Efter ferien på vej mod efteråret

Så er ferien overstået, aftenerne kortere og vandet koldere.

Sommeren varmer stadig trygt Bornholm, men vi kan godt mærke, at efteråret snart beder om plads. Og ja, trist er det da, at vejret igen bliver noget bras, men men så er der jo andre ting, der forsøder hverdagen. Ja, lige præcis, nemlig NFL.

Men i stedet for at kigge fremad, synes jeg hellere, vi skal se tilbage, fordi i sidste indlæg var jeg på vippen til at skulle løbe marathon i Nuuk på en meget meget krævende rute.

Natten op til løbet forløb som det plejer. Jeg drømte om, at jeg ikke nåede til start, fordi jeg var taget tilbage til København og havde glemt at booke billet tilbage. Det er på ingen måde første gang og et tegn på, at krop og hjerne er parat til yde.

Vejret var helt perfekt. Let overskyet og omkring 10 grader. Måske havde lidt sol også været i orden, men når først den står, så varmer den virkeligt kraftigt.

Ruten bestod af en del klatreture med stigninger for lige over 700 højdemeter, så det var nogle potente bakker, der skulle forceres.

Efter starten var gået, lagde jeg mig lunt i feltet omkring placeringen som nummer 15-20 stykker, og var godt tilfreds.

Placeringen holdt kun indtil de første par bakker, for da det først gik opad, strøg hr. Henriques godt frem. Et let antrit gjorde en god forskel. Den forskel blev endnu større efter 8 km, da dagens første rigtig store stigning begyndte. Antrittet op ad var flyvende og stabilt. Mens mange af de andre startede for hurtigt ud, eller slet ikke kunne overskue stigningen, timede jeg tempoet perfekt, så jeg kunne holde det helt til toppen. En fantastisk fornemmelse når fløj forbi andre løbere.

Grunden til denne flyvende tilstand skyldes helt sikkert forberedelserne i ugerne op til løbet. Der havde jeg trænet benhårdt på løbebånd med kraftig stigning. Det er sådanne situationer, at al galskaben giver mening, hvor timerne i et varmt træningslokale forekommer rationelle.

Ruten skulle løbes to gange, og da jeg under masser af klapsalver bevægede mig ud på anden omgang, var overskuddet intakt. Efter 25 km stod uret på to timer, og tankerne bevægede sig stille og rolig i retning af en sensationel tid, der var bedre end den personlige rekord fra København i 2008.

Og modet blev kun større, da de værste bakker begyndte efter ca. 30 km. Jeg løb ind i top 10, og overhalede en grønlænder, som var gået fuldstændig død på bakken, hvilket lidt ondt sagt gav endnu mere movation. Efter 33 km. vendte ruten ude i en lille bydel, hvor de sidste 9 kilometer gik tilbage mod centrum, stadig med rekorddrømmene intakte.

Men men men.....den hårdeste bakke mellem 34-36 km manglede stadig. Starten af bakken blev løbet med tanke på at give den gas, når først toppen var passeret. Men storhed står for fald, og alle kræfterne faldt ud ad kroppen, stille og roligt, som bakken krævede sine ofre.

Følelsen af at løbe op og op i lang tid var virkelig smertefuld og al form for positive tanker forlod kroppen. Derefter var det ren overlevelse de seks kilometer. Og overlevelse blev det. Fødderne gjorde ondt, hovedet ville ikke rigtig, og der var en fire-fem små stigninger tilbage.

Så rekorden løb fra mig, mens den sidste kamp mod uret blev udkæmpet. Og så efter 41 km ankom passet. En væmmelig stigning på ca 400 meter med en stigningsprocent værre end Alpe D'huez......en genistreg fra arrangørernes (synes jeg bagefter og ren pineri under løbet).

Så fuldstændig vaklede jeg ned ad vejen på det sidste stykke mod mål. Dog fandt jeg de sidste kræfter 300 meter før mål og gav den gas over målstregen. Tiden blev fænomenale 3:25:16 i et løb, hvor kalkulatorerne viste, at jeg skulle løbe omkring fire timer. Så derfor er tiden lettere sensationel og løbsoplevelsen overgår København i 2008.

Tiden gav også en placering som nummer syv samlet, samtidig med at jeg var bedste udlænding. Så kan det næsten ikke blive meget bedre.

Derfor er motivationen godt på vej i top for at levere et personlig rekord i det flade Berlin den tyvende september.

Nu ikke mere blog herfra, måske der også ankommer en indlæg om vandreturen på Store Malene og frokost i 800 meters højde.

Adjøs.

Bornholms Stemme.