Der er åbenbart nogen, der gerne vil læse med om, hvad der sker for os på øen. Bedre end at skulle be' jer om at læse med. Derfor allerede et indlæg - kun en uge efter det sidste.
I øjeblikket er Bornholm virkelig lukket ned. Hurtigfærgen er på værft. De sidste kulturelle tilbud fra turistsæsonen er lukket for en uge siden. Det pisser ned, er gråt og blæser ad helvede til, så efteråret rusker for alvor.
Derfor kan dagene godt være tunge. Jeg synes slet, man når at stå op. Det er bare gråt, hovedet er tungt og så kan historierne om hotelbranchen eller grankogler på pyntegrøntstræer være virkelig kedelige. Men jeg tillægger ikke, disse humørnedture en speciel bornholmsk ting. November er bare, udover Jones føsda', ikke specielt spændende.
Dog kan skumringen være helt specielt flot, når solen er ved at gå ned og tågen står lavt. Da får skoven et helt mystisk skær, som kun ses på denne årstid. Og da der er mere tåge ude ved kysterne, kan man være heldig at fange skæret. Så helt skidt er efteråret ikke.
Opvarmningen til valget er også i gang. Både politikere, vælgere og journalister leverer saglig debat og god underholdning. Og så ser kampen om borgmesterposten ud til at blive spændende.
SF, Soc. Dem og Borgerlisten har et flertal - Socialdemokraterne størst. Men tilsyneladende vil rygterne vide, at spidskandidaten, Winni Grosbøll, ikke støttes af SF, der kun vil støtte Borgerlistens kandidat, der er nuværende borgmester. Og han vil næppe pege på SF's kandidat. Så bliver det så Soc. Dem. der går sammen med Venstre, der får borgmesterposten, men så får Soc. Dem. en masse betydningsfulde udvalgsposter.
Er det ikke spændende? Hør mere tirsdag aften på DR Bornholm eller se det på NBC.
Ikke mere for denne gang. Måske en opdatering mere i løbet af kortere tid.
Adjøs.
mandag den 9. november 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Sådan skal det være. Jævnlige opdateringer der forsikrer os om, at græsset ikke er grønnere i den anden ende af Østersøen (eller ihvertfald lidt på vej mod den anden ende).
SvarSletJeg mindes Nordbrandt:
"Året har 16 måneder: November
december, januar, februar, marts, april
maj, juni, juli, august, september
oktober, november, november, november, november."
Der er vel ikke mere at sige til det...
Stay cold - øh, jeg mener vist cool
Den influenza A-ramte familie på Østerbro