Bare jeg var 80 år

Mens alle licenserne betjenes med X-factor, folk til førfester skruer Xtra højt op og vejret er Xtremt elendigt, kribler det igen i fingrene for at spilde jeres tid på denne side.

Emnet denne gang er ikke en nærmere gennemgang af fantastiske bornholmske bynavne. Det bliver heller ikke en præsentation af mine bofæller, som jeg passende kunne præsentere, da jeg er i behørig afstand af Rønne (ironi kan være brugt i dette afsnit).

I stedet drejes kompasset mod konceptet at pendle fra hjemmet i Rønne til København og retur igen. Turen til og fra Bornholm består af en togtur på 80 minutter fra Hovedbanen til Ystad og derefter en gyngetur med unge Villum på 75 minutter. Altså, en tur på cirka tre timer, når ventetid regnes med og heller ikke en vanvittig lang tur.

Men alligevel har jeg de gange, jeg har pendlet, ønsket min alder var 80 og ikke ultimo 26 år, og at jeg kunne brokke mig i stor stil. Nærmere forklaring på hvorfor, følger NU!!

På disse offentlige pendlerture er der flere to slags passagerer. Der er kategorien bløde rejsende, nærmere defineret - ægtepar på 50 år og derover, der åbner Bornholms Tidende eller en af morgenaviserne og måske beder partneren om sektion 2. Så er der unge par, studerende eller lyshårede hestepiger. Alle er trætte efter en heftig weekend eller en lang arbejdsuge og lægger sig til at sove. Altså, de bløde rejsende er dem, der holder gællerne klappet i.

Anden kategori er de hårde rejsende. Enlige mødre eller unge par med babyer og børn under fem år, der har været i København og skal hjem til Bornholm, eller den omvendte tur til familie i resten af landet. Med blandt de hårde er soldaterkammeraterne (ja, de ligner sgu Preben Kaas og Dirch), der skal til København eller hjem til Kvalmegårds kaserne. Fælles kendetegnet for denne hårde gruppering er en særdeles højrøstet adfærd, der synes udfordrende for omgivelserne.

På de nuværende ture til frem og tilbage (uden kaffe eller kage fra DSB's side) har begge grupperinger været repræsenteret. Og bestemt også gjort opmærksom på sig selv.

For eksempel gjorde en unge i den anden ende af kupeen en køn ung dame og mig opmærksom på, at hun var ked af det, i et grådorgie der ikke efterlod nogen tvivl, at togturen ikke var det fedeste. Hun gjorde også opmærksom på, at hun snart gerne ville af. Et ønske jeg gerne havde efterankommet med det samme, men forældrene syntes desværre ikke så gavmilde. I stedet skulle ungen øverdøves med råb eller ud og gå en tur for at se, hvor irriteret resten af kupeen var. Jeg er sikker på, at sovepiller ville være en glimrende ide.

På Villum er der heldigvis legerum. Men hvorfor skal møgungerne have lov til kun at benytte det, så vi andre ikke kan ankomme til? Alligevel skal gangene mellem siddepladserne benyttes til fangeleg eller syret dans og dermed forstyrre de andres passageres læsning. Kan legen ikke foregå på udendørsdækket, som kaptajnen ellers fraråder udgang på under sejladsen?

Soldaterkammeraternes høje lydniveau afstedkommes ikke af utilfredshed, leg eller dans, men snarere af fælles kådhed og indtaget af alkoholiske drikke over 4,6 %, hvorefter vi andre skal involveres i deres snak om, hvad resten af aftenen byder på. Med et decibelniveau der får en jetjager til at blegne, indblandes vi andre i diskussionen om, hvorvidt Out (i folkemunde IN) eller diskotek Flintstones er målet for aftenens rejse. De kunne i stedet tage plads ude på dækket sammen med ungerne og trække lidt frisk luft og ryge den smøg, vi andre udmærket er klar over, de hungrer efter. I toget kunne de måske stå af i Svedala, der sikkert er en vældig spændende by og lade den nærmeste gård vide, at de skal ud og feste.

Nu sidder I måske og tænker, at det er sådan, jeg tænker, når der pendles til og fra eastside Denmark, men det gør jeg selvfølglig ikke. Der skal jo være plads til alle, og nå ja, er der lidt larm, er det snart overstået. Det kan jo være, man selv ankommer i en situation, hvor man er i den tunge kategori, og så er det rart, at alle er overbærende. Så derfor tænker jeg selvfølgelig ikke sådan. Men havde jeg været 80 år, kunne jeg tillade mig det. Alting havde været bedre i ruder konges tid og min sociale værnepligt udtjent og dermed retten til at kritisere alt og alle givet. Sådan er det ikke, men en gang imellem ville, jeg ønske, jeg bare var 80 år.

Bornholms stemme.

Er det ikke dig fra.....?

Efter et par blogs med mere generelle betragtninger om alt eller intet fra Danmarks skønneste og næstøstligste ø, vil fokus i enkelte af de ankommende blogindlæg være mere vinklet (som det smukt hedder i journalistsproget), mens jeg ud af vinduet kan se, at Villum ikke er gået til kajs, har lukket bovene og sagt godnat til Rønne.

Da bopælen var i København havde vi blandt vennerne en stående joke om altid at spørge - 'er det ikke dig fra....?, når vi mødtes. Vi så og sige lege, vi havde set hinanden et sted før.

Sådan er hverdagen faktisk lidt i Rønne. Her leger vi bare ikke. Jeg synes efterhånden, det er tydeligt, at folk kender hinanden og ofte støder ind i nogen, de lige skal snakke med. Et typisk storby-argument for ikke at bo i provinsen, fordi i KBH kan man da gemme sig.

Og boede jeg ikke nu selv i disse mindre metropolagtige omgivelser, ville jeg faktisk nok mene det samme, men jeg er på vej til at blive omvendt. Jeg er endnu ikke begyndt at hilse på folk, jeg husker fra værtshuset, biffen, toget eller færgen, men der er et par stykker, hvor jeg har tænkt 'er det ikke ham fra Big Brother, Fragglerne eller Netto?'.

En anden ting er, at folk ret hurtigt ved, hvem man er. En ganske spøjs ting, men til gengæld noget, der har fået mig til indtil videre at føle sig velkommen. Indtil videre er det sket tre gange. Alle sammen i forbindelse med noget træningsrelateret. Jeg har ikke endnu ikke forstået, hvordan det kan være.

Da jeg skulle melde mig ind i fittnesscenteret og sprang over de normale prøvetimekøer (fordi vi har trænet før), var der straks noget andet personale, end dem jeg havde snakket med i telefonen som vidste, at ham der Casper skulle melde sig ind. Jeg havde ikke lige regnet, at personalet allerede vidste, hvem dette nye medlem var.

Næste gang var da husets yndige kvinde Else-Marie skulle præsentere undertegnede for sin kollega Frederik. Han havde allerede fra en DR-kollega hørt om den nye praktikant, der åbenbart var i konstant løbetid.

Og sidst men ikke mindste til første spinningtime søndag, hvor jeg listede mig ind, og instruktøren straks sagde - 'du må være Casper?'........ja, nikkede jeg konstaterende. Allerede et kendt ansigt blandt cykelmyggene.

Så alle disse måske noget selvhøjtidige og gentagende beskrivelsers formål er at illustrere, hvor hurtigt folk ved, hvem man er.

Det kan måske være lidt tankevækkende at være genkendt så hurtigt, men indtil videre har alle genkendelserne været efter fulgt af 'et velkommen til øen', der gør, at jeg føler mig meget velkommen, og derfor gør det indtil videre ikke så meget, at folk ved, hvem man er.

Men nu ikke mere fra tasterne i denne omgang. Bornholms Stemme vender tilbage i løbet af den ankommende tid sikkert om nogle betragtninger om øens fantastiske bynavne, der giver Jyllands - Øm, Høm, Tarm, Lem og Stilling hård konkurrence.

De første par dage

Nu er der gået tre dage på solskinsøen…..omend solskinnet har været temmelig fraværende. Til gengæld har blæst og kulde kunnet mærkes, det er virkelig koldt, men nøj, hvor dagene har været sjove og er gået hurtigt.

I søndags gik turen tilbage til Rønne efter en vellykket fødselsdagsmaraton i København.
Dag 1 på DR Bornholm forløb med en kort velkomst og lidt kage (dog uden kaffe og heller ikke noget frem eller…..tilbage). Pga. at jeg skulle møde, havde halvdelen af redaktionen meldt sig syge, så derfor blev jeg kastet i ilden med det samme.

Jeg valgte selvfølgelig som en førsteklasses fedterøv at sætte mig ved siden af de facto chefen for ligesom at indikere - her hører jeg til. Første opgave – tjek hvad der er sket i sagen om Bo42 (udlejningsselskab) og Rønne Vand og Varme. Resultatet? Det var der ikke, der først sker noget i sagen om et par uger. Historie død. Videre til næste – Bornholms Musikskole havde sidste frist for tilmelding til optagelsesprøve på musikalsk grundkursus. Hvor mange har tilmeldt sig? Dagens negative historie – kun fire har tilmeldt sig modsat ti året før. Så ankom jeg i gang og skrev første telegram, der blev læst højt i morges (Vikingehorn kan høres i det fjerne).

Derefter blev jeg fodret med et Ritzau-telegram om, at stærekasser (stationære fotofælder) også bør opsættes i landsbyer, hvor bilister drøner igennem uden at tænke beboerne, der føler sig utrygge. Jeg troede, at jeg bare skulle researche lidt, også ville andre tage over, men men men…..i stedet har jeg fået lov til at arbejde videre med historien, og det ser ud som det rent faktisk bliver til et indslag, der skal sendes en af de ankommende dage. Nu må vi lige se, hvordan selve klipningen går. Men superfedt alt i alt.

Folk på redaktionen er virkelig søde og rare, og jeg føler mig meget velkommen.
Endnu er jeg stadig alene i megahyblen herovre, men der går ikke længe inden de to andre flytter ind (har de været i Føtex?)

Jeg glæder mig til at se jer alle, når turen går til København i de nogle af de ankommende weekender. Jeg bliver herovre i denne weekend, men vender hjem i de to efterfølgende.
Jeg er også i København den 18-19 februar, da der er noget kursushalløj i DR-byen. Måske vi ses.

Hyg jer og husk – pas på livredderen i svinget!

Produceret af Bornholms Stemme.