Lige lovlig live

Jeg skal stærkt beklage, at blogaktiviteten er en smule stagnerende, men der er altså her et stykke inde i uge 14 godt gang i øen, der altså for alvor er begyndt at leve. Og derfor er overskuddet til at skrive på denne side også faldet lidt.

Men nu er der altså lidt nyt fra øen, og jeg holder mig til et stykke af den lagkage af emner, jeg gerne vil skrive om. Så vil I høre mere om priestgate, sjove navne, løb og spinning og sjove måder at øve speaks på, så lad os tage den live ansigt til ansigt.

Men lidt live bliver der også over det følgende.
Jeg har nemlig fredag i uge 12 og mandag i sidste uge været så heldig at få lov til at sende direkte, hvilket er en smule anderledes end at kunne gemme sig trygt bag redigeringsknappen.

Jeg havde et par dage forinden hørt lidt murren i krogene om en bestemt historie, som den unge juniorpraktikant kunne tage ud og dække, men jeg tænkt 'nå ja, det er en lille sød begivenhed, som skal redigeres til et indslag.

Men men men efter en selvfølgelig velfortjent frokost ankom redaktionssekretæren snigende bag min stol, og vups jeg var fanget på min plads. 'Casper, vi skal bruge dig i morgen', lød det.
'Har du lyst til at prøve at sende live i morgen klokken 7:30. Vi har brug dig til at dække vores tophistorie om, hvorvidt der kommer en bilmesse til Åkirkeby igen.

Dilemmaet var nu, turde jeg virkelig forlade det trygge helle bag redigeringsknappen og bevære mig ud på det dybe vand.
Efter en kort betænkningstid var svaret et rungende ja.
'Fint, så ringer du og laver aftale og møder ind ved seks-tiden i morgen tidlig, så du kan koordinere med nyhedsoplæser og hr. Liniger, der er morgenvært'.

Som sagt så gjort. Jeg fik lov til at få den anden praktikant, Anders, med til at se om alt fungerede ordentligt. Interviewpersonen skulle vi møde på et gudsforladt sted kaldet Stenseby (og ja, det var virkelig gudsforladt, men der lå en bilforhandler midt i ingenting).

Afsted klokken 6:40 på en smuk solskinsøen i vores dejlige sendevogn. En mercedes kassevogn med alskens dejligt legeudstyr. Og så har den en V8-motor der altså brøler. Næsten så fantastisk som lyden af en dejlig Corvette.

Vi ankommer til Stenseby og får sat strøm til skidtet og møder kilden, jeg skal interviewe og sætter ham ind i, hvad jeg vil spørge ham om.

Liniger spørger hjemme fra studiet, om jeg kan høre ham. Han går fint igennem, og han kan også høre mig. Tre minutter, så er vi igennem. Nervøsiteten breder sig i kroppen. Har jeg spørgsmålene på plads, er kilden ordentligt instrueret, er der tændt for skidtet. Alt er i orden.

Liniger siger et minut fra studiet, stilheden breder sig i bilforhandleren, mens jeg kan høre nyhederne begynde i mine hørebøffer.

Min nyhed bliver læst op og nyhedsoplæseren ankommer med ordene: 'Og vores reporter Casper Enriques er taget til Stenseby....

Vi er igennem. Jeg plaprer, stemmen er rolig, men hænderne ryster mere end en person med parkinson, så lidt nervøse er vi. Kilden får svaret på, om der bliver en bilmesse igen. Det gør der om et par år. Jeg siger 'tak skal du have'. Det hele er overstået, nærmest før vi er kommet igang.

Nervøsiteten sænker sig, og jeg kan lige puste ud inden næste lidt længere omgang i fladen fem minutter efter. Men der er ros fra Liniger og fra Anders, så hjertet slår lidt roligere.

Så der er ro på et par minutter, da Liniger siger, at vi skal tilbage til Stenseby for at høre mere om, hvordan evalueringen af bilmessen i Åkirkeby forløb.

Der er ro på, næsten lidt collness. Første spørgsmål: "Hvad har været de største sucesser ved bilmessen?".......kilden svarer: "det har været.....jeg synes......nu står jeg og vrøvler"?

Doh, vi er på live. Vælter hele læsset nu. Nej heldigvis. Kilden virker rolig nok, og derfor stiller jeg spørgsmålet igen. Denne gang svarer han uden de store problemer, og snakken forløbet nogenlunde problemfrit. Og efter der er sagt tak skal du have og den direkte sending er afsluttet, er det alt i alt forløbet rigtig godt.

At kilden så bagefter først opdager, at vi har været igennem live, minder bare om, at jeg altid skal gøre folk 100 procent opmærksomme på, at de er live igennem. Men det havde været pinligt, hvis han havde sagt, at det kan vi bare klippe i. Så havde det været lige lovlig live, som Fritz siger det til Gynter.

Hav det bar dæjligt indtil næste omgang skrift.

Bornholms Stemme