Reporter på den gamle måde, fjols på den moderne

Godaften kære medlæsere.

Der er gået et stykke tid siden sidste blog-indlæg, og det skyldes træthed, dovenskab og ugidelighed - alle typiske journalistiske dyder.

Siden jeg sidst stjal jeres opmærksomhed, er der sket en del. Udover selvfølgelig at have fyret et par nyheder af, arbejdede jeg på en historie om de bornholmske præsters holdning til muligheden for homoseksuelle bryllupper i folkekirken. Først har jeg haft sendt en forespørgsel ud til samtlige præster på øen. Flere har svaret, men en del har undladt.

Derfor var jeg selvfølgelig nødt til at gribe knoglen og ringe op for at høre om deres holdning - de havde jo nok bare glemt at svare i forbifarten ;). Og jeg kan da godt afsløre, at ikke alle præster er lige så snaksalige i telefonen, som de er på prædikestolen - at få smækket røret direkte på og kaldt uduelig praktikant, troede jeg ikke var hos en præst, det skulle ske.

Men de fleste tilkendegav, om de var for eller imod, og der skulle jo også bruges et par stemmer til radioindslaget for at få sat ord på støtten og modstanden. Første interview var manden, der var imod - præst i Allinge-Sandvig Sogn, Carsten Møller-Christensen, som er en arg modstander af homofile vielser.

Da jeg mødte op på bopælen, var det en meget lidt imødekommende præst, der åbnede. Ja, døren blev nærmest smækket i igen, men han havde lovet at ville deltage, og det holdt han.

Men der skulle en del snak om indslag om emnet, før vores første præst, var kørt blød, men men men endnu engang kan snak om maratonløb bløde op for selv de mest modvillige kilder (og ja, jeg har glædet mig rigtig meget til at skrive netop den sætning).

I en ren bisætning nævnte vores første præst, at han skulle løbe Christiansø Maraton et par dage efter. Jeg kunne straks fortælle om mine løbemeritter, og straks blev snakken mere venskabelig (dog uden Gevalia kom på bordet). Ja, jeg fik lige ligefrem et 'hav det godt Casper' med på vejen hjem. Derfor er opfordringen selvfølgelig, at I alle begynder løbetræningen lige nu!!!

Præst nummer to, Anders Carlsson, fra Rønne er en af dem, der går ind for homoseksuelles ret til at blive gift i folkekirken. En flink mand der også var noget mere imødekommende og åben. Hans kontor ligger meget tæt på radiostationen, og derfor skulle cyklen selvfølgelig tages. Vores præst nummer sagde som første kommentar 'nå, du er på cykel. Det er næsten som reporterne i gamle dage'. Ja, eller også er alle af nutidens journalister luddovne. :)

Og fra stemplet som gammeldags reporter til stemplet som et fjols på den moderne måde. I et indslag hvor vores to præster, hver repræsenterer en bestemt holdning, skal der jo også en stemme fra de homoseksuelle selv.

Den stemme boede i Svaneke så afsted med mig - indrømmet godt nok i bil denne gang. 35 km. vil DR ikke tillade tages på cykel i arbejdstiden.

Båndoptageren tændes og gøres klar til interview, og jeg lægger spørgsmålene klar på bordet. Båndoptageren skriver 'No card', men det kan selvfølgelig ikke passe. Jeg har da ikke glemt mit optagekort på stationen. Og dog, det havde jeg.

Heldigvis boede en af mine kolleger (Poul Friis) lige over for kilden, og jeg listede mig over og ringede meget forsigtigt på. 'Kære Poul. Jeg har dummet mig en smule, har du måske et optagekort liggende?' (bliver der spurgt hviskende). Poul Friis nærmest råber, at alle skal glemme deres kort en gang, og det gode er, at de ikke er gør det igen. (Tag eventuelt en øl, mens du venter).

I stedet ringede han til teknikeren, som også bor i Svaneke. Han var egentlig på vej hjem, men vendte bilen og kørte tilbage til stationen, hentede kortet og overrakte det til mig. Endnu en fantastisk hjælperånd fra DR Bornholm og herfra sendes endnu en venlig tanke til Poul Friis og vores tekniker i forklædning Flemming aka. Merlin. Så jeg fik på en dag med glans illustreret, at jeg er en reporter på den gammeldags måde, men et fjols på den moderne.

Alt dette skete en uge tilbage, så jeg burde også fortælle om den igangværende, men indlægget er allerede godt langt, så næste dagbogsreferat må blive i et selvstændigt skud, som efterfølges af Caspers arbejdskalender, der byder på en del aften/natarbejde og måske også navneleg om øens byer.

Kan I hygge jer og pas endnu engang på livredderen i svinget.

Bornholms Stemme.