Så er ferien overstået, aftenerne kortere og vandet koldere.
Sommeren varmer stadig trygt Bornholm, men vi kan godt mærke, at efteråret snart beder om plads. Og ja, trist er det da, at vejret igen bliver noget bras, men men så er der jo andre ting, der forsøder hverdagen. Ja, lige præcis, nemlig NFL.
Men i stedet for at kigge fremad, synes jeg hellere, vi skal se tilbage, fordi i sidste indlæg var jeg på vippen til at skulle løbe marathon i Nuuk på en meget meget krævende rute.
Natten op til løbet forløb som det plejer. Jeg drømte om, at jeg ikke nåede til start, fordi jeg var taget tilbage til København og havde glemt at booke billet tilbage. Det er på ingen måde første gang og et tegn på, at krop og hjerne er parat til yde.
Vejret var helt perfekt. Let overskyet og omkring 10 grader. Måske havde lidt sol også været i orden, men når først den står, så varmer den virkeligt kraftigt.
Ruten bestod af en del klatreture med stigninger for lige over 700 højdemeter, så det var nogle potente bakker, der skulle forceres.
Efter starten var gået, lagde jeg mig lunt i feltet omkring placeringen som nummer 15-20 stykker, og var godt tilfreds.
Placeringen holdt kun indtil de første par bakker, for da det først gik opad, strøg hr. Henriques godt frem. Et let antrit gjorde en god forskel. Den forskel blev endnu større efter 8 km, da dagens første rigtig store stigning begyndte. Antrittet op ad var flyvende og stabilt. Mens mange af de andre startede for hurtigt ud, eller slet ikke kunne overskue stigningen, timede jeg tempoet perfekt, så jeg kunne holde det helt til toppen. En fantastisk fornemmelse når fløj forbi andre løbere.
Grunden til denne flyvende tilstand skyldes helt sikkert forberedelserne i ugerne op til løbet. Der havde jeg trænet benhårdt på løbebånd med kraftig stigning. Det er sådanne situationer, at al galskaben giver mening, hvor timerne i et varmt træningslokale forekommer rationelle.
Ruten skulle løbes to gange, og da jeg under masser af klapsalver bevægede mig ud på anden omgang, var overskuddet intakt. Efter 25 km stod uret på to timer, og tankerne bevægede sig stille og rolig i retning af en sensationel tid, der var bedre end den personlige rekord fra København i 2008.
Og modet blev kun større, da de værste bakker begyndte efter ca. 30 km. Jeg løb ind i top 10, og overhalede en grønlænder, som var gået fuldstændig død på bakken, hvilket lidt ondt sagt gav endnu mere movation. Efter 33 km. vendte ruten ude i en lille bydel, hvor de sidste 9 kilometer gik tilbage mod centrum, stadig med rekorddrømmene intakte.
Men men men.....den hårdeste bakke mellem 34-36 km manglede stadig. Starten af bakken blev løbet med tanke på at give den gas, når først toppen var passeret. Men storhed står for fald, og alle kræfterne faldt ud ad kroppen, stille og roligt, som bakken krævede sine ofre.
Følelsen af at løbe op og op i lang tid var virkelig smertefuld og al form for positive tanker forlod kroppen. Derefter var det ren overlevelse de seks kilometer. Og overlevelse blev det. Fødderne gjorde ondt, hovedet ville ikke rigtig, og der var en fire-fem små stigninger tilbage.
Så rekorden løb fra mig, mens den sidste kamp mod uret blev udkæmpet. Og så efter 41 km ankom passet. En væmmelig stigning på ca 400 meter med en stigningsprocent værre end Alpe D'huez......en genistreg fra arrangørernes (synes jeg bagefter og ren pineri under løbet).
Så fuldstændig vaklede jeg ned ad vejen på det sidste stykke mod mål. Dog fandt jeg de sidste kræfter 300 meter før mål og gav den gas over målstregen. Tiden blev fænomenale 3:25:16 i et løb, hvor kalkulatorerne viste, at jeg skulle løbe omkring fire timer. Så derfor er tiden lettere sensationel og løbsoplevelsen overgår København i 2008.
Tiden gav også en placering som nummer syv samlet, samtidig med at jeg var bedste udlænding. Så kan det næsten ikke blive meget bedre.
Derfor er motivationen godt på vej i top for at levere et personlig rekord i det flade Berlin den tyvende september.
Nu ikke mere blog herfra, måske der også ankommer en indlæg om vandreturen på Store Malene og frokost i 800 meters højde.
Adjøs.
Bornholms Stemme.
onsdag den 26. august 2009
fredag den 7. august 2009
Dagen før.......
Tiden er ved at være inde. Snak om hårdhed, det gør ondt og der er lang tid til er ovre.
I morgen skal alle de fine ord omsættes i handling, og bakkerne skal forceres. Dette er altså sidste blograpport inden årets absolut hårdeste løb.
Jeg har efterhånden været fire dage i Nuuk, og har oplevet en hel del. Qva mine arbejdsopgaver har jeg lavet min første voxpop (og forhåbentlig også sidste), som skal bruges til DR's hjemmeside om halvanden måned.
I den forbindelse var den første person, jeg snakkede med, en person, som har boet på Bornholm, kender noget af familien. Altså, tre fluer med et smæk og dermed også en snak til et indslag i radioen.
Heldigvis har det på ingen måde været arbejde det hele.
Flyveturen herop var helt fantastisk. Fra Reykavik til Nuuk var flyveturen over indlandsisen helt fantastisk. At flyve 8-9 km. over is is og mere is er virkelig, der luften ud af en. Og så selve indflyvningen til Nuuk. Ned gennem luften imellem bjerge og mægtige bakker. Det skal virkelig opleves!!
Derefter gik resten af tirsdagen med at fiske med Nanna. Aldrig har jeg set sådan et slaraffenland af gæller. Knap var snøren kastet ud, før der var bid (godt nok for Nanna), men fuldstændig vanvittigt. Jeg fik også fangst senere.
Derudover har jeg set Nuuk (som ikke er speciel stor) og gået på Museum og har vandret fjeldet tyndt. Vejret heroppe har været ret godt efter forholdende og solen har varmet behageligt, så vi har kunnet nyde en kop the på klipperne ud til fjorden.
Og som ekstra fjer i hatten vandt jeg og ni andre af de udenlandske deltagere til marathon en Hvalsafari ud i fjorden. Jeg er netop vendt tilbage fra turen, og endnu en gang fascinerer Grønland. At glide igennem det to grader varme vand omgivet af bjerge på jagt efter hvaler, skal opleves. Og synet fra vandet er helt anderledes end fra land.
Jeg har også testet ruten, og bakkerne ankommer til at gøre ondt, men det er ikke umuligt at gennemføre :) Dog har jeg ikke løbet specielt meget af ruten, så resten af den får jeg først syn for i morgen.
Nu er der kun tilbage at prøve kræfter på ruten.........vi ses på den anden side.
Bornholms Stemme - Greenlandwide
I morgen skal alle de fine ord omsættes i handling, og bakkerne skal forceres. Dette er altså sidste blograpport inden årets absolut hårdeste løb.
Jeg har efterhånden været fire dage i Nuuk, og har oplevet en hel del. Qva mine arbejdsopgaver har jeg lavet min første voxpop (og forhåbentlig også sidste), som skal bruges til DR's hjemmeside om halvanden måned.
I den forbindelse var den første person, jeg snakkede med, en person, som har boet på Bornholm, kender noget af familien. Altså, tre fluer med et smæk og dermed også en snak til et indslag i radioen.
Heldigvis har det på ingen måde været arbejde det hele.
Flyveturen herop var helt fantastisk. Fra Reykavik til Nuuk var flyveturen over indlandsisen helt fantastisk. At flyve 8-9 km. over is is og mere is er virkelig, der luften ud af en. Og så selve indflyvningen til Nuuk. Ned gennem luften imellem bjerge og mægtige bakker. Det skal virkelig opleves!!
Derefter gik resten af tirsdagen med at fiske med Nanna. Aldrig har jeg set sådan et slaraffenland af gæller. Knap var snøren kastet ud, før der var bid (godt nok for Nanna), men fuldstændig vanvittigt. Jeg fik også fangst senere.
Derudover har jeg set Nuuk (som ikke er speciel stor) og gået på Museum og har vandret fjeldet tyndt. Vejret heroppe har været ret godt efter forholdende og solen har varmet behageligt, så vi har kunnet nyde en kop the på klipperne ud til fjorden.
Og som ekstra fjer i hatten vandt jeg og ni andre af de udenlandske deltagere til marathon en Hvalsafari ud i fjorden. Jeg er netop vendt tilbage fra turen, og endnu en gang fascinerer Grønland. At glide igennem det to grader varme vand omgivet af bjerge på jagt efter hvaler, skal opleves. Og synet fra vandet er helt anderledes end fra land.
Jeg har også testet ruten, og bakkerne ankommer til at gøre ondt, men det er ikke umuligt at gennemføre :) Dog har jeg ikke løbet specielt meget af ruten, så resten af den får jeg først syn for i morgen.
Nu er der kun tilbage at prøve kræfter på ruten.........vi ses på den anden side.
Bornholms Stemme - Greenlandwide
søndag den 2. august 2009
Afsted til Grønland
En journalist skal gerne kunne skrive spændende, fængende og det seneste nye og hele tiden sørge for at holde folk opdateret, så de ikke smutter andre steder hen og bruger deres dyrebare tid der.
Jeg har med glans formået at gøre lige modsat i flere af tilfældene. Er der nogen tilbage, der vil læse med, er der en lille opdatering, inden ferien indledes og flyet sætter vingerne mod Nuuk.
Ved sidste opdatering var kursen sat mod Tour de France og et spændende cykelløb. Desværre blev det en fuser, og var meget af vejen temmelig kedeligt. Men et kæmpe aktiv var at have Jørgen Leth tilbage i kommentatorstolen. Nøj, hvor har han været savnet. Beskrivelsen af slotte, ostefortællinger uden huller og diverse anekdoter om franske distrikter bragte tour-dækningen tilbage på et niveau, der har været savnet. Det var næsten som ren mustik for ørerne.
Juli har også betydet turister i hobetal, og deres kommen an har været dejlig. Øen får et helt andet liv, når folk lettere desorienteret går rundt i købstæderne og kvædrer løs på kjøvenhavnsk, svensk, tysk eller polsk. Men for pokker, kunne de ikke lære, at man rent faktisk gerne må køre mere end 50, når vi er uden for byerne!!
Juli er mediemæssigt en af de værste tider. Agurkerne vokser over det hele, nyheder jeg ikke troede eksisterede, er blevet skrevet ankommer i radioen. Også har det heller ikke været værre. Rent faktisk er der efter solskins forhold sket en del. Det lokale busselskab gik konkurs og betød, at busdriften var blevet indstillet, hvis ikke et nødberedskab var blevet stablet på benene. Det skete heldigvis, men har betydet, at busserne har gået helt skidt. Synd for turisterne. For medierne har det været et mindre guldgrube.
Så agurkerne har ikke været helt så krumme denne sommer, men i denne uge blev agurken virkelig vist frem (så at sige). Nyhederne var i kategorien - virkelig gaab....ankommer folk ikke snart tilbage fra ferie.
Ugen før var der nemglig Etape Bornholm, der holdt nyhedsstrømmen nogenlunde kørende. Og ja, så blev det også tid til, at denne blog skulle til at handle om løb.
Etapen er et fem dages løb, hvor deltagerne løber et marathon - dvs. ca. 8,5 km. om dagen. Et fantastisk løb med gode, varierende og hårde terræner med smuk opbakning og følgeskab fra de 1999 nærmeste løbevenner. Jeg så mest løbet som en opvarmning frem mod løbet i Nuuk.
Men løb på hjemmebane gør sgu bare, at jeg gav den gas alligevel. Blev de første par dage holdt ude af top 100 både den enkelte dag og i den samlede stilling. Men da dag 4 med bjergetapen var gennemført, fik jeg skæld ud af begge samboerne, fordi der ikke var blevet givet fuldt gas.
Derfor blev målet, at give den maksimal gas på sidstedagen til 10 km's løb i Rønne for at ankomme snigende i top 100.
Og gas fik løbeskoene. Fra start til slut var det en lang spurt. Tiden 38:00, gennemsnithastighed på 15, 8 km/t - puls gennemsnit 179 og forbedring af personlig bedste med 29 sekunder.
Fuldstændigt vanvittigt og fantastisk, og jeg listede ind i top 100 med seks sekunder til placering nr. 101.
Og det leder jo hen til, at næste løb er årets absolut hårdeste om seks dage i den smukke grønlandske natur. Og optakten har været opmuntrende. Den fjerde dag af Etape Bornholm var et rent bjergløb (sådan da) med stigninger over 1 km og med procenter på 14. Der oplevede jeg, at mit legeme havde en rigtig god grundfart opad. Og det lover godt for de mange klatringer i Nuuk. Samtidig har træningen i den sidste måned været målrettet mod at op af bakke. Skulle hilse at sige, det er hårdt at løbe fem kilometer op op op med en stigningsprocent på 5, der stiger en halv procent hvert andet minut. Men tror, det har været godt for benene.
Og dermed er løbeskoene pakket ned i kufferten og gjort klar til monsterprøven i den anden ende af rigsfællesskabet. Nerverne er der. Og målet er officielt at gennemføre (det uofficielle er der ikke ;) ). Men alligevel bliver det så fedt....sådan da.
Vi ses på den anden side. (Er det side 2?), og jeg skal nok give opdateringer via Facebook. Det bliver nok ikke på telefonen, da taksterne er lidt anderledes, når vi er udenbys.
Bornholms Stemme - going nationwide
Jeg har med glans formået at gøre lige modsat i flere af tilfældene. Er der nogen tilbage, der vil læse med, er der en lille opdatering, inden ferien indledes og flyet sætter vingerne mod Nuuk.
Ved sidste opdatering var kursen sat mod Tour de France og et spændende cykelløb. Desværre blev det en fuser, og var meget af vejen temmelig kedeligt. Men et kæmpe aktiv var at have Jørgen Leth tilbage i kommentatorstolen. Nøj, hvor har han været savnet. Beskrivelsen af slotte, ostefortællinger uden huller og diverse anekdoter om franske distrikter bragte tour-dækningen tilbage på et niveau, der har været savnet. Det var næsten som ren mustik for ørerne.
Juli har også betydet turister i hobetal, og deres kommen an har været dejlig. Øen får et helt andet liv, når folk lettere desorienteret går rundt i købstæderne og kvædrer løs på kjøvenhavnsk, svensk, tysk eller polsk. Men for pokker, kunne de ikke lære, at man rent faktisk gerne må køre mere end 50, når vi er uden for byerne!!
Juli er mediemæssigt en af de værste tider. Agurkerne vokser over det hele, nyheder jeg ikke troede eksisterede, er blevet skrevet ankommer i radioen. Også har det heller ikke været værre. Rent faktisk er der efter solskins forhold sket en del. Det lokale busselskab gik konkurs og betød, at busdriften var blevet indstillet, hvis ikke et nødberedskab var blevet stablet på benene. Det skete heldigvis, men har betydet, at busserne har gået helt skidt. Synd for turisterne. For medierne har det været et mindre guldgrube.
Så agurkerne har ikke været helt så krumme denne sommer, men i denne uge blev agurken virkelig vist frem (så at sige). Nyhederne var i kategorien - virkelig gaab....ankommer folk ikke snart tilbage fra ferie.
Ugen før var der nemglig Etape Bornholm, der holdt nyhedsstrømmen nogenlunde kørende. Og ja, så blev det også tid til, at denne blog skulle til at handle om løb.
Etapen er et fem dages løb, hvor deltagerne løber et marathon - dvs. ca. 8,5 km. om dagen. Et fantastisk løb med gode, varierende og hårde terræner med smuk opbakning og følgeskab fra de 1999 nærmeste løbevenner. Jeg så mest løbet som en opvarmning frem mod løbet i Nuuk.
Men løb på hjemmebane gør sgu bare, at jeg gav den gas alligevel. Blev de første par dage holdt ude af top 100 både den enkelte dag og i den samlede stilling. Men da dag 4 med bjergetapen var gennemført, fik jeg skæld ud af begge samboerne, fordi der ikke var blevet givet fuldt gas.
Derfor blev målet, at give den maksimal gas på sidstedagen til 10 km's løb i Rønne for at ankomme snigende i top 100.
Og gas fik løbeskoene. Fra start til slut var det en lang spurt. Tiden 38:00, gennemsnithastighed på 15, 8 km/t - puls gennemsnit 179 og forbedring af personlig bedste med 29 sekunder.
Fuldstændigt vanvittigt og fantastisk, og jeg listede ind i top 100 med seks sekunder til placering nr. 101.
Og det leder jo hen til, at næste løb er årets absolut hårdeste om seks dage i den smukke grønlandske natur. Og optakten har været opmuntrende. Den fjerde dag af Etape Bornholm var et rent bjergløb (sådan da) med stigninger over 1 km og med procenter på 14. Der oplevede jeg, at mit legeme havde en rigtig god grundfart opad. Og det lover godt for de mange klatringer i Nuuk. Samtidig har træningen i den sidste måned været målrettet mod at op af bakke. Skulle hilse at sige, det er hårdt at løbe fem kilometer op op op med en stigningsprocent på 5, der stiger en halv procent hvert andet minut. Men tror, det har været godt for benene.
Og dermed er løbeskoene pakket ned i kufferten og gjort klar til monsterprøven i den anden ende af rigsfællesskabet. Nerverne er der. Og målet er officielt at gennemføre (det uofficielle er der ikke ;) ). Men alligevel bliver det så fedt....sådan da.
Vi ses på den anden side. (Er det side 2?), og jeg skal nok give opdateringer via Facebook. Det bliver nok ikke på telefonen, da taksterne er lidt anderledes, når vi er udenbys.
Bornholms Stemme - going nationwide
Abonner på:
Opslag (Atom)
