Goddag igen.
Endnu en kort opdatering fra det bornholmske. Vejret er blevet en smule bedre, men ikke meget. Solen har fået lov til at titte igennem skyerne og kaste sine stråler ned på triste bornholmske hoveder.
Her i Storegade er humøret steget noget, efter den sidste opdatering. Vi er ved at have vendet os til, at mørket ankommer tidligere og tidligere. Om end det ikke er fedt, så man jo bare vende sig til det.
Men nok om humøret, og til begivenheden som jeg har glædet mig til, siden praktikken begyndte - nemlig juleaften i lokaljournalistisk forstand, kommunalvalg.
Tre ugers optakt skal endelig forløses i selve valgaftenen. På redaktionen glæder de fleste sig. Enkelte synes de mange timers arbejde forude er en pine. Og så er der mange af os, der skal være med for første gang, som glæder sig som om, juleaften ankommer nu. Kun Thanksgiving-NFL og jule-nfl rangerer tæt på lige så højt.
Vi har skyggereportere ude, som følger de vigtigste kandidater. De ringer ind til studiet, så snart der sker noget. Der er flyvende reportere, som går til kødet forskellige steder. De arbejder i marken for at skabe virkeligheden :)
Den administreres i studiet af to gange Kjeld, som er radioens to helt store profiler. Den ene som radiovært, der gelejder lytterne igennem valgaftene, og den anden Kjeld analyserer valgresultater.
Ude i kulissen er jeg så blevet placeret, formentlig hvor jeg er til mindst skade. Min kollega Sofie og jeg skal producere nyheder. Primært vil det være korte interviews fra politikere, som vi sender i æteren. Vi skal ligge nyheder på nettet og samle op på det vigtige, der bliver sendt i radioen til nyhederne.
Der må åbenbart være så få lyttere, så cheferen har vurderet, at radioen ikke tager image-mæssig skade af, at jeg læser nyhederne op. Så fra klokken 19:30 til potentielt 02:30, hvis der er ikke valgt en borgmester.
Opgaven er tæt på at være drømmeopgaven for mit vedkommende. At sidde midt i orkanens øje og skal danne overblikket.
På redaktionen mener cheferne, at de fleste ressourcer skal bruges til om morgenen, når folk står op og hører, hvem der er blevet borgmester. Jeg er uenig. Det er da sjovere at følge tingene direkte, når de sker. Så må bornholmerne blive oppe, hvis valget af borgmester trækker ud.
Det var da også sjovere at opleve stemmetallene ankomme ind til det amerikanske præsidentvalg end at se resultatet morgenen efter. Jeg er klar over, at mange er uenige- sikkert også jer - men kan opleve det direkte, så ville jeg som lytter blive oppe (jævnfør tidligere erfaringer med Le Mans, Super Bowl, Vikings kampe, amerikansk præsidentvalg). Så derfor er jeg glad for at være med på aften-holdet, der formentlig er på arbejde, når borgmesteren bliver valgt.
Ikke mere skrift inden det går løs. Men jeg vil næsten anbefale jer at indstille netradioen www.dr.dk/netradio på P4 Bornholm tirsdag aften. Det bliver stort og så høre ham fjolset dumme sig i løbet af aftenen.
Ha det bra.
Bornholms Stemme
mandag den 16. november 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar