Endnu en tilkendegivelse fra det dejlige Rønne i udgangen af uge 8 og på vej ind i uge 9.
Selvom foråret rammer øen senere end resten af landet, så har der i den forgange været smukt vejr det meste af tiden. Måske lige bortset fra tirsdag hvor der i løbet af et par timer faldt 15 cm sne. Som så var væk i løbet af onsdagen.
Men nok om vejret og nu lidt løst og fast fra den forgange uge. Som beskrevet i mandags havde jeg et par særdeles vellykkede indslag om amerikansk fodbold i æteren, hvilket var helt perfekt forud for den camp, Claus Elming skulle afholde herovre. Og kærlighedsindlægget fra i mandags viste, at det var en opgave, jeg glædede mig til at dække. Men men ak ak...højt at flyve dybt at falde. Da jeg fredag ville ringe og høre, hvornår jeg skulle dukke for at optage den bedste lyd, var skuffelsen stor.
Campen var aflyst på grund af for få tilmeldte. Det var en dybt skuffet person, jeg havde i røret, og jeg skal da gerne erkende, at skuffelsen også er et passende ord at bruge på min reaktion. Hvordan kan man ikke ville deltage i en gratis camp, hvor nogle af Danmarks bedste trænere deltager? Det er over min fattevne. Øv øv øv Bornholm Raptors. Der sagde de nej til et kæmpe scoop.
Og fredagen var ellers startet så glimrende. Efter en meget lang torsdag aften/nat, hvor jeg havde dækket kommunalbestyrelsesmøde med en af stationens journalister, fik jeg lov til at forsøge og sammensætte indslag og nyheder til dagen efter. En fed opgave og også meget spændende opgave. Selve mødet varede fra 18:00-22:30, så klipning af indslagene ankom jeg først i gang med omkring klokken elleve, og jeg kunne gå fra DRs lokaler klokken 4:15. En halv time før morgenfolket møder ind. Sådan en fjorten timers arbejdsdag sætter sig lidt på kroppen.
Men så er det virkelig fedt at møde op fredag formiddag og få ros af stationen for godt speakede indslag, skarpt vinklet (hvilket jo ellers har været lidt af et problem på studiet) og gjort forklarligt for den menige bornholmer. Jeg havde næsten lyst til at skrive Touchdown, men det duer jo ikke på Bornholm.
I mine forrige indlæg havde jeg lovet at skrive om nogle spændende arbejdsdage, der ventede. Det første var kommunalbestyrelsesmødet. Det næste skulle have været weekendens camp.
Mandag skal jeg interviewe en af øens præster om arbejdet som feltpræst i Afghanistan. Det er en meget spændende opgave, da det ikke er til et indslag, men til den søndagssamtale som alle regioner har. Det vil sige, at der skal komme cirka fyrre minutter lyd ud af interviewet. Det bliver ret spændende at arbejde med et af de længere formater. Svært, men super spændende. Samtalen sendes formentlig den påskedag den 12 april. Det bliver nok svært at høre, da mange af os har fejret 60-års fødselsdag, og ikke er i nærheden af nettet.
Og så tirsdag står den endnu engang på aftenarbejde. DGI Bornholm afholder generalforsamling, som jeg skal dække. Og det er super fedt at prøve at skulle sammensætte en indslag til dagen efter, hvor hurtighed og grundighed skal afvejes kraftigt.
Derefter er et par mere normale arbejdsdage frem mod påske, hvorefter arbejdstiderne bliver fra 6:30-14:30. Her skal jeg prøve at producere små nyhedsbånd til næste nyhedsudsendelse. Endnu hurtigere deadline. Også et spændende element.
Som beskrevet i sidste mail vendes næsen mod København i den ankommende weekend, der samtidig markerer et lang række af besøg i hovedstaden de kommende seks weekender.
Slut herfra. Og husk, pas på livredderen i svinget.
Bornholms Stemme.
søndag den 29. marts 2009
mandag den 23. marts 2009
Are you ready for some football?..................nå, ikke
Som lovet i forrige indlæg en opdatering fra uge 7 og begyndelsen af denne uge.
Men jeg kan ligeså godt skrive det med det samme. Indlægget her emmer af kærlighed.........nemlig kærligheden til football (de fleste ved jo nok, at sporten med den ovale bold har en vis interesse). Hvilket også vil sige, det kan blive et langt indlæg.
De sidste par uger har jeg i al hemmelighed arbejdet på et par indslag om Bornholm Raptors, der er den amerikanske fodboldklub på Bornholm. Da jeg startede herovre tog jeg hurtigt kontakt til Dansk Amerikansk Fodbold Forbund omkring, hvad der var af footballaktiviteter på øen.
Jeg blev stillet videre til en Allan Pedersen, som vidste mere. Han kunne fortælle, at Bornholm Raptors spillede og var ved at gøre klar til sæsonen i U19-rækken - også kommer Claus Elming lige forbi i slutningen af marts og afholder en træningslejr. Åh, ja tak, det skal der, da laves indslag om.
En hurtig konferering med redaktionssekretæren, der tog hammeren frem, slog mig i hovedet og konstaterede, at spaden mente det alvorligt. Jamen, så lav da det indslag.
En hurtig aftale med holdets kontaktperson om at følge en gang træning blev lavet. En særdeles hurtig aftale med Elming selv, blev lavet (og lidt fedteri også......Go Vikings :))..........så for et par uger siden troppede jeg op ved Østre Skole i Rønne for at optage lyd ved træningen. Det blæste af h*****vedes til, og det var næsten umuligt at optage lyd. Men optagelserne ankom i hus.
Og søreme om kontaktpersonen Allan Pedersen ikke var en af de personer, jeg tit har set på sidelinjen, når Copenhagen Towers spillede kampe. Gammel person tilknyttet klubben. Han er flyttet til Nexø i december....smukt smukt.....som sendt fra himlen. Og det er måske ikke helt forkert, for forløbet omkring Bornholm Raptors tilbliven har været helt fantastisk (jævnfør indslag).
En kunstner ved navn Gitte Peters (uden at kende hendes værker bør I købe dem) havde i Set & Sket (regionaludsendelserne landsdækkende parkeringsplads) set en ung fyr, der havde kæmpet sig ud af noget småkriminalitet. Nu stod han med en amerikansk fodbold og kun et ønske - at starte en klub og ankomme ud og spille mod resten af landet. Det brændende blik og gløden i øjnene fik Gitte Peters til at rejse sig fra stolen. Hun måtte hjælpe denne dreng.
Og ved hjælp af en kæmpe indsats fra hende fik de omkring tyve drenge lånt udstyr fra Dansk Amerikansk Fodbold Forbund, så de kunne ankomme igang og spille. Samtidig flyttede Allan Pedersen til øen, og han ville gerne være med til at hjælpe drengene på vej. Klubben ankom altså på benene ved en række ildsjæles indsats (fantastisk).
Og som det stærke i et bolsche blev Elming også involveret i Bornholm Raptors. Ved en sammenkomst tog Gitte Peters fat i Elming og mr. Andersen og spurgte, om de ikke havde lyst til at hjælpe drengene. Ikke et skaldet sekund tog det, før begge havde sagt ja......vi ankommer til øen i foråret (mr. Andersen er dog for langt fra landet i den ankommende weekend til at kunne deltage). Og det betyder så, at Elming tager et par danmarks mest talentfulde trænere med til øen for at lære drengene om amerikansk fodbold.
Så i hele denne fantastisk historie manglede kun en komponent. Nemlig den indsigtsfulde, himmelsendte og dygtige journalist som ville fortælle, om Raptors til hele Bornholm. Det er her, jeg ankommer ind i billedet.
Det har været de suverænt fedeste indslag at lave. Spillerne på holdet var helt ellevilde over ideen om at følge dem til træning. Allan Pedersen var tændt på ideen med det samme. Gitte Peters var oprigtig glad for, at radioen ville promovere drengenes hold og campens tilstedeværelse og med en vilje parat til at hjælpe, som de fleste af os kun kan misunde. Elming afbrød sin skiferie for lige at give et kort interview, det her var jo en vigtig historie.
Og som det forrige afsnit måske godt illustrerer, er amerikansk fodbold også sådan en fed sport, fordi det, for de involverede, er mere end bare en sport. Og jeg har virkelig oplevet, hvor fedt journalistik kan være, når man beskæftiger sig med et område, folk virkelig brænder for. Ja, det varmer næsten om hjertet (følsom musik høres i baggrunden).
Men indslagene var i æteren i morges med en meget smuk præsentation af værterne.
Og historien om at Elming kommer til øen, er selvfølgelig årets - ja, måske den vigtigste historie i dette årti. Nå, ikke? Jo, da for pokker, det er det sgu.
Ikke alle på redaktionen viste helt samme entutiasme for nyheden, som jeg selv har gjort. En enkelt bemærkede, at han synes, det var besynderligt, vi skulle høre om amerikansk fodbold, men han måtte give Elming, at han virkelig lød entuastisk, hvorefter en anden efterfølger - 'hvem interesserer sig amerikansk fodbold?'. Det gør hr. Henriksen. Så måske er Bornholm ikke helt 'ready for some football' som Hank Jr., synger i introen til mandagskampen. Men det bliver de!!
Men værterne var virkelig begejstrede, og er sikret en fadøl til næste pubtur. Og indslaget fik også lov til at køre i eftermiddagsfladen - og måske var det godt det samme, at dagen i dag har været dødsyg, fordi så fik nyheden om, at Elming laver en træningslejr for Bornholm Raptors god plads. Og det er jo som sagt årtiets vígtigste nyhed på Bornholm :D
Nu er det jo dejligt, at jeg kan skrive om amerikansk fodbold, uden I kan nå at flygte, som I plejer, eller begynder at skrue op for fjernsynet. Men selv historien om årtiets nyhed, må få en ende. Jeg ville egentlig have skrevet, om denne uge og den næste, hvor der bliver en del arbejde om aftenen, men den historie får lov at vente.
Hyg jer, må den ovale bold være med jer.
Bornholms Stemme.
P.S. Jeg vender næsen mod København igen den 3 april og dernæst i påskedagene.
Men jeg kan ligeså godt skrive det med det samme. Indlægget her emmer af kærlighed.........nemlig kærligheden til football (de fleste ved jo nok, at sporten med den ovale bold har en vis interesse). Hvilket også vil sige, det kan blive et langt indlæg.
De sidste par uger har jeg i al hemmelighed arbejdet på et par indslag om Bornholm Raptors, der er den amerikanske fodboldklub på Bornholm. Da jeg startede herovre tog jeg hurtigt kontakt til Dansk Amerikansk Fodbold Forbund omkring, hvad der var af footballaktiviteter på øen.
Jeg blev stillet videre til en Allan Pedersen, som vidste mere. Han kunne fortælle, at Bornholm Raptors spillede og var ved at gøre klar til sæsonen i U19-rækken - også kommer Claus Elming lige forbi i slutningen af marts og afholder en træningslejr. Åh, ja tak, det skal der, da laves indslag om.
En hurtig konferering med redaktionssekretæren, der tog hammeren frem, slog mig i hovedet og konstaterede, at spaden mente det alvorligt. Jamen, så lav da det indslag.
En hurtig aftale med holdets kontaktperson om at følge en gang træning blev lavet. En særdeles hurtig aftale med Elming selv, blev lavet (og lidt fedteri også......Go Vikings :))..........så for et par uger siden troppede jeg op ved Østre Skole i Rønne for at optage lyd ved træningen. Det blæste af h*****vedes til, og det var næsten umuligt at optage lyd. Men optagelserne ankom i hus.
Og søreme om kontaktpersonen Allan Pedersen ikke var en af de personer, jeg tit har set på sidelinjen, når Copenhagen Towers spillede kampe. Gammel person tilknyttet klubben. Han er flyttet til Nexø i december....smukt smukt.....som sendt fra himlen. Og det er måske ikke helt forkert, for forløbet omkring Bornholm Raptors tilbliven har været helt fantastisk (jævnfør indslag).
En kunstner ved navn Gitte Peters (uden at kende hendes værker bør I købe dem) havde i Set & Sket (regionaludsendelserne landsdækkende parkeringsplads) set en ung fyr, der havde kæmpet sig ud af noget småkriminalitet. Nu stod han med en amerikansk fodbold og kun et ønske - at starte en klub og ankomme ud og spille mod resten af landet. Det brændende blik og gløden i øjnene fik Gitte Peters til at rejse sig fra stolen. Hun måtte hjælpe denne dreng.
Og ved hjælp af en kæmpe indsats fra hende fik de omkring tyve drenge lånt udstyr fra Dansk Amerikansk Fodbold Forbund, så de kunne ankomme igang og spille. Samtidig flyttede Allan Pedersen til øen, og han ville gerne være med til at hjælpe drengene på vej. Klubben ankom altså på benene ved en række ildsjæles indsats (fantastisk).
Og som det stærke i et bolsche blev Elming også involveret i Bornholm Raptors. Ved en sammenkomst tog Gitte Peters fat i Elming og mr. Andersen og spurgte, om de ikke havde lyst til at hjælpe drengene. Ikke et skaldet sekund tog det, før begge havde sagt ja......vi ankommer til øen i foråret (mr. Andersen er dog for langt fra landet i den ankommende weekend til at kunne deltage). Og det betyder så, at Elming tager et par danmarks mest talentfulde trænere med til øen for at lære drengene om amerikansk fodbold.
Så i hele denne fantastisk historie manglede kun en komponent. Nemlig den indsigtsfulde, himmelsendte og dygtige journalist som ville fortælle, om Raptors til hele Bornholm. Det er her, jeg ankommer ind i billedet.
Det har været de suverænt fedeste indslag at lave. Spillerne på holdet var helt ellevilde over ideen om at følge dem til træning. Allan Pedersen var tændt på ideen med det samme. Gitte Peters var oprigtig glad for, at radioen ville promovere drengenes hold og campens tilstedeværelse og med en vilje parat til at hjælpe, som de fleste af os kun kan misunde. Elming afbrød sin skiferie for lige at give et kort interview, det her var jo en vigtig historie.
Og som det forrige afsnit måske godt illustrerer, er amerikansk fodbold også sådan en fed sport, fordi det, for de involverede, er mere end bare en sport. Og jeg har virkelig oplevet, hvor fedt journalistik kan være, når man beskæftiger sig med et område, folk virkelig brænder for. Ja, det varmer næsten om hjertet (følsom musik høres i baggrunden).
Men indslagene var i æteren i morges med en meget smuk præsentation af værterne.
Og historien om at Elming kommer til øen, er selvfølgelig årets - ja, måske den vigtigste historie i dette årti. Nå, ikke? Jo, da for pokker, det er det sgu.
Ikke alle på redaktionen viste helt samme entutiasme for nyheden, som jeg selv har gjort. En enkelt bemærkede, at han synes, det var besynderligt, vi skulle høre om amerikansk fodbold, men han måtte give Elming, at han virkelig lød entuastisk, hvorefter en anden efterfølger - 'hvem interesserer sig amerikansk fodbold?'. Det gør hr. Henriksen. Så måske er Bornholm ikke helt 'ready for some football' som Hank Jr., synger i introen til mandagskampen. Men det bliver de!!
Men værterne var virkelig begejstrede, og er sikret en fadøl til næste pubtur. Og indslaget fik også lov til at køre i eftermiddagsfladen - og måske var det godt det samme, at dagen i dag har været dødsyg, fordi så fik nyheden om, at Elming laver en træningslejr for Bornholm Raptors god plads. Og det er jo som sagt årtiets vígtigste nyhed på Bornholm :D
Nu er det jo dejligt, at jeg kan skrive om amerikansk fodbold, uden I kan nå at flygte, som I plejer, eller begynder at skrue op for fjernsynet. Men selv historien om årtiets nyhed, må få en ende. Jeg ville egentlig have skrevet, om denne uge og den næste, hvor der bliver en del arbejde om aftenen, men den historie får lov at vente.
Hyg jer, må den ovale bold være med jer.
Bornholms Stemme.
P.S. Jeg vender næsen mod København igen den 3 april og dernæst i påskedagene.
torsdag den 19. marts 2009
Reporter på den gamle måde, fjols på den moderne
Godaften kære medlæsere.
Der er gået et stykke tid siden sidste blog-indlæg, og det skyldes træthed, dovenskab og ugidelighed - alle typiske journalistiske dyder.
Siden jeg sidst stjal jeres opmærksomhed, er der sket en del. Udover selvfølgelig at have fyret et par nyheder af, arbejdede jeg på en historie om de bornholmske præsters holdning til muligheden for homoseksuelle bryllupper i folkekirken. Først har jeg haft sendt en forespørgsel ud til samtlige præster på øen. Flere har svaret, men en del har undladt.
Derfor var jeg selvfølgelig nødt til at gribe knoglen og ringe op for at høre om deres holdning - de havde jo nok bare glemt at svare i forbifarten ;). Og jeg kan da godt afsløre, at ikke alle præster er lige så snaksalige i telefonen, som de er på prædikestolen - at få smækket røret direkte på og kaldt uduelig praktikant, troede jeg ikke var hos en præst, det skulle ske.
Men de fleste tilkendegav, om de var for eller imod, og der skulle jo også bruges et par stemmer til radioindslaget for at få sat ord på støtten og modstanden. Første interview var manden, der var imod - præst i Allinge-Sandvig Sogn, Carsten Møller-Christensen, som er en arg modstander af homofile vielser.
Da jeg mødte op på bopælen, var det en meget lidt imødekommende præst, der åbnede. Ja, døren blev nærmest smækket i igen, men han havde lovet at ville deltage, og det holdt han.
Men der skulle en del snak om indslag om emnet, før vores første præst, var kørt blød, men men men endnu engang kan snak om maratonløb bløde op for selv de mest modvillige kilder (og ja, jeg har glædet mig rigtig meget til at skrive netop den sætning).
I en ren bisætning nævnte vores første præst, at han skulle løbe Christiansø Maraton et par dage efter. Jeg kunne straks fortælle om mine løbemeritter, og straks blev snakken mere venskabelig (dog uden Gevalia kom på bordet). Ja, jeg fik lige ligefrem et 'hav det godt Casper' med på vejen hjem. Derfor er opfordringen selvfølgelig, at I alle begynder løbetræningen lige nu!!!
Præst nummer to, Anders Carlsson, fra Rønne er en af dem, der går ind for homoseksuelles ret til at blive gift i folkekirken. En flink mand der også var noget mere imødekommende og åben. Hans kontor ligger meget tæt på radiostationen, og derfor skulle cyklen selvfølgelig tages. Vores præst nummer sagde som første kommentar 'nå, du er på cykel. Det er næsten som reporterne i gamle dage'. Ja, eller også er alle af nutidens journalister luddovne. :)
Og fra stemplet som gammeldags reporter til stemplet som et fjols på den moderne måde. I et indslag hvor vores to præster, hver repræsenterer en bestemt holdning, skal der jo også en stemme fra de homoseksuelle selv.
Den stemme boede i Svaneke så afsted med mig - indrømmet godt nok i bil denne gang. 35 km. vil DR ikke tillade tages på cykel i arbejdstiden.
Båndoptageren tændes og gøres klar til interview, og jeg lægger spørgsmålene klar på bordet. Båndoptageren skriver 'No card', men det kan selvfølgelig ikke passe. Jeg har da ikke glemt mit optagekort på stationen. Og dog, det havde jeg.
Heldigvis boede en af mine kolleger (Poul Friis) lige over for kilden, og jeg listede mig over og ringede meget forsigtigt på. 'Kære Poul. Jeg har dummet mig en smule, har du måske et optagekort liggende?' (bliver der spurgt hviskende). Poul Friis nærmest råber, at alle skal glemme deres kort en gang, og det gode er, at de ikke er gør det igen. (Tag eventuelt en øl, mens du venter).
I stedet ringede han til teknikeren, som også bor i Svaneke. Han var egentlig på vej hjem, men vendte bilen og kørte tilbage til stationen, hentede kortet og overrakte det til mig. Endnu en fantastisk hjælperånd fra DR Bornholm og herfra sendes endnu en venlig tanke til Poul Friis og vores tekniker i forklædning Flemming aka. Merlin. Så jeg fik på en dag med glans illustreret, at jeg er en reporter på den gammeldags måde, men et fjols på den moderne.
Alt dette skete en uge tilbage, så jeg burde også fortælle om den igangværende, men indlægget er allerede godt langt, så næste dagbogsreferat må blive i et selvstændigt skud, som efterfølges af Caspers arbejdskalender, der byder på en del aften/natarbejde og måske også navneleg om øens byer.
Kan I hygge jer og pas endnu engang på livredderen i svinget.
Bornholms Stemme.
Der er gået et stykke tid siden sidste blog-indlæg, og det skyldes træthed, dovenskab og ugidelighed - alle typiske journalistiske dyder.
Siden jeg sidst stjal jeres opmærksomhed, er der sket en del. Udover selvfølgelig at have fyret et par nyheder af, arbejdede jeg på en historie om de bornholmske præsters holdning til muligheden for homoseksuelle bryllupper i folkekirken. Først har jeg haft sendt en forespørgsel ud til samtlige præster på øen. Flere har svaret, men en del har undladt.
Derfor var jeg selvfølgelig nødt til at gribe knoglen og ringe op for at høre om deres holdning - de havde jo nok bare glemt at svare i forbifarten ;). Og jeg kan da godt afsløre, at ikke alle præster er lige så snaksalige i telefonen, som de er på prædikestolen - at få smækket røret direkte på og kaldt uduelig praktikant, troede jeg ikke var hos en præst, det skulle ske.
Men de fleste tilkendegav, om de var for eller imod, og der skulle jo også bruges et par stemmer til radioindslaget for at få sat ord på støtten og modstanden. Første interview var manden, der var imod - præst i Allinge-Sandvig Sogn, Carsten Møller-Christensen, som er en arg modstander af homofile vielser.
Da jeg mødte op på bopælen, var det en meget lidt imødekommende præst, der åbnede. Ja, døren blev nærmest smækket i igen, men han havde lovet at ville deltage, og det holdt han.
Men der skulle en del snak om indslag om emnet, før vores første præst, var kørt blød, men men men endnu engang kan snak om maratonløb bløde op for selv de mest modvillige kilder (og ja, jeg har glædet mig rigtig meget til at skrive netop den sætning).
I en ren bisætning nævnte vores første præst, at han skulle løbe Christiansø Maraton et par dage efter. Jeg kunne straks fortælle om mine løbemeritter, og straks blev snakken mere venskabelig (dog uden Gevalia kom på bordet). Ja, jeg fik lige ligefrem et 'hav det godt Casper' med på vejen hjem. Derfor er opfordringen selvfølgelig, at I alle begynder løbetræningen lige nu!!!
Præst nummer to, Anders Carlsson, fra Rønne er en af dem, der går ind for homoseksuelles ret til at blive gift i folkekirken. En flink mand der også var noget mere imødekommende og åben. Hans kontor ligger meget tæt på radiostationen, og derfor skulle cyklen selvfølgelig tages. Vores præst nummer sagde som første kommentar 'nå, du er på cykel. Det er næsten som reporterne i gamle dage'. Ja, eller også er alle af nutidens journalister luddovne. :)
Og fra stemplet som gammeldags reporter til stemplet som et fjols på den moderne måde. I et indslag hvor vores to præster, hver repræsenterer en bestemt holdning, skal der jo også en stemme fra de homoseksuelle selv.
Den stemme boede i Svaneke så afsted med mig - indrømmet godt nok i bil denne gang. 35 km. vil DR ikke tillade tages på cykel i arbejdstiden.
Båndoptageren tændes og gøres klar til interview, og jeg lægger spørgsmålene klar på bordet. Båndoptageren skriver 'No card', men det kan selvfølgelig ikke passe. Jeg har da ikke glemt mit optagekort på stationen. Og dog, det havde jeg.
Heldigvis boede en af mine kolleger (Poul Friis) lige over for kilden, og jeg listede mig over og ringede meget forsigtigt på. 'Kære Poul. Jeg har dummet mig en smule, har du måske et optagekort liggende?' (bliver der spurgt hviskende). Poul Friis nærmest råber, at alle skal glemme deres kort en gang, og det gode er, at de ikke er gør det igen. (Tag eventuelt en øl, mens du venter).
I stedet ringede han til teknikeren, som også bor i Svaneke. Han var egentlig på vej hjem, men vendte bilen og kørte tilbage til stationen, hentede kortet og overrakte det til mig. Endnu en fantastisk hjælperånd fra DR Bornholm og herfra sendes endnu en venlig tanke til Poul Friis og vores tekniker i forklædning Flemming aka. Merlin. Så jeg fik på en dag med glans illustreret, at jeg er en reporter på den gammeldags måde, men et fjols på den moderne.
Alt dette skete en uge tilbage, så jeg burde også fortælle om den igangværende, men indlægget er allerede godt langt, så næste dagbogsreferat må blive i et selvstændigt skud, som efterfølges af Caspers arbejdskalender, der byder på en del aften/natarbejde og måske også navneleg om øens byer.
Kan I hygge jer og pas endnu engang på livredderen i svinget.
Bornholms Stemme.
torsdag den 5. marts 2009
Altid klar
Uge 5 på Østersøens Perker er tæt på at rinde ud. En enkelt arbejdsdag mere og kursen sættes mod København.
En lille hilsen ankommer her fra en særdeles træt Henriksen, der i denne uge for alvor er blevet kastet ud i journalistikken, og har nydt det, men må også erfare, at kræfterne nu er små (om motionen ved siden af også har noget med det at gøre, skal ikke kunne siges).
Derfor fortsætter føljetonen om, hvornår indlægget med de sjove navne ankommer. Der er ikke gas til at tænke for meget over det.
Men som netop skrevet har ugen været den første, hvor krav om præcision, hurtighed og deadline er blevet mere nærværende.
Mandag skulle et indslag om gamle mennesker på manøvrebane klippes sammen. På syv timer skulle der vælges lyd fra 44 minutters materiale, skrives manuskript, speakes og få justeret lyden. En opgave der virkelig er sjov, men som også trækker tænder, når deadline er inden næste dag. Indslaget blev færdigt og bragt tirsdag morgen, og som jeg selv var tilfreds med (kan man være andet, når en arbejdsopgaverne er at nørde med lyd).
Tirsdag stod den på en snak med teknisk chef i Bornholmstrafikken, der skulle fortælle om bundmalingen på skibets vartegn, nemlig Villum Clausen. Måske ikke det mest sexede emne, men bundmaling er ikke bare bundmaling. Det kan være særdeles gifftigt for havmiljøet, men det er malingen selvfølgelig ikke på Villum-drengen. Den er lavet af silikone og dræber ikke tang, alger og andre smådyr i forsøget på at holde dem væk fra skibets skrog. Se så blev emnet sexet.
Det interview skulle til dagen efter resultere i et indslag på omkring 3 minutter, en nyhed på et minut og et telegram til nyheder og net. Fed opgave med en gran af tillid til praktikanten, men også noget der gør arbejdet nemmere for Ole Lukøje.
Onsdag morgen var øjnene knapt åbne, da der blev stemplet ind på arbejde klokken otte. Der fik jeg lært, at i journalistikken skal du altid være parat til at gå i hyperdrive, eller pludselig rykke som de seje bjergryttere i cykelsporten. Markant løsgænger i kommunalbestyrelsen har 7:46 meddelt, at hun melder sig ind i Det Konservative Folkeparti. Beskeden - ring straks til formanden på Bornholm, og får du fat i ham så hav en nyhedsbid klar til senere. Super fed opgave og også det, der gør journalistikken unik. Og det gik det meste af formiddagen med, og så skulle der lige laves et par polititelegrammer.
I dag torsdag skulle der dækkes pressemøde klokken ti. Hjem derefter, klippe et indslag sammen til eftermiddagsfladen, igen en nyhed på omkring et minut og et telegram på 30 sekunder. Resultat - mellem, deadline - nået. Træt? Meget.
Derfor bliver det en smule rart at få trukket stikket ud af nyhedskontakten. Det er virkelig fedt, og tager godt nok på ressourcerne. Men men vi skal altid være klar.
Nu vil jeg dog lade Ole Lukøje tage over. Nat nat og god weekend. Vi ses måske i omegnen af det falske Ø i den ankommende weekend.
Bornholms Stemme.
En lille hilsen ankommer her fra en særdeles træt Henriksen, der i denne uge for alvor er blevet kastet ud i journalistikken, og har nydt det, men må også erfare, at kræfterne nu er små (om motionen ved siden af også har noget med det at gøre, skal ikke kunne siges).
Derfor fortsætter føljetonen om, hvornår indlægget med de sjove navne ankommer. Der er ikke gas til at tænke for meget over det.
Men som netop skrevet har ugen været den første, hvor krav om præcision, hurtighed og deadline er blevet mere nærværende.
Mandag skulle et indslag om gamle mennesker på manøvrebane klippes sammen. På syv timer skulle der vælges lyd fra 44 minutters materiale, skrives manuskript, speakes og få justeret lyden. En opgave der virkelig er sjov, men som også trækker tænder, når deadline er inden næste dag. Indslaget blev færdigt og bragt tirsdag morgen, og som jeg selv var tilfreds med (kan man være andet, når en arbejdsopgaverne er at nørde med lyd).
Tirsdag stod den på en snak med teknisk chef i Bornholmstrafikken, der skulle fortælle om bundmalingen på skibets vartegn, nemlig Villum Clausen. Måske ikke det mest sexede emne, men bundmaling er ikke bare bundmaling. Det kan være særdeles gifftigt for havmiljøet, men det er malingen selvfølgelig ikke på Villum-drengen. Den er lavet af silikone og dræber ikke tang, alger og andre smådyr i forsøget på at holde dem væk fra skibets skrog. Se så blev emnet sexet.
Det interview skulle til dagen efter resultere i et indslag på omkring 3 minutter, en nyhed på et minut og et telegram til nyheder og net. Fed opgave med en gran af tillid til praktikanten, men også noget der gør arbejdet nemmere for Ole Lukøje.
Onsdag morgen var øjnene knapt åbne, da der blev stemplet ind på arbejde klokken otte. Der fik jeg lært, at i journalistikken skal du altid være parat til at gå i hyperdrive, eller pludselig rykke som de seje bjergryttere i cykelsporten. Markant løsgænger i kommunalbestyrelsen har 7:46 meddelt, at hun melder sig ind i Det Konservative Folkeparti. Beskeden - ring straks til formanden på Bornholm, og får du fat i ham så hav en nyhedsbid klar til senere. Super fed opgave og også det, der gør journalistikken unik. Og det gik det meste af formiddagen med, og så skulle der lige laves et par polititelegrammer.
I dag torsdag skulle der dækkes pressemøde klokken ti. Hjem derefter, klippe et indslag sammen til eftermiddagsfladen, igen en nyhed på omkring et minut og et telegram på 30 sekunder. Resultat - mellem, deadline - nået. Træt? Meget.
Derfor bliver det en smule rart at få trukket stikket ud af nyhedskontakten. Det er virkelig fedt, og tager godt nok på ressourcerne. Men men vi skal altid være klar.
Nu vil jeg dog lade Ole Lukøje tage over. Nat nat og god weekend. Vi ses måske i omegnen af det falske Ø i den ankommende weekend.
Bornholms Stemme.
søndag den 1. marts 2009
En del nyt fra Østfronten
Mørket er ved at falde på i Rønne efter en weekend, hvor vejret har været opmuntrende og dejligt. Der ankommer Bornholm til sin ret, som østersøens perker.
Dette indlæg bliver en beskrivelse af den sidste uge, som har indeholdt lidt af hvert, så ingen navneleg eller sure opstød denne gang, men bare en sludder for en sladder.
I den forgange uge har der været vinterferie, hvilket er temmelig spøjst, men den følger altid fastelavn, derfor ligger ferietidspunkt ofte skævt i forhold til resten af landet. Det har så haft den negative betydning, at det nyhedsmæssigt har været en VIRKELIG sløv uge. (Nu tænker I måske, at det ofte er sløvt på Bornholm. Måske nok, men ikke så sløvt).
Ingen kilder har været til at få fat på, så vi har næsten været nødt til at opfinde dem selv. Det faktum, kombineret med at ugen begyndte meget meget gråt og tungt, betød, at hr. Henriksen i et kort sekund onsdag ikke var helt tilfreds med øens udbud til en stadig nyankommen københavner.
Så hvad gør man så? Korrekt, man løber nemlig en tur eller får spinnet en time.
Og det har hjulpet lidt på gråvejret, samtidig med at der kom lidt kul på arbejdet, hvor jeg blandt snakkede med helten over dem alle - Claus Elming. Og måske var det med til at løfte vejret til et noget højere niveau, fordi fredag, lørdag og søndag har det været som bekendt været fantastisk vejr.
Lørdag stod det på ugens lange løbetur - denne gang omkring 25 km. Start, lørdag klokken 8:45 til et helt fantastisk scenarie. Sol fra en skyfri himmel, en mild brise og en perfekt temperatur.
Turen gik til Hasle (Nordbornholm) og lidt videre mod Jons Kapel. Når først man er ankommet ud af Rønne, møder Nordskoven løbeskoene, og når solen får trækronerne til at lyse op, er det tæt på ren belønning at løbe derudad. Sådan havde jeg det lørdag, og mon ikke det fik tempoet lidt i vejret. Nordskovens løbesti er helt fantastisk, og der der møder øjnene er en naturmæssig varité af varieret terræn, rislende bække og en flot opsætning af træer langs stierne.
Sådan fortsætter 10 km. det indtil Hasle, som er den by, de fleste håner på Bornholm. Her er der ikke mange, som er stået op klokken 9:30, så hurtigt igennem byen, også begynder bakkerne for alvor. Mums mums.......kun noget man kan glæde sig til på de rigtig lange ture, og når cyklen skal holdes i gang. Derfor kan løbeturene være ren belønning og antallet af kilometer en mindre parentes :).
I næste uge er en normal uge inden turen går tilbage til København for en hektisk weekend med fødselsdage og barnedåb for den unge Casper.
Hav en velsignet uge i det københavnske og længere mod vest.
Bornholms Stemme.
Abonner på:
Opslag (Atom)
