Åbenbart er der ikke sket en skid på siden her. Jeg har ledt og ledt efter de indlæg, som skulle være skrevet. Hverken under sofaen, i køleskabet eller i bibelen har de været. Eller også har der været for meget NFL.
Siden sidst er afviklet et løb i Berlin - en fantastisk oplevelse, men også meget varm, faktisk alt for varm. Solen og turisterne har forladt os, det samme har sommertiden, og november har kastet sin tågede og klamme dis over øen. Så øen er lukket fuldstændig ned og mørket ankommer allerede omkring ved fem-tiden. Det gør, at dagene er temmelig hårde i øjeblikket, og jeg forstår bedre rådet fra de mange bornholmere om, at man skal passe på, når vinteren ankommer. Dermed ikke sagt at der ikke er rart her til daglig. Men den buddhistiske tilstand som rigtig mange har været i siden juni er forbi for denne gang.
Men vi har også prøvet at være nyhedsoplæsere i de seneste par uger, og beriget bornholmerne med vigtige nyheder om eftermiddagen. Det hele startede i begyndelsen af oktober, hvor jeg skulle forsøge at læse nyheder op for mig selv som en øvelse. Jeg nøjedes med at kigge på og observere, når det ikke var en redigeringsknap mellem lytteren og mig.
Men åbenbart var oplæsningen af så tilfredsstillende karakter, at oplæseren allerede ville sende mig i studiet til den sidste udsendelse fredag (der hvor ingen alligevel hører med). Det gik også ganske udmærket, og jeg bestod uden for mange fejl.
Dernæst fik jeg eftermiddagsudsendelserne klokken 15:30-17:30, hvor der ikke er fast bagkant...dvs. udsendelsen behøver ikke være præcis tre minutter. I starten uden de store fejl, men manglende lidt indleven. Enkelte sportsinteresserede vil nok nikke genkendene til, at starten har været præget af en defensiv strategi, hvor faren for fejl er så lille som muligt.
Efter tre-fire dage kom tiden så til 12:30-udsendelsen, der skal være PRÆCIS fem minutter....ellers går bornholmerne glip af vigtige sekunder fra den landsdækkende kanal. Nøøjj. endelig muligheden for at sige 'velkommen til DR Bornholm, mit navn er ........', også læse nyhederne lige til sekundet, fyre replikken 'mellem 5-8 grader' af sætte afslutningsjinglen, skrue blidt ned for den og samtidig skrue venligt op for det landsdækkende signal, og overgangen passer perfekt. Når det lykkedes får lytterne en helt fantastisk.
Men modsat af en perfekt afvikling, har der også været et par svipsere. Feks. har jeg beregnet udsendelsen til fem minutter, da den i virkeligheden var 5 minutter og 40 sekunder.........lytterne undrede sig nok, da et bånd blev afbrudt ved en pause og udsendelsen afsluttet med ' og vejret bliver godt' :D.......sådan kan det også gå.
Den bedste ankom da vi jagtede et svar på, om Bornholm ville få bevilget 20 millioner kroner ekstra til en omfartsvej, der skal afhjælpe trafikken om sommeren. TV2 Bornholm (fjenden....husk at knurre hver gang deres navn nævnes) havde bragt en meddelelse fra Det Radikale Venstre, som støttede flere penge til Bornholm. Så må vi erkende, at vi tog ideen til et højere niveau. Hvad sagde Venstre, hvad Socialdemokratiet. Til klokken 15:30 - bragte vi et socialdemokratisk ja.......ville Venstre sige ja, så var der tæt på flertal.......klokken 16:30 sagde også ja....de lagde endda hovedet på blokken, hvis to partier var med, så hopper vi også på vognen.....
Dernæst var tanken. Skal vi gå efter guldet og få minister Lars Barfoed til at tage sko på og love penge til bevilgningen. Jeg fik i spindoktor, som fortalte, at han gerne ville ringe, men at han næppe kunne sige, pengene var sikret. Han ringede tilbage og sagde den ventede sætning ' vi er igang med forhandlinger, så jeg kan ikke sige noget endeligt'. Altså ikke noget endeligt flertal. Alligevel var vi glade, tilfredse og MEGET trætte. Sådan er det at lave nyheder helt op til deadline. Barfoed ringede 17:13, men nåede alligevel klokken 17:30, og nøøøjjj det er fedt.
Efterkritikken var også stor ros for arbejdet og flowet med at udvikle historien over flere udsendelser. Dog var der bemærkninger om, at vi blev brugt lidt for meget af diverse politikere. Den stadig lidt grønne praktikant fik også en bemærkning om, hvordan Folketinget arbejder. Hvis Venstre og Socialdemokraterne har sagt ja, så er der vel allerede et flertal.....ja, okay men Konservative er med i regeringen, så skal de vel også være enige........det er så heller ikke godt nok, da de penge, der skal bevilges ankommer fra et forlig med næsten alle partier....altså, skal det falde flere penge, må alle forligspartier stå bag.......så vi skulle faktisk have fat i dem alle.
Men kritikken var mindre i forhold til roserne, så vi er glade, og tager så kritikken til efterretning.
Udover oplæsningen har jeg lavet en længere samtale med Chris MacDonald (ja, vores veje skulle endnu engang helt tilfældigt krydses), sendt den 25, oktober. Og vi fandt ud af, at både han og hans far er med Vikings. Se det er gode nyheder.
I dag havde jeg fornøjelsen af at snakke med den nye biskop i København, Peter Skov-Jacobsen. En meget behagelig mand med en spændende historie, som kan høres den 15. november.
Og så er vores olympiske lege begyndt, åh ja, valgkamp. De næste to uger er der valgparlament, skarpe spørgsmål, valgmøder og lignende. Jeg er ikke direkte med på selve vslgoptakten, men skal dække et møde hist og her også tage, hvad der ankommer.
Når valget afvikles den 17 november, er jeg heldig at skulle være med i orkanens øje.......mens stemmerne tælles op, kandidaterne bider negle, vi jagter dem med skyggerapportere, der følger dem overalt, selv på toilettet og værterne analyserer, skal jeg sidde og læse nyheder op. Så måske er det mig, der skal læse op, hvem der er borgmester for de næste fire år. Der er ingen tvivl om, at min måde at sige 'DR Bornholm' på, skal amerikaniseres så udtalen bliver så lækker og tæt på måden at sige 'This is CNN' og 'here on NBC'. Men det bliver virkelig fedt, og jeg skal godt nok ikke i marken, men skal til gengæld holde orden på valget hjemme i studiet og være midt i heksekedlen..........so just bring it hot :D
Men ikke mere blog for denne gang.
Vi er i København igen omkring den 28 november og weekenden efter i starten af december.
Pas på livredderen i svinget.
tirsdag den 3. november 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Godt at høre, at Bornholm ikke er lukket helt ned, selvom det har været min frygt når mit daglige tjek af bloggen til stadighed
SvarSlethar vist at seneste indlæg var fra 28. august.
Glæder os til hyppige opdateringer under valgkampen :-)
/Jonas