skovlandskabet suppleres af små bakker og rislende vandløb. Det er meget motiverende at løbe i. Disse ture er beregnet til længere ture på 20 km og derover. Derfor er tempoet også noget lavere, og handler om, at kroppen har det behageligt, og vænner sig til et bestemt tempo.
Derudover er der også spinning i det lokale fitness-center. Efter en start hvor instruktørerne åbenbart troede, at popnumre og U2 er den bedste måde at få folk til at cykle, er det heldigvis blevet bedre. Både programmer og musik er blevet hårdere og timernes provinsmærkat, er blevet erstattet af noget væsentligt bedre. Og dermed er træningen også blevet bedre.
Endelig er den udendørs cykeltræning begyndt, og hver mandag cykler vi i halvanden time. Der er Bornholm virkelig fantastisk. Naturen er smuk og varieret, og bakkerne nærmest råber på at blive besteget. Dertil har jeg været så heldig at låne en af værternes tyve år gamle racer-cykel. Alderen betyder ingenting, den og jeg er allerede blevet gode venner. Mandag var turen på 41 km. Tempoet på 27 km/t, og med flere gode bakker, der skulle forceres. Og lyden af et felt på vej ned ad en bakke, hvor man høre kæderne klimre og dækkene slå mod asfalten. Helt fantastisk.
Men på søndag går det altså løs med sæsonens første store løbetur. Formen er nogenlunde, hvor den skal være. Benene gode, tempoet okay og kosten ved at blive tilpasset så depoterne er fyldt.
Ellers byder sæsonens på to andre maratons i Nuuk og i Berlin. Af andre ting er der Etape Bornholm - et maraton over fem dage. Et 24 timers stafetløb om to en halv uge. Bornholm Rundt på cykel i slutningen af august - ruten er 103 km. Også derudover også lige en gang triatlon lidt uden for København og sæsonen sluttes af i oktober med deltagelse i Erimitageløbet.
Skulle I have lyst til at heppe med på søndag, skal I være meget velkommen på ruten. Gerne efter 30 kilometer. I aner ikke, hvor meget det betyder!
Bornholms Stemme
Derfor kan jeg da indvie jer lidt i, hvilke dejlige træningsmuligheder og ruter, der er her på øen.
Da jeg startede for tre måneder siden på radioen, var det kølig vinter og træningsturene foregik med vanter. Men jeg har primært trænet på to ruter. Den er til tempo-turene på omkring 10 km. (fem km ud og fem km hjem). Turen går ud af Rønne mod syd og ud til lufthavnen. Ruten går nogenlunde langs stranden, igennem skov, strand og forbi øen mest fashionable hotel.
Turene er på ingen måde behagelige og handler mest om at rykke den komfortable zone, jeg løber i. Det vil sige, at løbet ikke må være for behageligt - puls og vejrtrækning skal op på et niveau, hvor man har lyst til at stoppe. Formår man at holde det tempo hele vejen, vil man kunne løbe stærkere i sin komfortable zone, uden at indvolde er ved at ryge ud. Turene har gennem de sidste tre måneder været fantastiske....bagefter.
Den anden rute har været ud af Rønne mod nord og på vej mod den by, der hedder Hasle cirka 10 kilometer væk. De to første kilometer er ud af Rønne, og derefter møder løbeskoene skoven, der hedder Nordskoven. Det er en fantastisk skovsti, hvor vejen ikke kan høres, og stierne snoer sig næsten gennem træerne.
På vejen mod Hasle løber man også igennem byen med det fedeste navn; Sorthat-Muleby.....meget smukt. Skovlandskabet suppleres af små bakker og rislende vandløb. Det er meget motiverende at løbe i. Disse ture er beregnet til længere ture på 20 km og derover. Derfor er tempoet også noget lavere, og handler om, at kroppen har det behageligt, og vænner sig til et bestemt tempo.
Derudover er der også spinning i det lokale fitness-center. Efter en start hvor instruktørerne åbenbart troede, at popnumre og U2 er den bedste måde at få folk til at cykle, er det heldigvis blevet bedre. Både programmer og musik er blevet hårdere og timernes provinsmærkat, er blevet erstattet af noget væsentligt bedre. Og dermed er træningen også blevet bedre.
Endelig er den udendørs cykeltræning begyndt, og hver mandag cykler vi i halvanden time. Der er Bornholm virkelig fantastisk. Naturen er smuk og varieret, og bakkerne nærmest råber på at blive besteget. Dertil har jeg været så heldig at låne en af værternes tyve år gamle racer-cykel. Alderen betyder ingenting, den og jeg er allerede blevet gode venner. Mandag var turen på 41 km. Tempoet på 27 km/t, og med flere gode bakker, der skulle forceres. Og lyden af et felt på vej ned ad en bakke, hvor man høre kæderne klimre og dækkene slå mod asfalten. Helt fantastisk.
Men på søndag går det altså løs med sæsonens første store løbetur. Formen er nogenlunde, hvor den skal være. Benene gode, tempoet okay og kosten ved at blive tilpasset så depoterne er fyldt.
Ellers byder sæsonens på to andre maratons i Nuuk og i Berlin. Af andre ting er der Etape Bornholm - et maraton over fem dage. Et 24 timers stafetløb om to en halv uge. Bornholm Rundt på cykel i slutningen af august - ruten er 103 km. Også derudover også lige en gang triatlon lidt uden for København og sæsonen sluttes af i oktober med deltagelse i Erimitageløbet.
Skulle I have lyst til at heppe med på søndag, skal I være meget velkommen på ruten. Gerne efter 30 kilometer. I aner ikke, hvor meget det betyder!
Bornholms Stemme
onsdag den 6. maj 2009
Lige lovlig live
Jeg skal stærkt beklage, at blogaktiviteten er en smule stagnerende, men der er altså her et stykke inde i uge 14 godt gang i øen, der altså for alvor er begyndt at leve. Og derfor er overskuddet til at skrive på denne side også faldet lidt.
Men nu er der altså lidt nyt fra øen, og jeg holder mig til et stykke af den lagkage af emner, jeg gerne vil skrive om. Så vil I høre mere om priestgate, sjove navne, løb og spinning og sjove måder at øve speaks på, så lad os tage den live ansigt til ansigt.
Men lidt live bliver der også over det følgende.
Jeg har nemlig fredag i uge 12 og mandag i sidste uge været så heldig at få lov til at sende direkte, hvilket er en smule anderledes end at kunne gemme sig trygt bag redigeringsknappen.
Jeg havde et par dage forinden hørt lidt murren i krogene om en bestemt historie, som den unge juniorpraktikant kunne tage ud og dække, men jeg tænkt 'nå ja, det er en lille sød begivenhed, som skal redigeres til et indslag.
Men men men efter en selvfølgelig velfortjent frokost ankom redaktionssekretæren snigende bag min stol, og vups jeg var fanget på min plads. 'Casper, vi skal bruge dig i morgen', lød det.
'Har du lyst til at prøve at sende live i morgen klokken 7:30. Vi har brug dig til at dække vores tophistorie om, hvorvidt der kommer en bilmesse til Åkirkeby igen.
Dilemmaet var nu, turde jeg virkelig forlade det trygge helle bag redigeringsknappen og bevære mig ud på det dybe vand.
Efter en kort betænkningstid var svaret et rungende ja.
'Fint, så ringer du og laver aftale og møder ind ved seks-tiden i morgen tidlig, så du kan koordinere med nyhedsoplæser og hr. Liniger, der er morgenvært'.
Som sagt så gjort. Jeg fik lov til at få den anden praktikant, Anders, med til at se om alt fungerede ordentligt. Interviewpersonen skulle vi møde på et gudsforladt sted kaldet Stenseby (og ja, det var virkelig gudsforladt, men der lå en bilforhandler midt i ingenting).
Afsted klokken 6:40 på en smuk solskinsøen i vores dejlige sendevogn. En mercedes kassevogn med alskens dejligt legeudstyr. Og så har den en V8-motor der altså brøler. Næsten så fantastisk som lyden af en dejlig Corvette.
Vi ankommer til Stenseby og får sat strøm til skidtet og møder kilden, jeg skal interviewe og sætter ham ind i, hvad jeg vil spørge ham om.
Liniger spørger hjemme fra studiet, om jeg kan høre ham. Han går fint igennem, og han kan også høre mig. Tre minutter, så er vi igennem. Nervøsiteten breder sig i kroppen. Har jeg spørgsmålene på plads, er kilden ordentligt instrueret, er der tændt for skidtet. Alt er i orden.
Liniger siger et minut fra studiet, stilheden breder sig i bilforhandleren, mens jeg kan høre nyhederne begynde i mine hørebøffer.
Min nyhed bliver læst op og nyhedsoplæseren ankommer med ordene: 'Og vores reporter Casper Enriques er taget til Stenseby....
Vi er igennem. Jeg plaprer, stemmen er rolig, men hænderne ryster mere end en person med parkinson, så lidt nervøse er vi. Kilden får svaret på, om der bliver en bilmesse igen. Det gør der om et par år. Jeg siger 'tak skal du have'. Det hele er overstået, nærmest før vi er kommet igang.
Nervøsiteten sænker sig, og jeg kan lige puste ud inden næste lidt længere omgang i fladen fem minutter efter. Men der er ros fra Liniger og fra Anders, så hjertet slår lidt roligere.
Så der er ro på et par minutter, da Liniger siger, at vi skal tilbage til Stenseby for at høre mere om, hvordan evalueringen af bilmessen i Åkirkeby forløb.
Der er ro på, næsten lidt collness. Første spørgsmål: "Hvad har været de største sucesser ved bilmessen?".......kilden svarer: "det har været.....jeg synes......nu står jeg og vrøvler"?
Doh, vi er på live. Vælter hele læsset nu. Nej heldigvis. Kilden virker rolig nok, og derfor stiller jeg spørgsmålet igen. Denne gang svarer han uden de store problemer, og snakken forløbet nogenlunde problemfrit. Og efter der er sagt tak skal du have og den direkte sending er afsluttet, er det alt i alt forløbet rigtig godt.
At kilden så bagefter først opdager, at vi har været igennem live, minder bare om, at jeg altid skal gøre folk 100 procent opmærksomme på, at de er live igennem. Men det havde været pinligt, hvis han havde sagt, at det kan vi bare klippe i. Så havde det været lige lovlig live, som Fritz siger det til Gynter.
Hav det bar dæjligt indtil næste omgang skrift.
Bornholms Stemme
Men nu er der altså lidt nyt fra øen, og jeg holder mig til et stykke af den lagkage af emner, jeg gerne vil skrive om. Så vil I høre mere om priestgate, sjove navne, løb og spinning og sjove måder at øve speaks på, så lad os tage den live ansigt til ansigt.
Men lidt live bliver der også over det følgende.
Jeg har nemlig fredag i uge 12 og mandag i sidste uge været så heldig at få lov til at sende direkte, hvilket er en smule anderledes end at kunne gemme sig trygt bag redigeringsknappen.
Jeg havde et par dage forinden hørt lidt murren i krogene om en bestemt historie, som den unge juniorpraktikant kunne tage ud og dække, men jeg tænkt 'nå ja, det er en lille sød begivenhed, som skal redigeres til et indslag.
Men men men efter en selvfølgelig velfortjent frokost ankom redaktionssekretæren snigende bag min stol, og vups jeg var fanget på min plads. 'Casper, vi skal bruge dig i morgen', lød det.
'Har du lyst til at prøve at sende live i morgen klokken 7:30. Vi har brug dig til at dække vores tophistorie om, hvorvidt der kommer en bilmesse til Åkirkeby igen.
Dilemmaet var nu, turde jeg virkelig forlade det trygge helle bag redigeringsknappen og bevære mig ud på det dybe vand.
Efter en kort betænkningstid var svaret et rungende ja.
'Fint, så ringer du og laver aftale og møder ind ved seks-tiden i morgen tidlig, så du kan koordinere med nyhedsoplæser og hr. Liniger, der er morgenvært'.
Som sagt så gjort. Jeg fik lov til at få den anden praktikant, Anders, med til at se om alt fungerede ordentligt. Interviewpersonen skulle vi møde på et gudsforladt sted kaldet Stenseby (og ja, det var virkelig gudsforladt, men der lå en bilforhandler midt i ingenting).
Afsted klokken 6:40 på en smuk solskinsøen i vores dejlige sendevogn. En mercedes kassevogn med alskens dejligt legeudstyr. Og så har den en V8-motor der altså brøler. Næsten så fantastisk som lyden af en dejlig Corvette.
Vi ankommer til Stenseby og får sat strøm til skidtet og møder kilden, jeg skal interviewe og sætter ham ind i, hvad jeg vil spørge ham om.
Liniger spørger hjemme fra studiet, om jeg kan høre ham. Han går fint igennem, og han kan også høre mig. Tre minutter, så er vi igennem. Nervøsiteten breder sig i kroppen. Har jeg spørgsmålene på plads, er kilden ordentligt instrueret, er der tændt for skidtet. Alt er i orden.
Liniger siger et minut fra studiet, stilheden breder sig i bilforhandleren, mens jeg kan høre nyhederne begynde i mine hørebøffer.
Min nyhed bliver læst op og nyhedsoplæseren ankommer med ordene: 'Og vores reporter Casper Enriques er taget til Stenseby....
Vi er igennem. Jeg plaprer, stemmen er rolig, men hænderne ryster mere end en person med parkinson, så lidt nervøse er vi. Kilden får svaret på, om der bliver en bilmesse igen. Det gør der om et par år. Jeg siger 'tak skal du have'. Det hele er overstået, nærmest før vi er kommet igang.
Nervøsiteten sænker sig, og jeg kan lige puste ud inden næste lidt længere omgang i fladen fem minutter efter. Men der er ros fra Liniger og fra Anders, så hjertet slår lidt roligere.
Så der er ro på et par minutter, da Liniger siger, at vi skal tilbage til Stenseby for at høre mere om, hvordan evalueringen af bilmessen i Åkirkeby forløb.
Der er ro på, næsten lidt collness. Første spørgsmål: "Hvad har været de største sucesser ved bilmessen?".......kilden svarer: "det har været.....jeg synes......nu står jeg og vrøvler"?
Doh, vi er på live. Vælter hele læsset nu. Nej heldigvis. Kilden virker rolig nok, og derfor stiller jeg spørgsmålet igen. Denne gang svarer han uden de store problemer, og snakken forløbet nogenlunde problemfrit. Og efter der er sagt tak skal du have og den direkte sending er afsluttet, er det alt i alt forløbet rigtig godt.
At kilden så bagefter først opdager, at vi har været igennem live, minder bare om, at jeg altid skal gøre folk 100 procent opmærksomme på, at de er live igennem. Men det havde været pinligt, hvis han havde sagt, at det kan vi bare klippe i. Så havde det været lige lovlig live, som Fritz siger det til Gynter.
Hav det bar dæjligt indtil næste omgang skrift.
Bornholms Stemme
mandag den 20. april 2009
Kill Frenzy (bare jeg var 80 år - del 2)
I nogen computerspil får du point for enten at køre folk over eller plaffe dem ned. Jo mere bestialsk, jo flere point gives der.
Computerspillet Grand Theft Auto har en overraskelse, der hedder 'Kill Frenzy', hvor du som anspiller, skal plaffe så mange tilfældige personer ned som muligt på bestemt tid. Jo flere, jo bedre.
Mere brutalt er det i spillet Postal, hvor du som postbud en dag får for meget af det hele, og går amok med et godt gedigent gevær. Plaffer du politi og militær ned, giver det få point, og plaffer du tilfældige civile ned, får du et højere antal.
Disse temmelig brutale spil er sjove at spille, men heldigvis ikke motivation til en adfærd i det virkelige liv. Men jeg skal da gerne erkende, at en lignende adfærd efter sidste weekends to ture over sundet var ganske fristende. (I det følgende er ironi anvendt tilsat en ordentlig omgang mavesurhed)
I takt med at det er blevet forår, godt vejr og der er ankommet flere færgeafgange, har et stort minus desværre også sneget sig ind i den bornholmske bevidsthed. Lejrskoler!!
En advarsel som alle erfarne bornholmere giver til os nytilflyttere. Lad være med at glæde jer for meget. Vi skal også trækkes med lejrskolerne, hvor larmen når nye højder og lejrlederne nye drøjder. Og jeg må desværre give de erfarne øboere ret.
På færgen Villum Clausen kan man fra det mørke dyb (bildækket) høre ens værste frygt blive til virkelighed. Angsten og skrækken står malet i ansigtet på de øvrige passagerer. Skal man hoppe i vandet, spærre indgangen eller lade geværet. Men der er ikke noget at gøre, Lejrskolen er på vej.
De fleste mandlige passagerer tænker helt sikkert på at lade geværet, og det er her tankerne på de voldelige computerspil ankommer. Fordi, hvis jeg kunne erstatte de skadelige kugler med bedøvelsespile, ville det begynde at give mening. Jo flere møgunger, der blev bedøvet, jo flere point. De ville vågne senere og således kunne fortsætte deres terror bagefter i bussen, hvor andre ikke er med.
Fra weekendens ture havde det gjort overfarten meget mere behagelig for mange af færgens andre passagerer.
Blandt andet havde de mange heste, der var klædt ud som 14-årige piger (de kan ikke have været andet bedømt på deres vrinsk af et grin, der var skingert og meget højt), haft godt af at slappe lidt af i drømmeland.
De samme gælder de ti-årige drenge, der klokken 23:30 søndag aften skal diskutere, om Aaker eller Vestermarie Skole er den bedste.
Og så kunne kaptajnen i stedet for at advare mod, at børnene, på grund af høj fart, går ud på dækket, lave en decideret anbefaling, så begynder det faktisk at ligne noget.
Nu skal I endelig ikke tro, at de nævnte synspunkter er et, jeg indtager i min forholdsvis unge alder. Men havde jeg da bare været firs eller krigsherre, så havde det måske haft en gang på jorden. Indtil må vi bide til bolle og ellers glæde os over livet.
Bornholms Stemme.
Computerspillet Grand Theft Auto har en overraskelse, der hedder 'Kill Frenzy', hvor du som anspiller, skal plaffe så mange tilfældige personer ned som muligt på bestemt tid. Jo flere, jo bedre.
Mere brutalt er det i spillet Postal, hvor du som postbud en dag får for meget af det hele, og går amok med et godt gedigent gevær. Plaffer du politi og militær ned, giver det få point, og plaffer du tilfældige civile ned, får du et højere antal.
Disse temmelig brutale spil er sjove at spille, men heldigvis ikke motivation til en adfærd i det virkelige liv. Men jeg skal da gerne erkende, at en lignende adfærd efter sidste weekends to ture over sundet var ganske fristende. (I det følgende er ironi anvendt tilsat en ordentlig omgang mavesurhed)
I takt med at det er blevet forår, godt vejr og der er ankommet flere færgeafgange, har et stort minus desværre også sneget sig ind i den bornholmske bevidsthed. Lejrskoler!!
En advarsel som alle erfarne bornholmere giver til os nytilflyttere. Lad være med at glæde jer for meget. Vi skal også trækkes med lejrskolerne, hvor larmen når nye højder og lejrlederne nye drøjder. Og jeg må desværre give de erfarne øboere ret.
På færgen Villum Clausen kan man fra det mørke dyb (bildækket) høre ens værste frygt blive til virkelighed. Angsten og skrækken står malet i ansigtet på de øvrige passagerer. Skal man hoppe i vandet, spærre indgangen eller lade geværet. Men der er ikke noget at gøre, Lejrskolen er på vej.
De fleste mandlige passagerer tænker helt sikkert på at lade geværet, og det er her tankerne på de voldelige computerspil ankommer. Fordi, hvis jeg kunne erstatte de skadelige kugler med bedøvelsespile, ville det begynde at give mening. Jo flere møgunger, der blev bedøvet, jo flere point. De ville vågne senere og således kunne fortsætte deres terror bagefter i bussen, hvor andre ikke er med.
Fra weekendens ture havde det gjort overfarten meget mere behagelig for mange af færgens andre passagerer.
Blandt andet havde de mange heste, der var klædt ud som 14-årige piger (de kan ikke have været andet bedømt på deres vrinsk af et grin, der var skingert og meget højt), haft godt af at slappe lidt af i drømmeland.
De samme gælder de ti-årige drenge, der klokken 23:30 søndag aften skal diskutere, om Aaker eller Vestermarie Skole er den bedste.
Og så kunne kaptajnen i stedet for at advare mod, at børnene, på grund af høj fart, går ud på dækket, lave en decideret anbefaling, så begynder det faktisk at ligne noget.
Nu skal I endelig ikke tro, at de nævnte synspunkter er et, jeg indtager i min forholdsvis unge alder. Men havde jeg da bare været firs eller krigsherre, så havde det måske haft en gang på jorden. Indtil må vi bide til bolle og ellers glæde os over livet.
Bornholms Stemme.
torsdag den 16. april 2009
Efter utallige opfordringer (ihvertfald en) ankommer et lille indlæg fra danmarks dejligste ø.
Jeg skal beklage, at der er gået næsten tre uger siden sidst, men der sker så meget, derfor kan en opdatering være svær at presse ind.
Uge 11 er ved at løbe mod enden og påsken er veloverstået. Foråret er ikke kun ankommet til de vestlige dele af landet, men har også ramt Bornholm.
Før påske var jeg morgenreporter og lavede nyheder eller indslag til dagen efter, og efterhånden er rutinen ved at ankomme ind under huden, og sådan noget som at skrue tre minutters indslag sammen på et par timer og lave en nyhed på en time, er blevet nemmere, og presset for at nå deadline er lettet lidt fra skuldrene.
Ligeledes har jeg fået lov til at lave vores samtale, der kører over en time søndag morgen, med en præst fra øen der har været udsendt i Afghanistan. Meget spændende og også et indslag I kan finde på hjemmesiden ved at scrolle lidt ned. Det blev sendt påskesøndag.
Her efter påske møder jeg tidligere og producerer kortere nyheder, der skal bringes samme dag. Det er sjovt og kræver lidt hurtigere skriblerier på tastaturet. Blandt andet dækkede jeg et pressemøde i går. Ud med optager hurtigt om morgenen. Hjem og klippe og have nyhed klar klokken 12:3o. Lidt pres, men opgaven klaret med nogenlunde bravour.
Sådan er arbejdsrutinen i hvertfald måneden ud. Derefter ved jeg ikke helt, hvad praktikmenuen eller står på.
I weekenden sættes sejlene endnu engang mod København til en ordentlig trampefest fredag :)
Bornholms Stemme
Jeg skal beklage, at der er gået næsten tre uger siden sidst, men der sker så meget, derfor kan en opdatering være svær at presse ind.
Uge 11 er ved at løbe mod enden og påsken er veloverstået. Foråret er ikke kun ankommet til de vestlige dele af landet, men har også ramt Bornholm.
Før påske var jeg morgenreporter og lavede nyheder eller indslag til dagen efter, og efterhånden er rutinen ved at ankomme ind under huden, og sådan noget som at skrue tre minutters indslag sammen på et par timer og lave en nyhed på en time, er blevet nemmere, og presset for at nå deadline er lettet lidt fra skuldrene.
Ligeledes har jeg fået lov til at lave vores samtale, der kører over en time søndag morgen, med en præst fra øen der har været udsendt i Afghanistan. Meget spændende og også et indslag I kan finde på hjemmesiden ved at scrolle lidt ned. Det blev sendt påskesøndag.
Her efter påske møder jeg tidligere og producerer kortere nyheder, der skal bringes samme dag. Det er sjovt og kræver lidt hurtigere skriblerier på tastaturet. Blandt andet dækkede jeg et pressemøde i går. Ud med optager hurtigt om morgenen. Hjem og klippe og have nyhed klar klokken 12:3o. Lidt pres, men opgaven klaret med nogenlunde bravour.
Sådan er arbejdsrutinen i hvertfald måneden ud. Derefter ved jeg ikke helt, hvad praktikmenuen eller står på.
I weekenden sættes sejlene endnu engang mod København til en ordentlig trampefest fredag :)
Bornholms Stemme
søndag den 29. marts 2009
De var så ikke klar til football.
Endnu en tilkendegivelse fra det dejlige Rønne i udgangen af uge 8 og på vej ind i uge 9.
Selvom foråret rammer øen senere end resten af landet, så har der i den forgange været smukt vejr det meste af tiden. Måske lige bortset fra tirsdag hvor der i løbet af et par timer faldt 15 cm sne. Som så var væk i løbet af onsdagen.
Men nok om vejret og nu lidt løst og fast fra den forgange uge. Som beskrevet i mandags havde jeg et par særdeles vellykkede indslag om amerikansk fodbold i æteren, hvilket var helt perfekt forud for den camp, Claus Elming skulle afholde herovre. Og kærlighedsindlægget fra i mandags viste, at det var en opgave, jeg glædede mig til at dække. Men men ak ak...højt at flyve dybt at falde. Da jeg fredag ville ringe og høre, hvornår jeg skulle dukke for at optage den bedste lyd, var skuffelsen stor.
Campen var aflyst på grund af for få tilmeldte. Det var en dybt skuffet person, jeg havde i røret, og jeg skal da gerne erkende, at skuffelsen også er et passende ord at bruge på min reaktion. Hvordan kan man ikke ville deltage i en gratis camp, hvor nogle af Danmarks bedste trænere deltager? Det er over min fattevne. Øv øv øv Bornholm Raptors. Der sagde de nej til et kæmpe scoop.
Og fredagen var ellers startet så glimrende. Efter en meget lang torsdag aften/nat, hvor jeg havde dækket kommunalbestyrelsesmøde med en af stationens journalister, fik jeg lov til at forsøge og sammensætte indslag og nyheder til dagen efter. En fed opgave og også meget spændende opgave. Selve mødet varede fra 18:00-22:30, så klipning af indslagene ankom jeg først i gang med omkring klokken elleve, og jeg kunne gå fra DRs lokaler klokken 4:15. En halv time før morgenfolket møder ind. Sådan en fjorten timers arbejdsdag sætter sig lidt på kroppen.
Men så er det virkelig fedt at møde op fredag formiddag og få ros af stationen for godt speakede indslag, skarpt vinklet (hvilket jo ellers har været lidt af et problem på studiet) og gjort forklarligt for den menige bornholmer. Jeg havde næsten lyst til at skrive Touchdown, men det duer jo ikke på Bornholm.
I mine forrige indlæg havde jeg lovet at skrive om nogle spændende arbejdsdage, der ventede. Det første var kommunalbestyrelsesmødet. Det næste skulle have været weekendens camp.
Mandag skal jeg interviewe en af øens præster om arbejdet som feltpræst i Afghanistan. Det er en meget spændende opgave, da det ikke er til et indslag, men til den søndagssamtale som alle regioner har. Det vil sige, at der skal komme cirka fyrre minutter lyd ud af interviewet. Det bliver ret spændende at arbejde med et af de længere formater. Svært, men super spændende. Samtalen sendes formentlig den påskedag den 12 april. Det bliver nok svært at høre, da mange af os har fejret 60-års fødselsdag, og ikke er i nærheden af nettet.
Og så tirsdag står den endnu engang på aftenarbejde. DGI Bornholm afholder generalforsamling, som jeg skal dække. Og det er super fedt at prøve at skulle sammensætte en indslag til dagen efter, hvor hurtighed og grundighed skal afvejes kraftigt.
Derefter er et par mere normale arbejdsdage frem mod påske, hvorefter arbejdstiderne bliver fra 6:30-14:30. Her skal jeg prøve at producere små nyhedsbånd til næste nyhedsudsendelse. Endnu hurtigere deadline. Også et spændende element.
Som beskrevet i sidste mail vendes næsen mod København i den ankommende weekend, der samtidig markerer et lang række af besøg i hovedstaden de kommende seks weekender.
Slut herfra. Og husk, pas på livredderen i svinget.
Bornholms Stemme.
Selvom foråret rammer øen senere end resten af landet, så har der i den forgange været smukt vejr det meste af tiden. Måske lige bortset fra tirsdag hvor der i løbet af et par timer faldt 15 cm sne. Som så var væk i løbet af onsdagen.
Men nok om vejret og nu lidt løst og fast fra den forgange uge. Som beskrevet i mandags havde jeg et par særdeles vellykkede indslag om amerikansk fodbold i æteren, hvilket var helt perfekt forud for den camp, Claus Elming skulle afholde herovre. Og kærlighedsindlægget fra i mandags viste, at det var en opgave, jeg glædede mig til at dække. Men men ak ak...højt at flyve dybt at falde. Da jeg fredag ville ringe og høre, hvornår jeg skulle dukke for at optage den bedste lyd, var skuffelsen stor.
Campen var aflyst på grund af for få tilmeldte. Det var en dybt skuffet person, jeg havde i røret, og jeg skal da gerne erkende, at skuffelsen også er et passende ord at bruge på min reaktion. Hvordan kan man ikke ville deltage i en gratis camp, hvor nogle af Danmarks bedste trænere deltager? Det er over min fattevne. Øv øv øv Bornholm Raptors. Der sagde de nej til et kæmpe scoop.
Og fredagen var ellers startet så glimrende. Efter en meget lang torsdag aften/nat, hvor jeg havde dækket kommunalbestyrelsesmøde med en af stationens journalister, fik jeg lov til at forsøge og sammensætte indslag og nyheder til dagen efter. En fed opgave og også meget spændende opgave. Selve mødet varede fra 18:00-22:30, så klipning af indslagene ankom jeg først i gang med omkring klokken elleve, og jeg kunne gå fra DRs lokaler klokken 4:15. En halv time før morgenfolket møder ind. Sådan en fjorten timers arbejdsdag sætter sig lidt på kroppen.
Men så er det virkelig fedt at møde op fredag formiddag og få ros af stationen for godt speakede indslag, skarpt vinklet (hvilket jo ellers har været lidt af et problem på studiet) og gjort forklarligt for den menige bornholmer. Jeg havde næsten lyst til at skrive Touchdown, men det duer jo ikke på Bornholm.
I mine forrige indlæg havde jeg lovet at skrive om nogle spændende arbejdsdage, der ventede. Det første var kommunalbestyrelsesmødet. Det næste skulle have været weekendens camp.
Mandag skal jeg interviewe en af øens præster om arbejdet som feltpræst i Afghanistan. Det er en meget spændende opgave, da det ikke er til et indslag, men til den søndagssamtale som alle regioner har. Det vil sige, at der skal komme cirka fyrre minutter lyd ud af interviewet. Det bliver ret spændende at arbejde med et af de længere formater. Svært, men super spændende. Samtalen sendes formentlig den påskedag den 12 april. Det bliver nok svært at høre, da mange af os har fejret 60-års fødselsdag, og ikke er i nærheden af nettet.
Og så tirsdag står den endnu engang på aftenarbejde. DGI Bornholm afholder generalforsamling, som jeg skal dække. Og det er super fedt at prøve at skulle sammensætte en indslag til dagen efter, hvor hurtighed og grundighed skal afvejes kraftigt.
Derefter er et par mere normale arbejdsdage frem mod påske, hvorefter arbejdstiderne bliver fra 6:30-14:30. Her skal jeg prøve at producere små nyhedsbånd til næste nyhedsudsendelse. Endnu hurtigere deadline. Også et spændende element.
Som beskrevet i sidste mail vendes næsen mod København i den ankommende weekend, der samtidig markerer et lang række af besøg i hovedstaden de kommende seks weekender.
Slut herfra. Og husk, pas på livredderen i svinget.
Bornholms Stemme.
mandag den 23. marts 2009
Are you ready for some football?..................nå, ikke
Som lovet i forrige indlæg en opdatering fra uge 7 og begyndelsen af denne uge.
Men jeg kan ligeså godt skrive det med det samme. Indlægget her emmer af kærlighed.........nemlig kærligheden til football (de fleste ved jo nok, at sporten med den ovale bold har en vis interesse). Hvilket også vil sige, det kan blive et langt indlæg.
De sidste par uger har jeg i al hemmelighed arbejdet på et par indslag om Bornholm Raptors, der er den amerikanske fodboldklub på Bornholm. Da jeg startede herovre tog jeg hurtigt kontakt til Dansk Amerikansk Fodbold Forbund omkring, hvad der var af footballaktiviteter på øen.
Jeg blev stillet videre til en Allan Pedersen, som vidste mere. Han kunne fortælle, at Bornholm Raptors spillede og var ved at gøre klar til sæsonen i U19-rækken - også kommer Claus Elming lige forbi i slutningen af marts og afholder en træningslejr. Åh, ja tak, det skal der, da laves indslag om.
En hurtig konferering med redaktionssekretæren, der tog hammeren frem, slog mig i hovedet og konstaterede, at spaden mente det alvorligt. Jamen, så lav da det indslag.
En hurtig aftale med holdets kontaktperson om at følge en gang træning blev lavet. En særdeles hurtig aftale med Elming selv, blev lavet (og lidt fedteri også......Go Vikings :))..........så for et par uger siden troppede jeg op ved Østre Skole i Rønne for at optage lyd ved træningen. Det blæste af h*****vedes til, og det var næsten umuligt at optage lyd. Men optagelserne ankom i hus.
Og søreme om kontaktpersonen Allan Pedersen ikke var en af de personer, jeg tit har set på sidelinjen, når Copenhagen Towers spillede kampe. Gammel person tilknyttet klubben. Han er flyttet til Nexø i december....smukt smukt.....som sendt fra himlen. Og det er måske ikke helt forkert, for forløbet omkring Bornholm Raptors tilbliven har været helt fantastisk (jævnfør indslag).
En kunstner ved navn Gitte Peters (uden at kende hendes værker bør I købe dem) havde i Set & Sket (regionaludsendelserne landsdækkende parkeringsplads) set en ung fyr, der havde kæmpet sig ud af noget småkriminalitet. Nu stod han med en amerikansk fodbold og kun et ønske - at starte en klub og ankomme ud og spille mod resten af landet. Det brændende blik og gløden i øjnene fik Gitte Peters til at rejse sig fra stolen. Hun måtte hjælpe denne dreng.
Og ved hjælp af en kæmpe indsats fra hende fik de omkring tyve drenge lånt udstyr fra Dansk Amerikansk Fodbold Forbund, så de kunne ankomme igang og spille. Samtidig flyttede Allan Pedersen til øen, og han ville gerne være med til at hjælpe drengene på vej. Klubben ankom altså på benene ved en række ildsjæles indsats (fantastisk).
Og som det stærke i et bolsche blev Elming også involveret i Bornholm Raptors. Ved en sammenkomst tog Gitte Peters fat i Elming og mr. Andersen og spurgte, om de ikke havde lyst til at hjælpe drengene. Ikke et skaldet sekund tog det, før begge havde sagt ja......vi ankommer til øen i foråret (mr. Andersen er dog for langt fra landet i den ankommende weekend til at kunne deltage). Og det betyder så, at Elming tager et par danmarks mest talentfulde trænere med til øen for at lære drengene om amerikansk fodbold.
Så i hele denne fantastisk historie manglede kun en komponent. Nemlig den indsigtsfulde, himmelsendte og dygtige journalist som ville fortælle, om Raptors til hele Bornholm. Det er her, jeg ankommer ind i billedet.
Det har været de suverænt fedeste indslag at lave. Spillerne på holdet var helt ellevilde over ideen om at følge dem til træning. Allan Pedersen var tændt på ideen med det samme. Gitte Peters var oprigtig glad for, at radioen ville promovere drengenes hold og campens tilstedeværelse og med en vilje parat til at hjælpe, som de fleste af os kun kan misunde. Elming afbrød sin skiferie for lige at give et kort interview, det her var jo en vigtig historie.
Og som det forrige afsnit måske godt illustrerer, er amerikansk fodbold også sådan en fed sport, fordi det, for de involverede, er mere end bare en sport. Og jeg har virkelig oplevet, hvor fedt journalistik kan være, når man beskæftiger sig med et område, folk virkelig brænder for. Ja, det varmer næsten om hjertet (følsom musik høres i baggrunden).
Men indslagene var i æteren i morges med en meget smuk præsentation af værterne.
Og historien om at Elming kommer til øen, er selvfølgelig årets - ja, måske den vigtigste historie i dette årti. Nå, ikke? Jo, da for pokker, det er det sgu.
Ikke alle på redaktionen viste helt samme entutiasme for nyheden, som jeg selv har gjort. En enkelt bemærkede, at han synes, det var besynderligt, vi skulle høre om amerikansk fodbold, men han måtte give Elming, at han virkelig lød entuastisk, hvorefter en anden efterfølger - 'hvem interesserer sig amerikansk fodbold?'. Det gør hr. Henriksen. Så måske er Bornholm ikke helt 'ready for some football' som Hank Jr., synger i introen til mandagskampen. Men det bliver de!!
Men værterne var virkelig begejstrede, og er sikret en fadøl til næste pubtur. Og indslaget fik også lov til at køre i eftermiddagsfladen - og måske var det godt det samme, at dagen i dag har været dødsyg, fordi så fik nyheden om, at Elming laver en træningslejr for Bornholm Raptors god plads. Og det er jo som sagt årtiets vígtigste nyhed på Bornholm :D
Nu er det jo dejligt, at jeg kan skrive om amerikansk fodbold, uden I kan nå at flygte, som I plejer, eller begynder at skrue op for fjernsynet. Men selv historien om årtiets nyhed, må få en ende. Jeg ville egentlig have skrevet, om denne uge og den næste, hvor der bliver en del arbejde om aftenen, men den historie får lov at vente.
Hyg jer, må den ovale bold være med jer.
Bornholms Stemme.
P.S. Jeg vender næsen mod København igen den 3 april og dernæst i påskedagene.
Men jeg kan ligeså godt skrive det med det samme. Indlægget her emmer af kærlighed.........nemlig kærligheden til football (de fleste ved jo nok, at sporten med den ovale bold har en vis interesse). Hvilket også vil sige, det kan blive et langt indlæg.
De sidste par uger har jeg i al hemmelighed arbejdet på et par indslag om Bornholm Raptors, der er den amerikanske fodboldklub på Bornholm. Da jeg startede herovre tog jeg hurtigt kontakt til Dansk Amerikansk Fodbold Forbund omkring, hvad der var af footballaktiviteter på øen.
Jeg blev stillet videre til en Allan Pedersen, som vidste mere. Han kunne fortælle, at Bornholm Raptors spillede og var ved at gøre klar til sæsonen i U19-rækken - også kommer Claus Elming lige forbi i slutningen af marts og afholder en træningslejr. Åh, ja tak, det skal der, da laves indslag om.
En hurtig konferering med redaktionssekretæren, der tog hammeren frem, slog mig i hovedet og konstaterede, at spaden mente det alvorligt. Jamen, så lav da det indslag.
En hurtig aftale med holdets kontaktperson om at følge en gang træning blev lavet. En særdeles hurtig aftale med Elming selv, blev lavet (og lidt fedteri også......Go Vikings :))..........så for et par uger siden troppede jeg op ved Østre Skole i Rønne for at optage lyd ved træningen. Det blæste af h*****vedes til, og det var næsten umuligt at optage lyd. Men optagelserne ankom i hus.
Og søreme om kontaktpersonen Allan Pedersen ikke var en af de personer, jeg tit har set på sidelinjen, når Copenhagen Towers spillede kampe. Gammel person tilknyttet klubben. Han er flyttet til Nexø i december....smukt smukt.....som sendt fra himlen. Og det er måske ikke helt forkert, for forløbet omkring Bornholm Raptors tilbliven har været helt fantastisk (jævnfør indslag).
En kunstner ved navn Gitte Peters (uden at kende hendes værker bør I købe dem) havde i Set & Sket (regionaludsendelserne landsdækkende parkeringsplads) set en ung fyr, der havde kæmpet sig ud af noget småkriminalitet. Nu stod han med en amerikansk fodbold og kun et ønske - at starte en klub og ankomme ud og spille mod resten af landet. Det brændende blik og gløden i øjnene fik Gitte Peters til at rejse sig fra stolen. Hun måtte hjælpe denne dreng.
Og ved hjælp af en kæmpe indsats fra hende fik de omkring tyve drenge lånt udstyr fra Dansk Amerikansk Fodbold Forbund, så de kunne ankomme igang og spille. Samtidig flyttede Allan Pedersen til øen, og han ville gerne være med til at hjælpe drengene på vej. Klubben ankom altså på benene ved en række ildsjæles indsats (fantastisk).
Og som det stærke i et bolsche blev Elming også involveret i Bornholm Raptors. Ved en sammenkomst tog Gitte Peters fat i Elming og mr. Andersen og spurgte, om de ikke havde lyst til at hjælpe drengene. Ikke et skaldet sekund tog det, før begge havde sagt ja......vi ankommer til øen i foråret (mr. Andersen er dog for langt fra landet i den ankommende weekend til at kunne deltage). Og det betyder så, at Elming tager et par danmarks mest talentfulde trænere med til øen for at lære drengene om amerikansk fodbold.
Så i hele denne fantastisk historie manglede kun en komponent. Nemlig den indsigtsfulde, himmelsendte og dygtige journalist som ville fortælle, om Raptors til hele Bornholm. Det er her, jeg ankommer ind i billedet.
Det har været de suverænt fedeste indslag at lave. Spillerne på holdet var helt ellevilde over ideen om at følge dem til træning. Allan Pedersen var tændt på ideen med det samme. Gitte Peters var oprigtig glad for, at radioen ville promovere drengenes hold og campens tilstedeværelse og med en vilje parat til at hjælpe, som de fleste af os kun kan misunde. Elming afbrød sin skiferie for lige at give et kort interview, det her var jo en vigtig historie.
Og som det forrige afsnit måske godt illustrerer, er amerikansk fodbold også sådan en fed sport, fordi det, for de involverede, er mere end bare en sport. Og jeg har virkelig oplevet, hvor fedt journalistik kan være, når man beskæftiger sig med et område, folk virkelig brænder for. Ja, det varmer næsten om hjertet (følsom musik høres i baggrunden).
Men indslagene var i æteren i morges med en meget smuk præsentation af værterne.
Og historien om at Elming kommer til øen, er selvfølgelig årets - ja, måske den vigtigste historie i dette årti. Nå, ikke? Jo, da for pokker, det er det sgu.
Ikke alle på redaktionen viste helt samme entutiasme for nyheden, som jeg selv har gjort. En enkelt bemærkede, at han synes, det var besynderligt, vi skulle høre om amerikansk fodbold, men han måtte give Elming, at han virkelig lød entuastisk, hvorefter en anden efterfølger - 'hvem interesserer sig amerikansk fodbold?'. Det gør hr. Henriksen. Så måske er Bornholm ikke helt 'ready for some football' som Hank Jr., synger i introen til mandagskampen. Men det bliver de!!
Men værterne var virkelig begejstrede, og er sikret en fadøl til næste pubtur. Og indslaget fik også lov til at køre i eftermiddagsfladen - og måske var det godt det samme, at dagen i dag har været dødsyg, fordi så fik nyheden om, at Elming laver en træningslejr for Bornholm Raptors god plads. Og det er jo som sagt årtiets vígtigste nyhed på Bornholm :D
Nu er det jo dejligt, at jeg kan skrive om amerikansk fodbold, uden I kan nå at flygte, som I plejer, eller begynder at skrue op for fjernsynet. Men selv historien om årtiets nyhed, må få en ende. Jeg ville egentlig have skrevet, om denne uge og den næste, hvor der bliver en del arbejde om aftenen, men den historie får lov at vente.
Hyg jer, må den ovale bold være med jer.
Bornholms Stemme.
P.S. Jeg vender næsen mod København igen den 3 april og dernæst i påskedagene.
torsdag den 19. marts 2009
Reporter på den gamle måde, fjols på den moderne
Godaften kære medlæsere.
Der er gået et stykke tid siden sidste blog-indlæg, og det skyldes træthed, dovenskab og ugidelighed - alle typiske journalistiske dyder.
Siden jeg sidst stjal jeres opmærksomhed, er der sket en del. Udover selvfølgelig at have fyret et par nyheder af, arbejdede jeg på en historie om de bornholmske præsters holdning til muligheden for homoseksuelle bryllupper i folkekirken. Først har jeg haft sendt en forespørgsel ud til samtlige præster på øen. Flere har svaret, men en del har undladt.
Derfor var jeg selvfølgelig nødt til at gribe knoglen og ringe op for at høre om deres holdning - de havde jo nok bare glemt at svare i forbifarten ;). Og jeg kan da godt afsløre, at ikke alle præster er lige så snaksalige i telefonen, som de er på prædikestolen - at få smækket røret direkte på og kaldt uduelig praktikant, troede jeg ikke var hos en præst, det skulle ske.
Men de fleste tilkendegav, om de var for eller imod, og der skulle jo også bruges et par stemmer til radioindslaget for at få sat ord på støtten og modstanden. Første interview var manden, der var imod - præst i Allinge-Sandvig Sogn, Carsten Møller-Christensen, som er en arg modstander af homofile vielser.
Da jeg mødte op på bopælen, var det en meget lidt imødekommende præst, der åbnede. Ja, døren blev nærmest smækket i igen, men han havde lovet at ville deltage, og det holdt han.
Men der skulle en del snak om indslag om emnet, før vores første præst, var kørt blød, men men men endnu engang kan snak om maratonløb bløde op for selv de mest modvillige kilder (og ja, jeg har glædet mig rigtig meget til at skrive netop den sætning).
I en ren bisætning nævnte vores første præst, at han skulle løbe Christiansø Maraton et par dage efter. Jeg kunne straks fortælle om mine løbemeritter, og straks blev snakken mere venskabelig (dog uden Gevalia kom på bordet). Ja, jeg fik lige ligefrem et 'hav det godt Casper' med på vejen hjem. Derfor er opfordringen selvfølgelig, at I alle begynder løbetræningen lige nu!!!
Præst nummer to, Anders Carlsson, fra Rønne er en af dem, der går ind for homoseksuelles ret til at blive gift i folkekirken. En flink mand der også var noget mere imødekommende og åben. Hans kontor ligger meget tæt på radiostationen, og derfor skulle cyklen selvfølgelig tages. Vores præst nummer sagde som første kommentar 'nå, du er på cykel. Det er næsten som reporterne i gamle dage'. Ja, eller også er alle af nutidens journalister luddovne. :)
Og fra stemplet som gammeldags reporter til stemplet som et fjols på den moderne måde. I et indslag hvor vores to præster, hver repræsenterer en bestemt holdning, skal der jo også en stemme fra de homoseksuelle selv.
Den stemme boede i Svaneke så afsted med mig - indrømmet godt nok i bil denne gang. 35 km. vil DR ikke tillade tages på cykel i arbejdstiden.
Båndoptageren tændes og gøres klar til interview, og jeg lægger spørgsmålene klar på bordet. Båndoptageren skriver 'No card', men det kan selvfølgelig ikke passe. Jeg har da ikke glemt mit optagekort på stationen. Og dog, det havde jeg.
Heldigvis boede en af mine kolleger (Poul Friis) lige over for kilden, og jeg listede mig over og ringede meget forsigtigt på. 'Kære Poul. Jeg har dummet mig en smule, har du måske et optagekort liggende?' (bliver der spurgt hviskende). Poul Friis nærmest råber, at alle skal glemme deres kort en gang, og det gode er, at de ikke er gør det igen. (Tag eventuelt en øl, mens du venter).
I stedet ringede han til teknikeren, som også bor i Svaneke. Han var egentlig på vej hjem, men vendte bilen og kørte tilbage til stationen, hentede kortet og overrakte det til mig. Endnu en fantastisk hjælperånd fra DR Bornholm og herfra sendes endnu en venlig tanke til Poul Friis og vores tekniker i forklædning Flemming aka. Merlin. Så jeg fik på en dag med glans illustreret, at jeg er en reporter på den gammeldags måde, men et fjols på den moderne.
Alt dette skete en uge tilbage, så jeg burde også fortælle om den igangværende, men indlægget er allerede godt langt, så næste dagbogsreferat må blive i et selvstændigt skud, som efterfølges af Caspers arbejdskalender, der byder på en del aften/natarbejde og måske også navneleg om øens byer.
Kan I hygge jer og pas endnu engang på livredderen i svinget.
Bornholms Stemme.
Der er gået et stykke tid siden sidste blog-indlæg, og det skyldes træthed, dovenskab og ugidelighed - alle typiske journalistiske dyder.
Siden jeg sidst stjal jeres opmærksomhed, er der sket en del. Udover selvfølgelig at have fyret et par nyheder af, arbejdede jeg på en historie om de bornholmske præsters holdning til muligheden for homoseksuelle bryllupper i folkekirken. Først har jeg haft sendt en forespørgsel ud til samtlige præster på øen. Flere har svaret, men en del har undladt.
Derfor var jeg selvfølgelig nødt til at gribe knoglen og ringe op for at høre om deres holdning - de havde jo nok bare glemt at svare i forbifarten ;). Og jeg kan da godt afsløre, at ikke alle præster er lige så snaksalige i telefonen, som de er på prædikestolen - at få smækket røret direkte på og kaldt uduelig praktikant, troede jeg ikke var hos en præst, det skulle ske.
Men de fleste tilkendegav, om de var for eller imod, og der skulle jo også bruges et par stemmer til radioindslaget for at få sat ord på støtten og modstanden. Første interview var manden, der var imod - præst i Allinge-Sandvig Sogn, Carsten Møller-Christensen, som er en arg modstander af homofile vielser.
Da jeg mødte op på bopælen, var det en meget lidt imødekommende præst, der åbnede. Ja, døren blev nærmest smækket i igen, men han havde lovet at ville deltage, og det holdt han.
Men der skulle en del snak om indslag om emnet, før vores første præst, var kørt blød, men men men endnu engang kan snak om maratonløb bløde op for selv de mest modvillige kilder (og ja, jeg har glædet mig rigtig meget til at skrive netop den sætning).
I en ren bisætning nævnte vores første præst, at han skulle løbe Christiansø Maraton et par dage efter. Jeg kunne straks fortælle om mine løbemeritter, og straks blev snakken mere venskabelig (dog uden Gevalia kom på bordet). Ja, jeg fik lige ligefrem et 'hav det godt Casper' med på vejen hjem. Derfor er opfordringen selvfølgelig, at I alle begynder løbetræningen lige nu!!!
Præst nummer to, Anders Carlsson, fra Rønne er en af dem, der går ind for homoseksuelles ret til at blive gift i folkekirken. En flink mand der også var noget mere imødekommende og åben. Hans kontor ligger meget tæt på radiostationen, og derfor skulle cyklen selvfølgelig tages. Vores præst nummer sagde som første kommentar 'nå, du er på cykel. Det er næsten som reporterne i gamle dage'. Ja, eller også er alle af nutidens journalister luddovne. :)
Og fra stemplet som gammeldags reporter til stemplet som et fjols på den moderne måde. I et indslag hvor vores to præster, hver repræsenterer en bestemt holdning, skal der jo også en stemme fra de homoseksuelle selv.
Den stemme boede i Svaneke så afsted med mig - indrømmet godt nok i bil denne gang. 35 km. vil DR ikke tillade tages på cykel i arbejdstiden.
Båndoptageren tændes og gøres klar til interview, og jeg lægger spørgsmålene klar på bordet. Båndoptageren skriver 'No card', men det kan selvfølgelig ikke passe. Jeg har da ikke glemt mit optagekort på stationen. Og dog, det havde jeg.
Heldigvis boede en af mine kolleger (Poul Friis) lige over for kilden, og jeg listede mig over og ringede meget forsigtigt på. 'Kære Poul. Jeg har dummet mig en smule, har du måske et optagekort liggende?' (bliver der spurgt hviskende). Poul Friis nærmest råber, at alle skal glemme deres kort en gang, og det gode er, at de ikke er gør det igen. (Tag eventuelt en øl, mens du venter).
I stedet ringede han til teknikeren, som også bor i Svaneke. Han var egentlig på vej hjem, men vendte bilen og kørte tilbage til stationen, hentede kortet og overrakte det til mig. Endnu en fantastisk hjælperånd fra DR Bornholm og herfra sendes endnu en venlig tanke til Poul Friis og vores tekniker i forklædning Flemming aka. Merlin. Så jeg fik på en dag med glans illustreret, at jeg er en reporter på den gammeldags måde, men et fjols på den moderne.
Alt dette skete en uge tilbage, så jeg burde også fortælle om den igangværende, men indlægget er allerede godt langt, så næste dagbogsreferat må blive i et selvstændigt skud, som efterfølges af Caspers arbejdskalender, der byder på en del aften/natarbejde og måske også navneleg om øens byer.
Kan I hygge jer og pas endnu engang på livredderen i svinget.
Bornholms Stemme.
torsdag den 5. marts 2009
Altid klar
Uge 5 på Østersøens Perker er tæt på at rinde ud. En enkelt arbejdsdag mere og kursen sættes mod København.
En lille hilsen ankommer her fra en særdeles træt Henriksen, der i denne uge for alvor er blevet kastet ud i journalistikken, og har nydt det, men må også erfare, at kræfterne nu er små (om motionen ved siden af også har noget med det at gøre, skal ikke kunne siges).
Derfor fortsætter føljetonen om, hvornår indlægget med de sjove navne ankommer. Der er ikke gas til at tænke for meget over det.
Men som netop skrevet har ugen været den første, hvor krav om præcision, hurtighed og deadline er blevet mere nærværende.
Mandag skulle et indslag om gamle mennesker på manøvrebane klippes sammen. På syv timer skulle der vælges lyd fra 44 minutters materiale, skrives manuskript, speakes og få justeret lyden. En opgave der virkelig er sjov, men som også trækker tænder, når deadline er inden næste dag. Indslaget blev færdigt og bragt tirsdag morgen, og som jeg selv var tilfreds med (kan man være andet, når en arbejdsopgaverne er at nørde med lyd).
Tirsdag stod den på en snak med teknisk chef i Bornholmstrafikken, der skulle fortælle om bundmalingen på skibets vartegn, nemlig Villum Clausen. Måske ikke det mest sexede emne, men bundmaling er ikke bare bundmaling. Det kan være særdeles gifftigt for havmiljøet, men det er malingen selvfølgelig ikke på Villum-drengen. Den er lavet af silikone og dræber ikke tang, alger og andre smådyr i forsøget på at holde dem væk fra skibets skrog. Se så blev emnet sexet.
Det interview skulle til dagen efter resultere i et indslag på omkring 3 minutter, en nyhed på et minut og et telegram til nyheder og net. Fed opgave med en gran af tillid til praktikanten, men også noget der gør arbejdet nemmere for Ole Lukøje.
Onsdag morgen var øjnene knapt åbne, da der blev stemplet ind på arbejde klokken otte. Der fik jeg lært, at i journalistikken skal du altid være parat til at gå i hyperdrive, eller pludselig rykke som de seje bjergryttere i cykelsporten. Markant løsgænger i kommunalbestyrelsen har 7:46 meddelt, at hun melder sig ind i Det Konservative Folkeparti. Beskeden - ring straks til formanden på Bornholm, og får du fat i ham så hav en nyhedsbid klar til senere. Super fed opgave og også det, der gør journalistikken unik. Og det gik det meste af formiddagen med, og så skulle der lige laves et par polititelegrammer.
I dag torsdag skulle der dækkes pressemøde klokken ti. Hjem derefter, klippe et indslag sammen til eftermiddagsfladen, igen en nyhed på omkring et minut og et telegram på 30 sekunder. Resultat - mellem, deadline - nået. Træt? Meget.
Derfor bliver det en smule rart at få trukket stikket ud af nyhedskontakten. Det er virkelig fedt, og tager godt nok på ressourcerne. Men men vi skal altid være klar.
Nu vil jeg dog lade Ole Lukøje tage over. Nat nat og god weekend. Vi ses måske i omegnen af det falske Ø i den ankommende weekend.
Bornholms Stemme.
En lille hilsen ankommer her fra en særdeles træt Henriksen, der i denne uge for alvor er blevet kastet ud i journalistikken, og har nydt det, men må også erfare, at kræfterne nu er små (om motionen ved siden af også har noget med det at gøre, skal ikke kunne siges).
Derfor fortsætter føljetonen om, hvornår indlægget med de sjove navne ankommer. Der er ikke gas til at tænke for meget over det.
Men som netop skrevet har ugen været den første, hvor krav om præcision, hurtighed og deadline er blevet mere nærværende.
Mandag skulle et indslag om gamle mennesker på manøvrebane klippes sammen. På syv timer skulle der vælges lyd fra 44 minutters materiale, skrives manuskript, speakes og få justeret lyden. En opgave der virkelig er sjov, men som også trækker tænder, når deadline er inden næste dag. Indslaget blev færdigt og bragt tirsdag morgen, og som jeg selv var tilfreds med (kan man være andet, når en arbejdsopgaverne er at nørde med lyd).
Tirsdag stod den på en snak med teknisk chef i Bornholmstrafikken, der skulle fortælle om bundmalingen på skibets vartegn, nemlig Villum Clausen. Måske ikke det mest sexede emne, men bundmaling er ikke bare bundmaling. Det kan være særdeles gifftigt for havmiljøet, men det er malingen selvfølgelig ikke på Villum-drengen. Den er lavet af silikone og dræber ikke tang, alger og andre smådyr i forsøget på at holde dem væk fra skibets skrog. Se så blev emnet sexet.
Det interview skulle til dagen efter resultere i et indslag på omkring 3 minutter, en nyhed på et minut og et telegram til nyheder og net. Fed opgave med en gran af tillid til praktikanten, men også noget der gør arbejdet nemmere for Ole Lukøje.
Onsdag morgen var øjnene knapt åbne, da der blev stemplet ind på arbejde klokken otte. Der fik jeg lært, at i journalistikken skal du altid være parat til at gå i hyperdrive, eller pludselig rykke som de seje bjergryttere i cykelsporten. Markant løsgænger i kommunalbestyrelsen har 7:46 meddelt, at hun melder sig ind i Det Konservative Folkeparti. Beskeden - ring straks til formanden på Bornholm, og får du fat i ham så hav en nyhedsbid klar til senere. Super fed opgave og også det, der gør journalistikken unik. Og det gik det meste af formiddagen med, og så skulle der lige laves et par polititelegrammer.
I dag torsdag skulle der dækkes pressemøde klokken ti. Hjem derefter, klippe et indslag sammen til eftermiddagsfladen, igen en nyhed på omkring et minut og et telegram på 30 sekunder. Resultat - mellem, deadline - nået. Træt? Meget.
Derfor bliver det en smule rart at få trukket stikket ud af nyhedskontakten. Det er virkelig fedt, og tager godt nok på ressourcerne. Men men vi skal altid være klar.
Nu vil jeg dog lade Ole Lukøje tage over. Nat nat og god weekend. Vi ses måske i omegnen af det falske Ø i den ankommende weekend.
Bornholms Stemme.
søndag den 1. marts 2009
En del nyt fra Østfronten
Mørket er ved at falde på i Rønne efter en weekend, hvor vejret har været opmuntrende og dejligt. Der ankommer Bornholm til sin ret, som østersøens perker.
Dette indlæg bliver en beskrivelse af den sidste uge, som har indeholdt lidt af hvert, så ingen navneleg eller sure opstød denne gang, men bare en sludder for en sladder.
I den forgange uge har der været vinterferie, hvilket er temmelig spøjst, men den følger altid fastelavn, derfor ligger ferietidspunkt ofte skævt i forhold til resten af landet. Det har så haft den negative betydning, at det nyhedsmæssigt har været en VIRKELIG sløv uge. (Nu tænker I måske, at det ofte er sløvt på Bornholm. Måske nok, men ikke så sløvt).
Ingen kilder har været til at få fat på, så vi har næsten været nødt til at opfinde dem selv. Det faktum, kombineret med at ugen begyndte meget meget gråt og tungt, betød, at hr. Henriksen i et kort sekund onsdag ikke var helt tilfreds med øens udbud til en stadig nyankommen københavner.
Så hvad gør man så? Korrekt, man løber nemlig en tur eller får spinnet en time.
Og det har hjulpet lidt på gråvejret, samtidig med at der kom lidt kul på arbejdet, hvor jeg blandt snakkede med helten over dem alle - Claus Elming. Og måske var det med til at løfte vejret til et noget højere niveau, fordi fredag, lørdag og søndag har det været som bekendt været fantastisk vejr.
Lørdag stod det på ugens lange løbetur - denne gang omkring 25 km. Start, lørdag klokken 8:45 til et helt fantastisk scenarie. Sol fra en skyfri himmel, en mild brise og en perfekt temperatur.
Turen gik til Hasle (Nordbornholm) og lidt videre mod Jons Kapel. Når først man er ankommet ud af Rønne, møder Nordskoven løbeskoene, og når solen får trækronerne til at lyse op, er det tæt på ren belønning at løbe derudad. Sådan havde jeg det lørdag, og mon ikke det fik tempoet lidt i vejret. Nordskovens løbesti er helt fantastisk, og der der møder øjnene er en naturmæssig varité af varieret terræn, rislende bække og en flot opsætning af træer langs stierne.
Sådan fortsætter 10 km. det indtil Hasle, som er den by, de fleste håner på Bornholm. Her er der ikke mange, som er stået op klokken 9:30, så hurtigt igennem byen, også begynder bakkerne for alvor. Mums mums.......kun noget man kan glæde sig til på de rigtig lange ture, og når cyklen skal holdes i gang. Derfor kan løbeturene være ren belønning og antallet af kilometer en mindre parentes :).
I næste uge er en normal uge inden turen går tilbage til København for en hektisk weekend med fødselsdage og barnedåb for den unge Casper.
Hav en velsignet uge i det københavnske og længere mod vest.
Bornholms Stemme.
fredag den 20. februar 2009
Bare jeg var 80 år
Mens alle licenserne betjenes med X-factor, folk til førfester skruer Xtra højt op og vejret er Xtremt elendigt, kribler det igen i fingrene for at spilde jeres tid på denne side.
Emnet denne gang er ikke en nærmere gennemgang af fantastiske bornholmske bynavne. Det bliver heller ikke en præsentation af mine bofæller, som jeg passende kunne præsentere, da jeg er i behørig afstand af Rønne (ironi kan være brugt i dette afsnit).
I stedet drejes kompasset mod konceptet at pendle fra hjemmet i Rønne til København og retur igen. Turen til og fra Bornholm består af en togtur på 80 minutter fra Hovedbanen til Ystad og derefter en gyngetur med unge Villum på 75 minutter. Altså, en tur på cirka tre timer, når ventetid regnes med og heller ikke en vanvittig lang tur.
Men alligevel har jeg de gange, jeg har pendlet, ønsket min alder var 80 og ikke ultimo 26 år, og at jeg kunne brokke mig i stor stil. Nærmere forklaring på hvorfor, følger NU!!
På disse offentlige pendlerture er der flere to slags passagerer. Der er kategorien bløde rejsende, nærmere defineret - ægtepar på 50 år og derover, der åbner Bornholms Tidende eller en af morgenaviserne og måske beder partneren om sektion 2. Så er der unge par, studerende eller lyshårede hestepiger. Alle er trætte efter en heftig weekend eller en lang arbejdsuge og lægger sig til at sove. Altså, de bløde rejsende er dem, der holder gællerne klappet i.
Anden kategori er de hårde rejsende. Enlige mødre eller unge par med babyer og børn under fem år, der har været i København og skal hjem til Bornholm, eller den omvendte tur til familie i resten af landet. Med blandt de hårde er soldaterkammeraterne (ja, de ligner sgu Preben Kaas og Dirch), der skal til København eller hjem til Kvalmegårds kaserne. Fælles kendetegnet for denne hårde gruppering er en særdeles højrøstet adfærd, der synes udfordrende for omgivelserne.
På de nuværende ture til frem og tilbage (uden kaffe eller kage fra DSB's side) har begge grupperinger været repræsenteret. Og bestemt også gjort opmærksom på sig selv.
For eksempel gjorde en unge i den anden ende af kupeen en køn ung dame og mig opmærksom på, at hun var ked af det, i et grådorgie der ikke efterlod nogen tvivl, at togturen ikke var det fedeste. Hun gjorde også opmærksom på, at hun snart gerne ville af. Et ønske jeg gerne havde efterankommet med det samme, men forældrene syntes desværre ikke så gavmilde. I stedet skulle ungen øverdøves med råb eller ud og gå en tur for at se, hvor irriteret resten af kupeen var. Jeg er sikker på, at sovepiller ville være en glimrende ide.
På Villum er der heldigvis legerum. Men hvorfor skal møgungerne have lov til kun at benytte det, så vi andre ikke kan ankomme til? Alligevel skal gangene mellem siddepladserne benyttes til fangeleg eller syret dans og dermed forstyrre de andres passageres læsning. Kan legen ikke foregå på udendørsdækket, som kaptajnen ellers fraråder udgang på under sejladsen?
Soldaterkammeraternes høje lydniveau afstedkommes ikke af utilfredshed, leg eller dans, men snarere af fælles kådhed og indtaget af alkoholiske drikke over 4,6 %, hvorefter vi andre skal involveres i deres snak om, hvad resten af aftenen byder på. Med et decibelniveau der får en jetjager til at blegne, indblandes vi andre i diskussionen om, hvorvidt Out (i folkemunde IN) eller diskotek Flintstones er målet for aftenens rejse. De kunne i stedet tage plads ude på dækket sammen med ungerne og trække lidt frisk luft og ryge den smøg, vi andre udmærket er klar over, de hungrer efter. I toget kunne de måske stå af i Svedala, der sikkert er en vældig spændende by og lade den nærmeste gård vide, at de skal ud og feste.
Nu sidder I måske og tænker, at det er sådan, jeg tænker, når der pendles til og fra eastside Denmark, men det gør jeg selvfølglig ikke. Der skal jo være plads til alle, og nå ja, er der lidt larm, er det snart overstået. Det kan jo være, man selv ankommer i en situation, hvor man er i den tunge kategori, og så er det rart, at alle er overbærende. Så derfor tænker jeg selvfølgelig ikke sådan. Men havde jeg været 80 år, kunne jeg tillade mig det. Alting havde været bedre i ruder konges tid og min sociale værnepligt udtjent og dermed retten til at kritisere alt og alle givet. Sådan er det ikke, men en gang imellem ville, jeg ønske, jeg bare var 80 år.
Bornholms stemme.
Emnet denne gang er ikke en nærmere gennemgang af fantastiske bornholmske bynavne. Det bliver heller ikke en præsentation af mine bofæller, som jeg passende kunne præsentere, da jeg er i behørig afstand af Rønne (ironi kan være brugt i dette afsnit).
I stedet drejes kompasset mod konceptet at pendle fra hjemmet i Rønne til København og retur igen. Turen til og fra Bornholm består af en togtur på 80 minutter fra Hovedbanen til Ystad og derefter en gyngetur med unge Villum på 75 minutter. Altså, en tur på cirka tre timer, når ventetid regnes med og heller ikke en vanvittig lang tur.
Men alligevel har jeg de gange, jeg har pendlet, ønsket min alder var 80 og ikke ultimo 26 år, og at jeg kunne brokke mig i stor stil. Nærmere forklaring på hvorfor, følger NU!!
På disse offentlige pendlerture er der flere to slags passagerer. Der er kategorien bløde rejsende, nærmere defineret - ægtepar på 50 år og derover, der åbner Bornholms Tidende eller en af morgenaviserne og måske beder partneren om sektion 2. Så er der unge par, studerende eller lyshårede hestepiger. Alle er trætte efter en heftig weekend eller en lang arbejdsuge og lægger sig til at sove. Altså, de bløde rejsende er dem, der holder gællerne klappet i.
Anden kategori er de hårde rejsende. Enlige mødre eller unge par med babyer og børn under fem år, der har været i København og skal hjem til Bornholm, eller den omvendte tur til familie i resten af landet. Med blandt de hårde er soldaterkammeraterne (ja, de ligner sgu Preben Kaas og Dirch), der skal til København eller hjem til Kvalmegårds kaserne. Fælles kendetegnet for denne hårde gruppering er en særdeles højrøstet adfærd, der synes udfordrende for omgivelserne.
På de nuværende ture til frem og tilbage (uden kaffe eller kage fra DSB's side) har begge grupperinger været repræsenteret. Og bestemt også gjort opmærksom på sig selv.
For eksempel gjorde en unge i den anden ende af kupeen en køn ung dame og mig opmærksom på, at hun var ked af det, i et grådorgie der ikke efterlod nogen tvivl, at togturen ikke var det fedeste. Hun gjorde også opmærksom på, at hun snart gerne ville af. Et ønske jeg gerne havde efterankommet med det samme, men forældrene syntes desværre ikke så gavmilde. I stedet skulle ungen øverdøves med råb eller ud og gå en tur for at se, hvor irriteret resten af kupeen var. Jeg er sikker på, at sovepiller ville være en glimrende ide.
På Villum er der heldigvis legerum. Men hvorfor skal møgungerne have lov til kun at benytte det, så vi andre ikke kan ankomme til? Alligevel skal gangene mellem siddepladserne benyttes til fangeleg eller syret dans og dermed forstyrre de andres passageres læsning. Kan legen ikke foregå på udendørsdækket, som kaptajnen ellers fraråder udgang på under sejladsen?
Soldaterkammeraternes høje lydniveau afstedkommes ikke af utilfredshed, leg eller dans, men snarere af fælles kådhed og indtaget af alkoholiske drikke over 4,6 %, hvorefter vi andre skal involveres i deres snak om, hvad resten af aftenen byder på. Med et decibelniveau der får en jetjager til at blegne, indblandes vi andre i diskussionen om, hvorvidt Out (i folkemunde IN) eller diskotek Flintstones er målet for aftenens rejse. De kunne i stedet tage plads ude på dækket sammen med ungerne og trække lidt frisk luft og ryge den smøg, vi andre udmærket er klar over, de hungrer efter. I toget kunne de måske stå af i Svedala, der sikkert er en vældig spændende by og lade den nærmeste gård vide, at de skal ud og feste.
Nu sidder I måske og tænker, at det er sådan, jeg tænker, når der pendles til og fra eastside Denmark, men det gør jeg selvfølglig ikke. Der skal jo være plads til alle, og nå ja, er der lidt larm, er det snart overstået. Det kan jo være, man selv ankommer i en situation, hvor man er i den tunge kategori, og så er det rart, at alle er overbærende. Så derfor tænker jeg selvfølgelig ikke sådan. Men havde jeg været 80 år, kunne jeg tillade mig det. Alting havde været bedre i ruder konges tid og min sociale værnepligt udtjent og dermed retten til at kritisere alt og alle givet. Sådan er det ikke, men en gang imellem ville, jeg ønske, jeg bare var 80 år.
Bornholms stemme.
mandag den 9. februar 2009
Er det ikke dig fra.....?
Efter et par blogs med mere generelle betragtninger om alt eller intet fra Danmarks skønneste og næstøstligste ø, vil fokus i enkelte af de ankommende blogindlæg være mere vinklet (som det smukt hedder i journalistsproget), mens jeg ud af vinduet kan se, at Villum ikke er gået til kajs, har lukket bovene og sagt godnat til Rønne.
Da bopælen var i København havde vi blandt vennerne en stående joke om altid at spørge - 'er det ikke dig fra....?, når vi mødtes. Vi så og sige lege, vi havde set hinanden et sted før.
Sådan er hverdagen faktisk lidt i Rønne. Her leger vi bare ikke. Jeg synes efterhånden, det er tydeligt, at folk kender hinanden og ofte støder ind i nogen, de lige skal snakke med. Et typisk storby-argument for ikke at bo i provinsen, fordi i KBH kan man da gemme sig.
Og boede jeg ikke nu selv i disse mindre metropolagtige omgivelser, ville jeg faktisk nok mene det samme, men jeg er på vej til at blive omvendt. Jeg er endnu ikke begyndt at hilse på folk, jeg husker fra værtshuset, biffen, toget eller færgen, men der er et par stykker, hvor jeg har tænkt 'er det ikke ham fra Big Brother, Fragglerne eller Netto?'.
En anden ting er, at folk ret hurtigt ved, hvem man er. En ganske spøjs ting, men til gengæld noget, der har fået mig til indtil videre at føle sig velkommen. Indtil videre er det sket tre gange. Alle sammen i forbindelse med noget træningsrelateret. Jeg har ikke endnu ikke forstået, hvordan det kan være.
Da jeg skulle melde mig ind i fittnesscenteret og sprang over de normale prøvetimekøer (fordi vi har trænet før), var der straks noget andet personale, end dem jeg havde snakket med i telefonen som vidste, at ham der Casper skulle melde sig ind. Jeg havde ikke lige regnet, at personalet allerede vidste, hvem dette nye medlem var.
Næste gang var da husets yndige kvinde Else-Marie skulle præsentere undertegnede for sin kollega Frederik. Han havde allerede fra en DR-kollega hørt om den nye praktikant, der åbenbart var i konstant løbetid.
Og sidst men ikke mindste til første spinningtime søndag, hvor jeg listede mig ind, og instruktøren straks sagde - 'du må være Casper?'........ja, nikkede jeg konstaterende. Allerede et kendt ansigt blandt cykelmyggene.
Så alle disse måske noget selvhøjtidige og gentagende beskrivelsers formål er at illustrere, hvor hurtigt folk ved, hvem man er.
Det kan måske være lidt tankevækkende at være genkendt så hurtigt, men indtil videre har alle genkendelserne været efter fulgt af 'et velkommen til øen', der gør, at jeg føler mig meget velkommen, og derfor gør det indtil videre ikke så meget, at folk ved, hvem man er.
Men nu ikke mere fra tasterne i denne omgang. Bornholms Stemme vender tilbage i løbet af den ankommende tid sikkert om nogle betragtninger om øens fantastiske bynavne, der giver Jyllands - Øm, Høm, Tarm, Lem og Stilling hård konkurrence.
onsdag den 4. februar 2009
De første par dage
Nu er der gået tre dage på solskinsøen…..omend solskinnet har været temmelig fraværende. Til gengæld har blæst og kulde kunnet mærkes, det er virkelig koldt, men nøj, hvor dagene har været sjove og er gået hurtigt.
I søndags gik turen tilbage til Rønne efter en vellykket fødselsdagsmaraton i København.
Dag 1 på DR Bornholm forløb med en kort velkomst og lidt kage (dog uden kaffe og heller ikke noget frem eller…..tilbage). Pga. at jeg skulle møde, havde halvdelen af redaktionen meldt sig syge, så derfor blev jeg kastet i ilden med det samme.
Jeg valgte selvfølgelig som en førsteklasses fedterøv at sætte mig ved siden af de facto chefen for ligesom at indikere - her hører jeg til. Første opgave – tjek hvad der er sket i sagen om Bo42 (udlejningsselskab) og Rønne Vand og Varme. Resultatet? Det var der ikke, der først sker noget i sagen om et par uger. Historie død. Videre til næste – Bornholms Musikskole havde sidste frist for tilmelding til optagelsesprøve på musikalsk grundkursus. Hvor mange har tilmeldt sig? Dagens negative historie – kun fire har tilmeldt sig modsat ti året før. Så ankom jeg i gang og skrev første telegram, der blev læst højt i morges (Vikingehorn kan høres i det fjerne).
Derefter blev jeg fodret med et Ritzau-telegram om, at stærekasser (stationære fotofælder) også bør opsættes i landsbyer, hvor bilister drøner igennem uden at tænke beboerne, der føler sig utrygge. Jeg troede, at jeg bare skulle researche lidt, også ville andre tage over, men men men…..i stedet har jeg fået lov til at arbejde videre med historien, og det ser ud som det rent faktisk bliver til et indslag, der skal sendes en af de ankommende dage. Nu må vi lige se, hvordan selve klipningen går. Men superfedt alt i alt.
Folk på redaktionen er virkelig søde og rare, og jeg føler mig meget velkommen.
Endnu er jeg stadig alene i megahyblen herovre, men der går ikke længe inden de to andre flytter ind (har de været i Føtex?)
Jeg glæder mig til at se jer alle, når turen går til København i de nogle af de ankommende weekender. Jeg bliver herovre i denne weekend, men vender hjem i de to efterfølgende.
Jeg er også i København den 18-19 februar, da der er noget kursushalløj i DR-byen. Måske vi ses.
Hyg jer og husk – pas på livredderen i svinget!
Produceret af Bornholms Stemme.
I søndags gik turen tilbage til Rønne efter en vellykket fødselsdagsmaraton i København.
Dag 1 på DR Bornholm forløb med en kort velkomst og lidt kage (dog uden kaffe og heller ikke noget frem eller…..tilbage). Pga. at jeg skulle møde, havde halvdelen af redaktionen meldt sig syge, så derfor blev jeg kastet i ilden med det samme.
Jeg valgte selvfølgelig som en førsteklasses fedterøv at sætte mig ved siden af de facto chefen for ligesom at indikere - her hører jeg til. Første opgave – tjek hvad der er sket i sagen om Bo42 (udlejningsselskab) og Rønne Vand og Varme. Resultatet? Det var der ikke, der først sker noget i sagen om et par uger. Historie død. Videre til næste – Bornholms Musikskole havde sidste frist for tilmelding til optagelsesprøve på musikalsk grundkursus. Hvor mange har tilmeldt sig? Dagens negative historie – kun fire har tilmeldt sig modsat ti året før. Så ankom jeg i gang og skrev første telegram, der blev læst højt i morges (Vikingehorn kan høres i det fjerne).
Derefter blev jeg fodret med et Ritzau-telegram om, at stærekasser (stationære fotofælder) også bør opsættes i landsbyer, hvor bilister drøner igennem uden at tænke beboerne, der føler sig utrygge. Jeg troede, at jeg bare skulle researche lidt, også ville andre tage over, men men men…..i stedet har jeg fået lov til at arbejde videre med historien, og det ser ud som det rent faktisk bliver til et indslag, der skal sendes en af de ankommende dage. Nu må vi lige se, hvordan selve klipningen går. Men superfedt alt i alt.
Folk på redaktionen er virkelig søde og rare, og jeg føler mig meget velkommen.
Endnu er jeg stadig alene i megahyblen herovre, men der går ikke længe inden de to andre flytter ind (har de været i Føtex?)
Jeg glæder mig til at se jer alle, når turen går til København i de nogle af de ankommende weekender. Jeg bliver herovre i denne weekend, men vender hjem i de to efterfølgende.
Jeg er også i København den 18-19 februar, da der er noget kursushalløj i DR-byen. Måske vi ses.
Hyg jer og husk – pas på livredderen i svinget!
Produceret af Bornholms Stemme.
torsdag den 29. januar 2009
Første indlæg herfra
Velkommen til bloggen om mit ophold på Bornholm, hvor jeg i ny og næ vil skrive lidt om alt og intet fra solskinsøen.
Jeg kan fortælle, at efter installationen i går er alt gået godt. Lejligheden, som jeg skal dele sammen med to andre, er rigtig lækker og med et ekstra gæsteværelse, så ankom bare på besøg.
I dag er gået med en morgenløbetur (hvad ellers?) lidt ud af Rønne, hvor jeg allerede fik en forsmag på, hvad Bornholms natur kan byde på. Et stykke strand med kridhvidt sand, spejlblankt vand og flot bakket natur i baggrunden. Wow, siger jeg bare. Jeg spurgte en anden motionist om, hvad stranden hedder (har glemt navnet igen), og han sagde, at det var bare at vente på sommerens ankommen, så bliver omgivelserne endnu smukkere.
Og udover indkøb af tandpasta, madpapir, havregryn og billig cola, har jeg også cyklet en tur til Hasle (20 km i alt)......manner, der er nogle lækre bakker, som skal køres tynde senere.
Det var lidt (h)vidt og bredt om det første døgn herovre fra. Mere følger en gang i næste uge, når arbejder for alvor begynder.
Jeg kan fortælle, at efter installationen i går er alt gået godt. Lejligheden, som jeg skal dele sammen med to andre, er rigtig lækker og med et ekstra gæsteværelse, så ankom bare på besøg.
I dag er gået med en morgenløbetur (hvad ellers?) lidt ud af Rønne, hvor jeg allerede fik en forsmag på, hvad Bornholms natur kan byde på. Et stykke strand med kridhvidt sand, spejlblankt vand og flot bakket natur i baggrunden. Wow, siger jeg bare. Jeg spurgte en anden motionist om, hvad stranden hedder (har glemt navnet igen), og han sagde, at det var bare at vente på sommerens ankommen, så bliver omgivelserne endnu smukkere.
Og udover indkøb af tandpasta, madpapir, havregryn og billig cola, har jeg også cyklet en tur til Hasle (20 km i alt)......manner, der er nogle lækre bakker, som skal køres tynde senere.
Det var lidt (h)vidt og bredt om det første døgn herovre fra. Mere følger en gang i næste uge, når arbejder for alvor begynder.
Abonner på:
Opslag (Atom)
